Om europarådskonventionen om menneskehandel

Lone Dybkjær(RV):
»Hvornår forventer udenrigsministeren at Danmark kan ratificere europarådskonventionen om menneskehandel, som først træder i kraft, når ti medlemslande har ratificeret den?«

Det er sådan set en opfølgning af den diskussion, vi allerede har haft, og så kan justitsministeren måske også få lejlighed til at uddybe lidt mere af den indsats, der rent faktisk skal ske i forbindelse med Tyskland.
 Jeg vil dog lige sige, at mig bekendt har Sverige ikke en flertalsregering, så jeg tror sådan set, at når Sverige bl.a. har underskrevet før Danmark har, så er det, fordi man er meget længere i diskussionerne på det her område, end Danmark er. Jeg var netop til et traffickingmøde i går i Sverige i forbindelse med Nordisk Råd, og det er uden videre klart, at Sverige har en langt mere afklaret holdning til alle de her spørgsmål.
 Når vi presser på, er det selvfølgelig, fordi vi har fodboldkampene i Tyskland, hvor det også er vigtigt at sende et signal til danske deltagere om, at vi faktisk ikke synes, det er o.k. at gå til handlede kvinder, og derfor er det vigtigt. Men i øvrigt er det selvfølgelig, fordi det er et kæmpe, kæmpe kriminalitetsområde.

Justitsministeren (Lene Espersen):
Jeg er glad for, at fru Lone Dybkjærstiller begge spørgsmål, og jeg vil sige til det første om flertalsregeringer, at i min besvarelse til hr. Morten Østergaard sagde jeg, at det bare var et gæt fra min side, men der blev nævnt en lang række lande, og nu tænkte jeg ikke på de nordiske lande, men en lang række andre lande, der allerede på nuværende tidspunkt havde undertegnet konventionen, og så spørger man jo sig selv om, hvordan det kan være, at de ikke går igennem de sædvanlige parlamentariske procedurer, som vi kender her fra Danmark, og der var mit svar på det, at det kunne jo være, at det var, fordi man har en anden parlamentarisk konstruktion.
 Men jeg synes nu, det er fornuftigt set ud fra et folketingssynspunkt, at regeringen ikke undertegner uden at have fortalt Folketinget, hvilke forpligtelser det så betyder for Danmark. Jeg synes egentlig, det er en fin ordning, vi har, og jeg har da heller ikke hørt Det Radikale Venstre kritisere, at der er en sådan ordning.
 Om Sverige: Det er da muligt, at Sverige har undertegnet - det tror jeg på, hvis fru Lone Dybkjærsiger det - men Sverige har i hvert fald ikke ratificeret konventionen. Man kan sige, at i og med at mekanismen er, at man skal have ratificeret, for at konventionen træder i kraft, synes jeg alligevel, det er det, der må være målestokken for, hvornår man, om jeg så må sige, har gjort hjemmearbejdet færdig, og ikke, hvornår man alene har sendt et signal.
 Omkring VM i fodbold vil jeg sige til fru Lone Dybkjær,at det er noget, som vi har brugt en del kræfter på at diskutere også i EU's Ministerråd, netop fordi vi frygter, at der der kan blive åbnet for yderligere menneskehandel og yderligere trafficking med kvinder først og fremmest fra de østeuropæiske lande, der så vil komme til Tyskland og der åbne bordeller.
 Der har vi tænkt os i Rådet at tage en diskussion af, hvad vi så kan gøre for bedst muligt at forhindre det i at ske. Der synes jeg jo, det er værd at understrege, at det er fantastisk godt, at vi er en del af et fælleseuropæisk samarbejde også på den politimæssige side, så vi derved kan være med til at forhindre, at det skrækscenarie, som nogle har beskrevet, rent faktisk bliver rullet hen over scenen til sommer.

Lone Dybkjær (RV):
Jeg vil godt lige spørge ministeren, inden vi går videre i det her: Er det ikke sådan, at ministeren har godkendt, om jeg så må sige, teksten i ministerkomiteen? Dermed må den danske regering inklusive ministeren jo have været igennem alt det her og dermed også vidst, hvad det var, man ligesom godkendte, på et tidligere tidspunkt. Men det kan ministeren jo afklare.

Justitsministeren (Lene Espersen):
Jeg kan sige til fru Lone Dybkjær, at nej, sådan fungerer det ikke, og det har det ikke gjort i hvert fald i den tid, jeg kan huske tilbage som minister, og jeg har nu altså ikke hørt, at praksis er blevet ændret, siden den borgerlige regering kom til.
 Man sidder og forhandler en aftale på plads, som ud fra et samlet skøn virker fornuftig, og efterfølgende gennemgår man så detaljeret al lovgivning for fuldstændig at få præciseret, hvorvidt der er behov for lovændringer.
 Det er så blevet tilkendegivet i en drøftelse mellem Folketing og ministerium, at det mest hensigtsmæssige ville være, at før man retligt forpligter Danmark, altså med en underskrift, har man over for Folketinget redegjort for i detaljer, hvilke lovændringer det vil kræve, for at konventionen kan ratificeres. Det er den procedure, der bliver fulgt her, og jeg synes, det er godt, at der bliver gjort et grundigt stykke arbejde, så Folketinget ved, hvad vi forpligter os på.
 Det er alt sammen gode, forståelige ting, og jeg er helt overbevist om, at når vi er færdige med lovgennemgangen i de enkelte ministerier, så vi er sikre på, at vi er fuldstændig dækket ind af det, vi forpligter os til i konventionen, så vil der også være meget stor opbakning til det i Folketinget, men vi skal altså lige være hundrede procent sikre på, at konventionen bliver efterlevet, og derfor er der altså en meget grundig lovgennemgang på nuværende tidspunkt.

Lone Dybkjær (RV):
Jeg vil heller ikke tage en lang procedurediskussion med ministeren. Selvfølgelig er det fornuftigt, at ministeren gennemgår en konvention, inden man fremlægger den i Folketinget, og det er jo da bedre at gøre det før end bagefter, for spørgsmålene vil jo komme under alle omstændigheder, og der skal redegøres for lovændringerne under alle omstændigheder.
 Det, jeg bare undrer mig over, er, at arbejdet først går
i gang nu, for med mit kendskab - trods alt - til embedsmændene i ministerierne, sidder de jo ikke bare sådan passivt og ser til, når man forhandler sådan en konvention, og ved jo udmærket godt, hvad det er, det omhandler. Men nu vil jeg så gå videre til det næste: Er ministeren på nuværende tidspunkt bekendt med, om der er nogen ting i forbindelse med denne her konvention, som regeringen vil have problemer med i forbindelse med en underskrift og ratifikation, eller regner ministeren med, at man kan ratificere den totale konvention næste år, sådan som ministeren sagde?

Justitsministeren (Lene Espersen):
Jeg vil starte med at sige til fru Lone Dybkjær for at få det præciseret, at det altså ikke er sådan, at arbejdet først er gået i gang nu, det har vi været i gang med over længere tid, siden vi blev enige sidste år.
 Jeg må sige, at det altså går ekstremt stærkt i forhold til, hvor lang tid der normalt går, når man er blevet enige om en konvention, med det arbejde, der efterfølgende skal være. Det er faktisk gået meget stærkt, når jeg i dag kan tilkendegive i min første besvarelse til hr. Morten Østergaard, at vi faktisk forventer her i slutningen af maj - det er om meget kort tid - at kunne oversende notatet til Retsudvalget om de konkrete lovændringer, der er nødvendige.
 Som jeg har tilkendegivet, har vi altså til hensigt - med hvad der nu måtte vise sig nødvendigt inden for de forskellige ministres områder, men det er i hvert fald nødvendigt på integrationsministerens område - at lave ændringer og fremsætte de lovforslag i næste samling, så de kan blive vedtaget og vi får mulighed for at ratificere. Pointen er jo den, at undertegnelse flytter jo ikke noget, og for at kunne ratificere skal vi have lovændringerne på plads. Så jeg synes egentlig, at den procedure, vi kører i Danmark, hvor vi får overblik over lovændringerne hurtigst muligt, undertegner og så får lov at ratificere efterfølgende, er den rigtige måde at gøre det på. Jeg skal ikke blande mig i, hvordan andre lande gør det, men blot sige, at vi har været i gang i et stykke tid, og vi er meget snart færdige.
 Omkring de enkelte lovændringer vil jeg sige, at jeg i hvert fald til forberedelsen af besvarelsen her i dag har fået peget på det her ene område omkring børnene, hvor der efter vores umiddelbare opfattelse er behov for et lovinitiativ, men jeg har ikke et fuldt overblik over nu, hvor mange andre lovændringer der måtte være behov for.
 Min generelle holdning også til selve konventionen er, at jeg synes, det er en utrolig god konvention, og jeg tror ikke, at der vil være steder, hvor det skaber problemer i forhold til dansk lovgivning.

Formanden:
Jeg finder anledning til at minde om, at det kun er det første svar, ministeren har 2 minutter til.
 Så er det fru Kirsten Brosbøl som medspørger, og så får fru  Lone Dybkjær et afsluttende spørgsmål efterfølgende.

Kirsten Brosbøl (S):
Jeg er da utrolig glad for at høre det sidste, som ministeren her sagde: at ministeren ikke forventer, at der er nogen områder, hvor regeringen ikke vil kunne gennemføre den lovgivning, som skal til for at gennemføre den her konvention.
 Nu nævner ministeren ét område, og jeg kunne så pege på et andet, nemlig det, der handler om beskyttelse af ofrene. Det er jo noget af det, vi tidligere også har diskuteret med regeringen, nemlig det her med den beskyttelsesperiode, der er i dag, hvor vi i Danmark har 15 dage, men hvor konventionen peger på, at man minimum bør have 30 dages beskyttelsesperiode.
 Der vil jeg gerne have en helt klar tilkendegivelse fra ministeren, om det så også er regeringens intention som opfølgning på konventionen at ændre det her med beskyttelsesperioden.

Justitsministeren (Lene Espersen):
Fru Kirsten Brosbøl ved godt, at lige præcis det område hører under integrationsministeren, og derfor synes jeg, det er rigtigt af fru Kirsten Brosbøl at stille det spørgsmål til den relevante fagminister.

Formanden:
Ønsker fru Kirsten Brosbøl ordet igen? ... Det er ikke tilfældet. Så er det fru Lone Dybkjær for et afsluttende spørgsmål.

Lone Dybkjær (RV):
Jeg kan altså forstå på justitsministeren, at vi får et notat over i slutningen af maj, dvs. inden Folketinget går ind i sin mødefri sommerperiode, og på den basis regner ministeren med, at man sådan set også kan blive klar til underskrift, og ministeren ser ikke på nuværende tidspunkt nogen problemer i en underskrift og efterfølgende ratifikation.
 Jeg vil gerne understrege, at når vi interesserer os for det, er det selvfølgelig ikke kun på grund af VM i fodbold, men det er bare et aktuelt sted at tage fat, fordi det altså er et sted, hvor vi kan se, at der er kæmpe kvindehandel netop her i sommer, men generelt interesserer vi os selvfølgelig for kvindehandel, fordi det er det tredjestørste kriminelle område i verden - lige efter illegal våbenhandel og illegal narkotikahandel. Det er jo det, der gør, at vi står her i dag og, om jeg så må sige, borer lidt i det, for det er utrolig vigtigt, at vi erkender problemets omfang.

Justitsministeren (Lene Espersen):
Jeg kan sige bekræftende til fru Lone Dybkjær, at den klare tidsplan er, at notatet bliver oversendt, inden Folketinget går på sommerferie, altså i slutningen af maj, og så klargør de ministre, der måtte have behov for lovændringer, lovforslagene, så de kan blive fremsat i næste folketingssamling. Det betyder så, at Danmark både vil kunne undertegne konventionen, og når lovændringerne er trådt i kraft - for det er jo forudsætningen - også selvfølgelig ratificere konventionen. Jeg vil sige, at de tilkendegivelser, som jeg har fået forud for min besvarelse i dag, er altså, at de lovforslag vil blive fremsat i næste samling, så sagen kan komme på plads.
 Omkring VM i Tyskland vil jeg sige, at jeg er meget enig i, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre, at der sker det skrækscenarie, som nogle har forsøgt at tegne, med hensyn til antallet af bordeller. Men det prøver vi altså også at løse bl.a. i EU-regi via det praktiske politisamarbejde og de andre initiativer, der er i gang.