Om artikel 6 i Traktaten om Den Europæiske Union
Rune Lund (EL)
På baggrund af svarene på spørgsmålene S 690 og S 1182 er det så efter ministerens og regeringens opfattelse i overensstemmelse med de værdier, EU bygger på, herunder ikke mindst artikel 6 i Traktaten om Den Europæiske Union, at tvangsopløse en organisation, fordi den går ind for at erstatte den private ejendomsret til produktionsmidlerne med en kollektiv ejendomsret til produktionsmidlerne?
Justitsministeren (Lene Espersen)
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. S 1182 fra samme spørger, finder jeg ikke, at det tilkommer mig som dansk justitsminister at tage initiativer i sagen vedrørende den tjekkiske kommunistiske ungdomsorganisation (KSM).
Jeg har ikke yderligere at tilføje i sagen.