Hjælpemenu

Hovedmenu

Om at der skal foreligge en betaling for en ydelse, for at ydelsen udgør en service-ydelse i EU-rettens forstand

Besvaret §20-spørgsmål

Rune Lund(EL):

”Kan ministeren bekræfte, at det nuværende krav om, at der skal foreligge en betaling for en ydelse, for at ydelsen udgør en serviceydelse i EU-rettens forstand, ikke nødvendigvis behøver at være en betaling, der foretages af en privatperson, men ligeledes kan være en betaling, der foregår fra det offentlige?”

Økonomi- og erhvervsminister(Bendt Bendtsen):

Ved begrebet tjenesteydelse, jf. EF-traktatens artikel 50, forstås enhver tjenesteydelse, der normalt udføres mod betaling. Der refereres dog ikke til aktuelle måder at betale for en given tjenesteydelse på, og EF-domstolen har præciseret, at definitionen af en tjenesteydelse ikke forudsætter betaling fra modtageren. Tjenesteydelsen skal blot have et kommercielt sigte. En tjenesteydelse i traktatens forstand kan både leveres af virksomheder/privatpersoner og det offentlige.