Om EU-optagelsesforhandlinger med Tyrkiet

Spm. nr. S 696

7) Til udenrigsministeren af:
Morten Messerschmidt (DF):
»Vil udenrigsministeren foretage sig noget aktivt - og i givet fald hvad - for i optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet at få landet til at leve op til de mange erklæringer om den tyrkiske besættelse af Nordcypern fra FN, Menneskerettighedskommissionen, Europarådet, Menneskerettighedsdomstolen, EU og Amnesty International, som landet i dag groft og vedvarende krænker?«

Morten Messerschmidt (DF):
Jeg vil nu vende tilbage til EU-spørgsmålet om optagelsesforhandlingerne, som vi debatterede med statsministeren tidligere, og jeg håber, at udenrigsministeren lige vil give sig tid til at tage det med også.
 Se, det er jo velkendt, at en af de helt store hurdler i forhold til Tyrkiets optagelsesproces i EU er, at landet siden 1974 har været besættelsesmagt på Cypern og i dag er besættelsesmagt på en del af EU's territorium. Det er der jo en lang række af de internationale organisationer, som udenrigsministeren normalt henholder sig til, som har fordømt. Jeg nævner bare i flæng: FN, Menneskerettighedskommissionen, Europarådet, Menneskerettighedsdomstolen, EU, Amnesty International og en lang række andre organisationer har rejst kritik på kritik af den måde, som Tyrkiet behandler Cypern på.
 Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvilke overvejelser udenrigsministeren gør sig i forbindelse med Tyrkiets optagelsesforhandlinger om at inddrage denne her kritik, om at stille Tyrkiet til regnskab for den fuldstændig uacceptable måde, landet håndterer Cypernproblematikken på.

Udenrigsministeren (Per Stig Møller):
Jeg kan minde hr. Morten Messerschmidt om, at vi på udenrigsministermødet den 3. oktober 2005 fremlagde en stram og forsvarlig ramme for forhandlingerne med Tyrkiet. Rammen respekterer fuldt ud den ret præcise beslutning om Tyrkiet, der blev truffet på et europæisk rådsmøde i december 2004. Løsningen af Cypernspørgsmålet er altså aldrig indgået som en forudsætning for indledning af optagelsesforhandlinger med Tyrkiet, men fortsatte fremskridt i forbindelse med Cypernløsningen er vigtige. Derfor står der da også i forhandlingsrammen for start af forhandlingerne med Tyrkiet, at fremskridt i Tyrkiets optagelsesforhandlinger bl.a. vil afhænge af: »... Tyrkiets fortsatte støtte til bestræbelserne for at opnå en samlet løsning på Cypernproblemet inden for FN-rammen og i overensstemmelse med de grundlæggende principper for EU, herunder skridt med at bidrage til et gunstigt klima for en samlet løsning og fremskridt med hensyn til normalisering af det bilaterale forhold mellem Tyrkiet og alle EU's medlemsstater, herunder republikken Cypern.«
 Vi deltager aktivt i forhandlinger med Tyrkiet inden for denne ramme, og Danmark og EU som helhed lægger vægt på, at en samlet løsning af Cypernspørgsmålet sker gennem forhandling mellem parterne i FN-regi, for det er dem, der har opgaven, og vi benytter enhver lejlighed til at opmuntre parterne til at nå frem til en forhandlingsløsning.

Morten Messerschmidt (DF):
Jeg tror, at cyprioterne er umådelig begejstrede over, at den danske udenrigsminister på den måde sådan af og til en passant vil opmuntre tyrkerne til at holde op med at besætte omkring 35 pct. af det cypriotiske territorium. Jeg synes, at det i den grad er en nedladende indstilling at have over for et land, der i 30 år har lidt under en aggressiv tyrkisk besættelse.

Kl. 14.20

 Jeg ved ikke, om ministeren er bekendt med, hvordan tyrkerne har forvaltet det territorium, som de har besat. Det er i den grad i strid med enhver form for international retsstilling. Kirker er blevet smadret, blevet bygget om til hoteller, befolkningen er blevet fordrevet. Hele det produktive nordlige Cypern, som før 1974 i BNP-standarder var langt mere rigt end den sydlige del af Cypern, ligger fuldstændig i ruiner.
 Hvad agter ministeren at gøre over for Tyrkiet, nu hvor ministeren har fået de her optagelsesforhandlinger med Tyrkiet, som han så inderligt har ønsket? Er det virkelig kun et spørgsmål om at opmuntre, at sende små venskabelige breve, eller hvad er det konkret, ministeren har tænkt sig at gøre?

Udenrigsministeren (Per Stig Møller):
Under vores formandskab for EU arbejdede vi aktivt for at få en løsning på dette spørgsmål i samarbejde med FN. Da havde vi altså også platformen til det. Nu er vi altså medlem af EU's forhandlingsteam, som alle 25 lande er, og der er det klart, at Cypernspørgsmålet skal være løst, inden Tyrkiet kan blive medlem. Men det var altså ikke en betingelse, at det skulle være, før forhandlingerne blev startet.
 Det er fuldstændig rigtigt, at der er sket disse ødelæggelser i det tyrkisk-cypriotiske område, men jeg vil godt minde om, at da man skulle stemme om genforeningen, var det altså de tyrkiske cyprioter, der stemte for genforeningen, og de græske cyprioter, der stemte nej til genforeningen. Det synes jeg lige vi skal have med i billedet.

Morten Messerschmidt (DF):
Jeg synes simpelt hen, det er uforskammet over for græsk-cyprioterne at have den indstilling, som den danske udenrigsminister her lægger for dagen. Det forslag, som Kofi Annan fremlagde, var i den grad en fornedrelse af det besatte territoriums befolkning.
 Jeg ved ikke, om udenrigsministeren er bekendt med, at det indebar, at senatets forsamling ville blive ligelig mellem de to landområder, mellem nord og syd, hvilket betyder, at de græsk-cypriotiske stemmer ville blive otte gange mindre værd end de tyrkisk-cypriotiske. Jeg ved ikke, om udenrigsministeren er klar over, at det ville indebære, at den besatte ejendom, som ingen juridisk gyldighed har, ville blive til tyrkisk ejendom.
 Jeg mener, at Kofi Annan på enhver måde har vist sin uduelighed med det forslag, og jeg er meget bekymret, hvis udenrigsministeren i sin forhandling med Tyrkiet lægger for dagen, at det rent faktisk skal være det forslag, som enhver, der kender situationen på Cypern, kan forstå at græsk-cyprioterne sagde nej til, der skal danne grundlag for den fremtidige situation mellem EU og Tyrkiet.

Udenrigsministeren (Per Stig Møller):
Nu er FN altså blevet bedt om at komme med et forslag. FN kom med forslaget på baggrund af forhandlinger med området og kendskab til området, og jeg tror et dybere kendskab. Jeg kender chefforhandleren for FN og havde møder med ham dernede. Jeg tror, han kender betydelig mere til det end hr. Morten Messerschmidt.
 Det er klart, at der var utilfredshed med det ene og det andet. Tyrkerne var utilfredse med det ene, og grækerne var utilfredse med det andet, men der var altså en almindelig anbefaling af, at der blev stemt ja til det. Der har været meget tvivl, også på den græsk-cypriotiske del, om, hvorvidt man handlede rigtigt på det tidspunkt.
 Den regering, som havde været med til at forhandle, og som var skiftet ud lige før folkeafstemningen, anbefalede det faktisk. Den gamle græsk-cypriotiske regering anbefalede, så vidt jeg erindrer, forslaget; den nye græsk-cypriotiske regering gjorde det ikke. Så det har altså ikke været så enkelt, så ringe har det altså heller ikke været, siden betydelige politikere på den græsk-cypriotiske side kunne anbefale at arbejde for forslaget. De arbejdede for forslaget.
 Jeg synes ikke, vi skal sidde her og dømme i detaljer om forslaget. Vi kan konstatere, at FN fremsatte det. Mange betydelige personer, som havde været med til at forhandle det, anbefalede det, og det er stadig væk sådan, at problemet skal være løst, før Tyrkiet kan blive medlem.

Morten Messerschmidt (DF):
Gør det overhovedet ikke indtryk på en udenrigsminister fra Danmark, som normalt render rundt og slår sig op på menneskerettigheder og ret til selvbestaltning og den slags, at 76 pct. af den græsk-cypriotiske befolkning sagde nej til det her? Gør det ikke indtryk?
 Altså, der må være en årsag til, at en så markant flerhed af græsk-cyprioterne sagde nej, og årsagen er selvfølgelig, at man da ikke ønsker, at et landområde, som har været besat, på enhver måde illegitimt besat i 30 år, pludselig skal tilfalde besættelsesmagten. Man ønsker selvfølgelig ikke at dele nationalbankreserven på, jeg tror, den var på 20 milliarder på det tidspunkt, med den nordcypriotiske, som var på 0. Man ønskede selvfølgelig ikke at give græsk-cyprioterne vetoret i parlamentet, fordi de ingen legitim ret til landområdet har.
 Derfor er Kofi Annans plan fuldstændig ubrugelig for folk, der har kendskab til det, og den burde også være det for udenrigsministeren. Det burde være et meget klart indicium, når et så stort antal af dem, der ville blive berørt af det, har afvist den.
 Jeg vil gerne høre meget klart: Er det Kofi Annan-planen, eller er det ikke Kofi Annan-planen, som er sigtemålet for udenrigsministeren? Hvis det er Kofi Annan-planen, så har vi et meget, meget stort og alvorligt problem.

Kl. 14.25

Udenrigsministeren (Per Stig Møller):
Det er da muligt, hr. Messerschmidt har et stort problem, men det er altså Kofi Annans plan, som stadig væk er basis for forhandlingernes genoptagelse, og det ser jeg ikke nogen grund til at anfægte.
 Var det 75 pct. af tyrkisk-cyprioterne, der stemte ja? Det er da klart ud fra den fremstilling, hr. Morten Messerschmidt giver. Men tyrkisk-cyprioterne afleverede jo altså en suverænitet, de i realiteten har i dag. De skulle sikre sig, at de ikke kunne blive majoriseret af det store flertal af græsk-cyprioter. Men der var uenighed om nogle punkter, som så gav de to forskellige udslag.
 Så skal jeg minde om, at den tyrkisk-cypriotiske side jo har været forarmet, fordi hele verden siden 1976 har isoleret den tyrkisk-cypriotiske del. Det betyder altså også, at der har man en befolkningsgruppe, som har brug for at blive integreret på Cypern. Nej, tag det nu helt roligt, vil jeg sige til hr. Messerschmidt.
 Så er der sket dette, at der nu er en mulighed for at bevæge sig over grænsen. Græsk-cyprioter og tyrkisk-cyprioter kan nu komme hos hinanden, hvilket de ikke kunne før, og jeg tror, at det vil være vejen til en genforening, at de kommer til at vænne sig til hinanden og færdes på hinandens områder igen, hvad der ikke var muligt før.
 Det betragter jeg som et folkeligt fremskridt, og derfor tror jeg, at der ender med at blive stemt med fødderne, altså at man i realiteten tramper den grænse ned.

Hermed sluttede spørgsmålet.