Dokumenter
Om europarådskonventionen om menneskehandel
Morten Østergaard(RV):
»Hvad er årsagen til, at Danmark endnu ikke har underskrevet europarådskonventionen om menneskehandel, der har været åben for underskrift siden maj 2005 og indtil nu er underskrevet af 26 europæiske lande?«
Jeg tog egentlig til debatten med sindsro, for jeg ved jo, at Danmark er meget optaget af at bekæmpe kvindehandel, men det gik op for mig undervejs, at den konvention, som nu har været åben for undertegning i et år, siden topmødet sidste år i maj, nu er underskrevet af 26 lande. Jeg kan nævne Albanien, Andorra, Armenien, Bosnien og Herzegovina, Kroatien, Serbien og Montenegro og Slovenien, lande, som har taget skridt til i en bred kreds at sætte fuldt tryk på det internationale samarbejde mod menneskehandel ved at underskrive konventionen.
Desværre er Danmark ikke på listen. Derfor vil jeg gerne have at vide af ministeren i dag: Hvornår kommer Danmark på listen over lande, der har underskrevet konventionen om bekæmpelse af menneskehandel?
Justitsministeren (Lene Espersen):
Jeg vil gerne starte med at sige til hr. Morten Østergaard, at det er fuldstændig korrekt, at vi i regeringen er helt enige med Det Radikale Venstre i, at menneskehandel er en modbydelig form for organiseret kriminalitet, og det medfører ekstremt stor ulykke for de personer, som den omfatter.
Regeringen har derfor også udarbejdet en handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel, og den handlingsplan bliver løbende opdateret og udvidet.
Europarådets konvention blev som nævnt af spørgeren åbnet for undertegnelse den 16. maj sidste år, og den er endnu ikke ratificeret af nogen lande. Der er altså ingen lande, der har ratificeret konventionen på nuværende tidspunkt.
Jeg vil gerne i dag sige til Det Radikale Venstre, at det naturligvis er regeringens klare intention, at Danmark skal undertegne og ratificere konventionen.
Justitsministeriet har den praksis, at man udarbejder et notat til Retsudvalget om de lovgivningsmæssige konsekvenser af en konvention, før den undertegnes.
Vi har ikke helt kunnet nå tilbage i annalerne og finde ud af, hvornår den praksis blev etableret, men jeg vil tillade mig at gætte på, at det har været et ønske for Folketinget om at sige: Før den danske regering underskriver en konvention og dermed retligt forpligter Danmark, vil Folketinget godt vide, hvilke lovgivningsmæssige konsekvenser det har, for i sidste ende skal der jo også være en sikkerhed for, at der er et flertal til at vedtage det. Men det er en praksis, der har været i mange år, og vi er i færd med lige nu at gennemgå konventionen, med henblik på at vurdere, hvilke lovændringer der vil være nødvendige, for at Danmark i sidste ende kan ratificere konventionen, og det er både Integrationsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet og Socialministeriets ligestillingsafdeling, som er involveret i det.
Men jeg vil sige, at vi snart er færdige med vores overvejelser, så vi har overblik over, hvor mange lovændringer der skal gennemføres, og det oversender vi et notat om til Retsudvalget inden udgangen af maj, og det betyder også, at vi forventer i næste folketingssamling at kunne ratificere menneskehandelskonventionen, altså i folketingssamlingen 2006-07.
Morten Østergaard (RV):
Nu var det jo sådan, at TV 2 havde en udsendelse, der netop satte fokus på den internationalt organiserede menneskehandel, her i søndags. Det var en rystende udsendelse, men det var jo interessant at se, at den trafik, der foregik, jo altså afstedkom, at folk var i Grækenland og
i Italien og på den ene eller den anden måde også fandt deres vej til Danmark, og svaret fra regeringen og fra andre var jo så, at det må vi gøre noget ved. Der synes det oplagt, mener jeg, at vi ganske hurtigt følger i fodsporet på netop Grækenland og Italien, som altså ikke har skullet bruge så lang tid som det danske Justitsministerium og regeringen i øvrigt på at overveje, om tiden nu er den rigtige til at underskrive denne her konvention, som netop handler om at styrke det internationale efterforskningssamarbejde, rettighederne for ofrene og i øvrigt retsforfølgelsen af bagmændene. Det er derfor, jeg spørger: Synes ministeren, det er rimeligt, at vi antyder, at der er basis for at dømme nøl i denne her sag?
Jeg tror, jeg i ro og mag vil sige tre ting til hr. Morten Østergaard.
For det første er det ikke min opfattelse, at den konvention, vi diskuterer her i dag, vil gøre nogen forskel i forhold til den problemstilling, som TV 2 afdækkede i søndags, og jeg tror, at hr. Morten Østergaard gør den gode sag en bjørnetjeneste ved at forsøge at sammenblande to ting, som ikke har meget med hinanden at gøre. Indslaget i søndags handlede jo først og fremmest om, at nogle benytter falske pas til at få adgang til Schengenlandene, og der kan man tale både om kontrol, om sikkerhed og om danske forbindelsesofficerer.
Men det er lidt forkert, synes jeg, at bruge en meget, meget vigtig konvention som løftestang til en aktuel politisk debat, for jeg har meget svært ved at se nogen reel sammenhæng. Det har i hvert fald ikke været Justitsministeriets vurdering, at der er nogen relevans mellem det, TV 2 afdækkede i søndags, og det, som konventionen indeholder af nye forpligtelser for Danmark, for Danmark har jo på mange strækninger allerede en tilstrækkelig lovgivning.
Så vil jeg sige til hr. Morten Østergaard, at der bestemt ikke er tale om nøl. Jeg vil tværtimod sige, at i denne her sag arbejder vi meget hurtigt. Vi følger bare den procedure, som vi har aftalt med Folketinget, om, at Folketinget skal vide, hvilke konsekvenser det har, før vi undertegner, så de ved, hvilke lovændringer der skal være gennemført, før Danmark kan ratificere.
Morten Østergaard (RV):
Jeg synes, det virker som en helt fornuftig procedure.
Det, der undrer mig, er, at lande, som vi normalt sammenligner os med, har underskrevet det her. I denne her sammenhæng kunne vi f.eks. kigge til Norden, kigge til Island, kigge til Norge, kigge til Sverige, som altså har underskrevet det her. Grunden til, at det er så vigtigt, er jo, at jo hurtigere man underskriver, jo hurtigere ratificerer man, og jo hurtigere træder konventionen i kraft.
Jeg forstod på ministerens svar, at der lå en udvidelse af forpligtelserne for Danmark; det mener jeg lå i det første svar. Det er vel også derfor, det kræver lovændringer at ratificere konventionen. Derfor er spørgsmålet jo også: Hvornår regner ministeren med officielt at kunne underskrive det her? For det er klart, at undertegnelsen jo altså kommer før ratifikationen. Hvornår forventer ministeren at kunne underskrive denne her konvention, så vi kommer på positivlisten og ikke skal sidde som de bageste i klassen?
Justitsministeren (Lene Espersen):
Vi sidder bestemt ikke som de bageste i klassen.
Jeg tror - men det er kun rent gætteri fra min side - at grunden til, at nogle lande er meget hurtige til at undertegne konventionen, er, at de har flertalsregeringer, og det vil sige, at de kan gøre, fuldstændig som det passer dem, uden hensyntagen til parlamenterne. Det kunne være en af grundene til, at nogle lande bare undertegner straks.
Nu nævner hr. Morten Østergaard en lang række lande, og det, der er værd at bemærke, er, at ikke eneste land har ratificeret, ikke ét land har ratificeret konventionen på nuværende tidspunkt, og der skal ti lande til. Min erfaring, og den bygger på 4½ års arbejde i EU's Ministerråd og de år, jeg har siddet i Folketinget, er faktisk, at den grundige procedure, vi har valgt i Danmark, tager tid i forberedelsesfasen, men det ender alligevel med, at vi er det første land, der har tingene på plads.
Jeg tror ikke, at jeg vover meget ved at sige, at jeg også er ret sikker på, at vi nok skal være et af de allerførste medlemslande af Europarådet, der ikke kun har undertegnet konventionen, men også ratificeret den, fordi vi har bragt lovgivningen i orden. Det plejer vi at være dygtige til, og det vil vi også være i denne her sag.
Jeg ved, der er adskillige lande, som er meget tæt på at ratificere, og jeg synes, det ville være fint, om der kom et lille kapløb i gang på det her; jeg synes kun, det kan gå for langsomt.
Så vil jeg også gerne sige, at når jeg indledningsvis nævnte VM i fodbold, er det jo, fordi vi i den sammenhæng ved, at organisationerne forventer, at et sted mellem 30.000 og 60.000 kvinder vil blive handlet i forbindelse med det VM, der skal være i Tyskland. Og vi ved, at ni ud af ti handlede mennesker er involveret i prostitution på den ene eller den anden vis.
Det er jo derfor, det er så oplagt, at det er et internationalt modsvar, der kræves, og det er derfor lidt beklageligt med den kritik, som Danmark nu har været udsat for. Ministeren var for et øjeblik siden inde på FN's protokol, hvor Danmark sammen med flere af de gamle EU-lande bliver udsat for kritik for ikke at gøre nok.
Ministeren kan godt sige, at det her ikke bliver det afgørende skridt i bekæmpelsen af kvindehandel, men jeg tror nu, at det er utrolig vigtigt, at vi får et meget bredt og derfor også europarådsforankret, internationalt svar. Men det er da interessant, at det netop er de gamle lande, der bliver udsat for FN's kritik, som også glimrer ved deres fravær på denne her liste.
Jeg ønsker ministeren held og lykke med at få denne her konvention underskrevet, og jeg ville ønske, at det kunne ske, inden VM i fodbold starter, for vi ved, at her er der virkelig et kæmpe problem, som især handler om, at vi i Vesten desværre efterspørger handlede kvinder, fordi mænd af en eller anden årsag insisterer på at købe sex. Så jeg synes, det kunne være skønt med et signal i dag om, at det kan nås inden den 9. juni.
Justitsministeren (Lene Espersen):
Jeg vil sige til hr. Morten Østergaard, at jeg fuldt ud anerkender den store interesse og også den megen energi, hr. Morten Østergaard lægger i, at Danmark naturligvis skal undertegne og ratificere konventionen, og det vil vi også, men jeg tror bare, man gør sagen en bjørnetjeneste, hvis man blander alle mulige andre ting ind i det, som måske ikke har så stor en relevans i forhold til den problemstilling, man forsøger at løse.
Noget af det, vi er nået frem til at vi ikke er dækket ind af lovgivningsmæssigt i dag, og som vil kræve lovændringer, er, at der på integrationsministerens område vil være behov for at skabe hjemmel til, at uledsagede mindreårige ofre for menneskehandel, der ikke søger asyl, får en værge eller en repræsentant til at varetage deres interesser. Det er et eksempel, og det er et godt eksempel, men jeg vil sige, at det jo ingen relevans har i forhold til VM i fodbold i Tyskland, det har noget at gøre med danske regler.
Vi skal selvfølgelig nok sikre, at reglerne bliver gennemført lovgivningsmæssigt i det danske Folketing, og der har jeg også tilkendegivet, at vi arbejder så hurtigt, at det vil der blive skabt lovhjemmel til; i næste folketingssamling bliver der fremsat forslag.
Afslutningsvis vil jeg sige til hr. Morten Østergaard, at jeg er enig i, at vi skal gøre noget i forhold til den problemstilling, der har været rejst omkring VM i Tyskland, og det har vi også gjort, men det har vi gjort i EU-regi. Der er der taget et initiativ, som jeg faktisk skal drøfte med mine kolleger i morgen i Luxembourg, torsdag-fredag mødes vi, og der skal vi netop drøfte, hvad vi kan gøre for at sikre, at der ikke bliver åbnet bordeller under VM.