Om EF-Domstolen

Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. S 1779 stillet af Morten Messerschmidt (DF).

Spørgsmål:

"Er statsministeren enig med den østrigske kansler i, at det skal være folkevalgte – og ikke dommere der skal bestemme udviklingen i EU, og hvad agter statsministeren i givet fald at foretage sig for at støtte den østrigske kansler Schüssels kritik af den systematiske udvidelse af EU-rettens omfang, som EF-Domstolen skaber."

Svar:

Det er folkevalgte politikere, der vedtager reglerne for EU’s udvikling. EU’s nuværende traktatgrundlag er som bekendt blevet til ved forhandlinger under forskellige regeringskonferencer om en lang række traktater, som f.eks. Den Europæiske Fælles Akt (EF-Pakken) i 1986, Maastricht-Traktaten i 1992, Amsterdam-Traktaten i 1997 og Nice-Traktaten i 2001. Derudover vedtages EU’s lovgivning af folkevalgte regeringer i Rådet og af direkte valgte europaparlamentarikere i Europa-Parlamentet.

I et retsbaseret samarbejde, som det vi nyder godt af i EU, er det nødvendigt at have en domstol, som kan fortolke og anvende EU’s traktatgrundlag og lovgivning. Et europæisk samarbejde baseret på ret frem for magt er ikke mindst til fordel for mindre lande som Danmark. Det er naturligvis op til medlemsstaternes regeringer og de folkevalgte lovgivere i Rådet og Europa-Parlamentet at sikre, at traktatgrundlaget og lovgivningen ikke efterlader for megen uklarhed og plads til fortolkning. Når det er sagt, er jeg samtidig enig i, at vi under tiden ser domme fra Domstolen, som kan give – og jo bestemt også giver – anledning til offentlig debat om, hvad der er den rigtige rollefordeling mellem de folkevalgte lovgivere på den ene side og EF-Domstolen på den anden side.