Dokumenter
Om EU's pengespild på parlamentsbygninger
Vil udenrigsministeren i lyset af de seneste ugers oplysninger redegøre for sit syn på EU's pengespild i forbindelse med at have to parlamentsbygninger, idet der særlig spørges til, om regeringen vil anse det som værende i overensstemmelse med traktaten at flytte alle afstemninger til Bruxelles og alene opfylde traktatens bestemmelser om plenarsamlinger i Strasbourg ved at afholde debatter i plenum dér?
Morten Messerschmidt(DF):
Nu hørte vi økonomi- og erhvervsministeren tale om kreative huller i boligsektoren. Det er sådan set lidt i samme rille, jeg gerne vil stille et spørgsmål til udenrigsministeren, for det handler nemlig om de kreative huller i Europa-Parlamentets lejemål i Strasbourg.
Jeg vil gerne høre, hvad regeringens holdning er til, at det nu er kommet frem, at Parlamentet lejer sin bygning i Strasbourg igennem en mellemhandler og på den måde kanaliserer en masse penge over til Strasbourg by, og hvad man eventuelt gør sig af overvejelser med hensyn til at ændre på hele den her fuldstændig vanvittige model, hvor man har to parlamenter.
Udenrigsministeren (Per Stig Møller):
Angående lejemålet mener jeg, at Europa-Parlamentet har nedsat en arbejdsgruppe, der skal prøve at se på, hvorledes det forholder sig med det lejemål. For det er jo klart, at Europa-Parlamentet ikke skal snydes.
Så vidt jeg erindrer, er det også hr. Morten Messerschmidts partifælle, hr. Mogens Camre der sidder i det arbejdsudvalg, så jeg synes, hr. Morten Messerschmidt skulle spørge ham, hvordan det går med den sag.
Morten Messerschmidt(DF):
Jeg har en varm og nær kontakt til Mogens Camre, så det behøver udenrigsministeren ikke at bekymre sig om. Men det, som udenrigsministeren netop bør bekymre sig om, er, hvad den danske regerings position vil være. For som det er udenrigsministeren bekendt, står det netop i traktaten, at de her to parlamenter skal være der; at man både skal have et i Belgien og et i Frankrig. Det er jo fuldstændig hovedløst, at man har en sådan model.
Det, jeg gerne vil spørge udenrigsministeren om, er, hvordan man rent praktisk forestiller sig, at man kan ændre på det. Jeg går ikke ud fra, der er nogen normalt begavet - i hvert fald uden for Frankrig - der synes, at det er en fornuftig model at have to parlamenter. Hvad forestiller udenrigsministeren sig rent konkret, man kan gøre for det første for at hindre den svindel, som nu har fundet sted i forhold til mellemhandlerdelen, og for det andet for at indskrænke det til kun at være ét parlament?
Udenrigsministeren (Per Stig Møller):
Hvad angår overprisen, er det ikke udenrigsministerens sag at afgøre lejemålet og lejemålets pris mellem Strasbourg by og Europa-Parlamentet. Det kan aldrig blive min sag. Jeg kan slet ikke komme til at blande mig i det. Det må være Europa-Parlamentet selv, der sørger for at have nogle ordentlige kontrakter, og selvfølgelig skal Europas borgere ikke snydes, ved at man betaler forkert pris. Det siger sig selv. Derfor er jeg også glad for, at der er en undersøgelse
i gang, og jeg er glad for, at hr. Mogens Camre sidder med. Så er jeg sikker på, at der bliver gå ind til benet. Det andet drejer sig om det her meget klodsede arrangement, som i sin tid skyldtes, at man brugte EU til et forsoningsarrangement mellem Tyskland og Frankrig. Det er jo derfor, det ligger i Strasbourg. Det er, fordi man simpelt hen der ville bruge Strasbourg som symbolet på forsoningen i Europa. Men det har så med Strasbourg, Luxembourg og Bruxelles som institutionssteder, hvor man flytter rundt, vist sig at være temmelig klodset og meget dyrt. Der er bare det ved det, at det er traktatfæstet. Og Domstolen har for nogle år siden bekræftet traktatfæstelsen, altså Frankrig har ret til at opretholde Strasbourg, og der skal være 12 møder inklusive afstemninger. Så de skal være der ifølge traktaten. Jeg ville synes, det var overordentlig godt, hvis Parlamentet kunne finde en fornuftig arbejdsmetode med udvalgsmøder, plenum og plenum for disse tre forskellige steder, og i forbindelse med en ny traktat kan man jo igen forhandle med Frankrig om det. Men det er altså traktatfæstet, og vi synes heller ikke, det er praktisk.
Morten Messershmidt(DF):
Jeg er meget enig med udenrigsministeren i, at det er dybt klodset, at man har den her indretning. Men det er jo mere end klodset, det er også hundedyrt. Det anslås at koste omkring 2 mia. kr. om året, at man laver den her omrykning. Det er jo fuldstændig hovedløst at pakke papirer og kontorer ned og flytte dem til et helt andet land, blot fordi man har indskrevet det sådan i de oprindelige traktater.
Jeg tror ikke, der er nogen, der har nogle berettigede forventninger til, at Frankrig siger o.k., så lader vi Strasbourg gå og flytter det hele til Bruxelles.
Derfor vil jeg godt høre noget mere om, hvilke muligheder vi har for simpelt hen at udtømme den session, der ligger i Strasbourg. Hvis man f.eks. flyttede alle afstemningerne til Bruxelles, kunne man forvente, at det ville blive mindre attraktivt at deltage i Strasbourgsamlingen og derfor også ville blive billigere.
Så jeg vil gerne høre, hvilke overvejelser udenrigsministeren gør sig i forhold til at overflødiggøre Strasbourgsamlingen, simpelt hen tømme den for reelt politisk indhold.
Udenrigsministeren (Per Stig Møller):
Det ville være højst upassende, hvis en dansk udenrigsminister begyndte at lægge mødeplanen for møderne i Europa-Parlamentet i Strasbourg og Bruxelles. Jeg tror, der ville komme et oprør fra europaparlamentarikerne, hvis jeg her meddelte, hvordan man skulle holde møderne i Strasbourg og Bruxelles. Det ville nok være højst upassende.
Men jeg kan sige, at jeg synes, det er utrolig godt, hvis ledelsen, Parlamentets Præsidium, selv finder ud af at gøre det mere hensigtsmæssigt. For vi er jo slet ikke uenige om, at det er uhensigtsmæssigt. Jeg ved også, at Europa-Parlamentet har prøvet at markere og præcisere, at de selv afgør, hvornår de mødes. For et parlament kan normalt selv afgøre, hvornår det mødes.
Det kan det bare ikke her, fordi det er traktatfæstet. Det var det, Parlamentet fik ud af det, da det prøvede at protestere midt i 1990'erne, nemlig at Domstolen fastslog, at Frankrig havde et krav på de 12 møder. Og det kan ikke udtømmes ved at flytte afstemningerne, fordi møderne er inklusive afstemning, så det lader sig ikke gøre at anvende den metode, kan jeg sige som forbrugeroplysning og ikke fordi, jeg vil blande mig i arbejdsformen i Europa-Parlamentet, for det tror jeg nok, jeg skal lade være med.
Jeg håber, at man kan finde en fornuftig løsning, og jeg synes også, når man skal drøfte traktat og institutioners placering, at det er et emne, som igen kan tages op. Vi prøvede jo også under forfatningstraktaten at røre ved det igen, men som hr. Morten Messerschmidt selv siger, så er det jo nok ret svært at få det igennem, uden at det sker i en større sammenhæng, da det kræver enstemmighed.
Morten Messerschmidt(DF):
Netop på grund af den vanskelighed så kunne man måske med al respekt forvente lidt mere mandshjerte fra udenrigsministerens side.
En ting er, at udenrigsministeren siger, at det vil være højst upassende, at udenrigsministeren beskæftiger sig med, hvordan det ser ud i Europa-Parlamentet. En anden ting er, at udenrigsministeren jo netop bekræfter, at det her er et traktatanliggende, og udenrigsministeren vil vel ikke sige, at det vil være upassende for udenrigsministeren at involvere sig i traktatanliggender. Så jeg synes, det faktisk ville være utrolig passende, om udenrigsministeren på den danske regerings vegne ville have en holdning til, at det her skal ændres.
Vi vil ikke acceptere den her enorme økonomiske byrde. Vi vil ikke acceptere de svindelaffærer, der har været i gang
i forbindelse med mellemhandlerlejeaftalen og alle de andre fuldstændig håbløse tilfælde, vi ser, i forbindelse med at man skal ligge og flytte mellem Bruxelles og Strasbourg. Og der efterlyser jeg bare en vis velvilje fra udenrigsministeren til at finde en model, hvormed man altså kan få det her vanvid stoppet.
Udenrigsministeren (Per Stig Møller):
Jo, men vi er jo slet ikke uenige om det, og det er også regeringens holdning, at det ikke er smart.
Jeg kan give forhistorien. Forhistorien er jo meget smuk og fornuftig, nemlig den om Strasbourg som forsoningssted. Der stod jo nogle af de store slag ved krigens afslutning, så forhistorien er jo smuk og rigtig.
Der er bare sket det, at der er gået nogle år siden da. Jeg synes heller ikke, og regeringen synes heller ikke, at det er godt, at man har det her rejsende cirkus. Det er ikke godt for parlamentarikerne, det er heller ikke godt for Parlamentets omdømme, fordi det jo ganske uskyldigt påfører skatteborgerne i Europa nogle omkostninger, som er overflødige.
Derfor ser jeg meget gerne, at det bliver løst i forbindelse med en traktatændring, hvor man får placeret de forskellige institutioner på en tilfredsstillende måde, så Frankrig også går ind for det, for hvis Frankrig ikke går ind for det, kan det jo ikke lade sig gøre, idet det kræver enstemmighed.