Du er her: EU-Oplysningen
› Dokumenter
› Folketingets dokumenter
› § 20-spørgsmål
› § 20 spørgsmål og svar - Find et svar efter folketingssamling
› § 20-spørgsmål (folketingssamling 2005-06)
› Om servicedirektivet
Om servicedirektivet
Rune Lund(EL):
”Hvilke brancheorganisationer vil med en vedtagelse af servicedirektivet, forsat kunne være vogtere over etiske retningslinier?”
Økonomi- og erhvervsministeren(Bendt Bendtsen):
Servicedirektivet forbyder ikke brancheorganisationerne at opretholde adfærdskodeks. Håndhævelsen af adfærdskodeks fordrer i sagens natur medlemskab af den relevante brancheorganisation. Servicedirektivet ændrer ikke på dette forhold.
Direktivforslaget opfordrer desuden til, at der i højere grad udarbejdes adfærdskodeks. Det følger specifikt af artikel 39, stk. 1, at medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen skal understøtte, at organisationerne udarbejder fælles EU-adfærdskodeks.