Om servicedirektivet.

Rune Lund(EL):

"Vil en privat uddannelseskoncern kunne få medhold i et krav fra EF-Domstolen om ligebehandling med danske videregående uddannelser med hensyn til adgang til at levere "uddannelsesydelser", og hvad vil det i givet fald betyde for den frie og lige adgang til uddannelse?"

Økonomi- og erhvervsministeren(Bendt Bendtsen):

Jeg har forelagt spørgsmålet for Undervisningsministeriet, der har oplyst følgende:

”EF-domstolen har i flere sager forholdt sig til, hvorvidt uddannelsesaktiviteter er omfattet af EF-traktatens regler om fri udveksling af tjenesteydelser.

I denne retspraksis har EF-domstolen bl.a. konstateret, at undervisning i det nationale uddannelsessystem savner det væsentlige kendetegn ved tjenesteydelser, nemlig at der er tale om tjenesteydelser, der normalt leveres mod betaling, jf. traktatens art. 50.

Det karakteristiske ved det danske uddannelsessystem er, at institutioner helt eller hovedsageligt finansieres af det offentlige. Dette gælder fx folkeskolen, gymnasierne og universiteterne.

Det følger af lovgivningen, at ministeren kan godkende institutioner til udbydelse af reguleret videregående uddannelse, samt hvor i landet disse institutioner – efter en behovsvurdering - skal placeres, jf. lov om Centre for Videregående uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelse. Lovgivningen fastlægger kravene til institutionernes organisering og hele virksomhed, herunder om afholdelse af eksaminer og kvalitetssikring. For at blive godkendt til udbud af videregående uddannelse med statstilskud skal institutionen således opfylde den til enhver tid gældende institutions- og uddannelseslovgivning.

Der er i institutionslovgivningen et forbud mod koncerner, og udenlandske uddannelseskoncerner vil således ikke kunne oprettes i Danmark, lige såvel som danske koncerner er forbudt.”