Om afgift på flytrafik
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 796 stillet af Per Clausen, EL.
Spørgsmål nr. 796:
Vil ministeren oplyse, hvornår hun forventer, at EU vil være klar til at indføre en afgift på flytrafik?
Svar:
EU-Kommissionen har i september 2005 offentliggjort meddelelsen "Mindskelse af Klimapåvirkningerne fra Luftfarten". Af meddelelsen fremgår, at udfra et økonomisk og miljømæssigt synspunkt er den bedste vej frem at inddrage luftfartssektorens klimapåvirkninger i EU’s emissionshandelsordning. Kommissionen vil i den forbindelse søge at fremsætte et lovgivning sforslag inden udgangen af 2006.
Samtidig angiver EU-Kommissionen, at den fortsat vil stille sig åben overfor andre virkemidler, som f.eks. afgifter.
Herudover har EU's finansministre i forbindelse med FN’s topmøde i september 2005 drøftet finansiering af ulandsbistand ved blandt andet en afgift, der pålægges flybilletter. EU-landene er enige om, at det står det enkelte medlemsland frit for at indføre denne form for afgifter.