Om oprettelse af en energiinvesteringsbank i EU
Morten Messerschmidt (DF)
Vil ministeren redegøre for indholdet af forslaget om at oprette en energiinvesteringsbank i EU og for, hvad den danske regerings holdning er til forslaget?
Transport- og energiministeren (Flemming Hansen)
Jeg har ikke kendskab til nogen formelle forslag om oprettelse af en særlig energiinvesteringsbank i EU.
Med hensyn til Den Europæiske Investeringsbank, EIB, kan jeg oplyse, at området henhører under økonomi- og erhvervsministeren, der deler spørgerens opfattelse af, at der ikke er behov for at oprette en særlig investeringsbank for energiområdet i EU. Denne opgave varetages i forvejen af EIB, der i sin investeringsplan for 2007-2009 planlægger at udlåne 4 milliarder euro årligt til energiformål inden og uden for EU.