Om det danske bidrag til EU's budget

Martin Henriksen (DF)
Kan ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål nr. S 4525 stillet den 4. maj 2006 oplyse det samlede danske bidrag til EU i 2007, herunder om det danske bidrag til politikområdet presse og kommunikation (markedsføring af EU) stiger i 2007, kan ministeren oplyse, om EU’s konto til politikområdet er stigende, og kan ministeren oplyse, cirka hvor meget hver enkelt folkepensionist kunne få ekstra i folkepension pr. måned i 2007, såfremt det danske EU-bidrag blev givet til denne gruppe i stedet for til EU’s budget?

Finansministeren (Thor Pedersen)
Der er på finansloven for 2007 brutto budgetteret med et samlet dansk EU-bidrag på 17,4 mia.kr.

På området ”Presse og kommunikation” foreslog Kommissionen på sit budgetforslag for 2007 en samlet betalingsbevilling på 183,2 mio. euro. En betydelig del af den afsatte bevilling vedrører administrative udgifter til personale og bygninger mv., herunder udgifter til Kommissionens repræsentationer i medlemslandene.

Rådet foreslog en reduktion til 176,2 mio. euro, mens Europa-Parlamentet i sidste ende gennemførte en forhøjelse til 192,3 mio. euro eller godt 1,4 mia.kr.

Det danske bidrag til området i 2007 kan på baggrund af det generelle danske bidrag på ca. 2 pct. af EU’s udgifter skønnes til omkring 29 mio.kr.

Der er på grund af ændret kontering ikke fuld sammenlignelighed i forhold til opgørelsen for 2006, jf. besvarelsen af spørgsmål S 4525. Kommissionen har således oplyst det sammenlignelige budgettal for 2006 til 172,3 mio. euro eller knap 1,3 mia.kr. På den baggrund er der med Kommissionens budgetforslag for 2007 tale om en stigning på 6 pct., bl.a. begrundet i åbningen af repræsentationer i de to nye medlemslande. Rådet reducerede stigningen til 2 pct., mens Parlamentets vedtagelse betyder en stigning på 11,6 pct.

Der skønnes i 2007 at være 872.000 folkepensionister opgjort som helårspersoner. Det samlede danske EU-bidrag på budgetteret 17,4 mia.kr. svarer således ved en simpel gennemsnitsbetragtning til knap 20.000 kr. pr. folkepensionist i 2007, eller godt 1.650 kr. pr. måned, en beregning, der imidlertid ikke giver indholdsmæssig mening. Det danske EU-bidrag kan således ikke – som jeg også bemærker det i min besvarelse af spørgsmål S 1739 – ses som en isoleret udgift, der kan omfordeles.

Hvis EU-bidraget skulle bortfalde ville det kræve dansk udmeldelse af EU. Dette ville naturligvis også betyde, at alle de tilskud som danske borgere og virksomheder modtager fra EU’s ordninger, herunder landbrugsordninger, strukturfondsordninger og forskningsstøtteordninger, ville bortfalde. Dette beløbs størrelse kendes af gode grunde ikke, da det bl.a. afhænger af, hvor godt danske virksomheder og forskningsinstitutioner er i stand til at drage fordel af EU’s ordninger, men det vil givetvis repræsentere en betydelig del af det danske EU-bidrag. Fra dansk side vil der skulle tages stilling til, hvordan sådanne ordninger eventuelt efterfølgende ville skulle finansieres.    

Endvidere vil der være konsekvenser i form af de afledte virkninger af EU-med­lemskabet på de offentlige finanser, betalingsbalancen og husholdningernes private økonomi bl.a. via det indre marked.