Om udstationeringsdirektiv

Besvarelse af spørgsmål S 1753 stillet af Morten Messerschmidt (DF) den 3.januar 2006.

Spørgsmål S 1753:

"Vil ministeren redegøre for overensstemmelsen m ellem det nugældende udstationeringsdirektiv og en eventuel vedtagelse af Kommissionens forslag til servicedirektivs art. 24 og 25?"

Svar:

Efter udstationeringsdirektivet skal virksomheder, der udsender medarbejdere til andre EU-lande i forbindelse med levering af en tjenesteydelse, overholde visse lovfastsatte regler om arbejdsvilkår i værtslandet. Det gælder m ed hensyn til arbejdstid, betalt ferie, arbejdsmiljø, ligebehandling samt andre bestemmelser vedrørende ikke-forskelsbehandling, beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og barsel. Udstationeringsdirektivet giver medlemsstaten mulighed for at kræve, at den udstationerede lønmodtager får en løn svarende til mindstelønnen i værtslandet.

Servicedirektivforslaget respekterer udstationeringsdirektivet, idet de områder, der dækkes af udstationeringsdirektivet, undtages fra oprindelseslandsprincippet ifølge forslagets artikel 17, stk. 1, nr. 5.

Da udstationeringsdirektivet ikke indeholder bestemmelser om, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere direktivets overholdelse, er bestemmelserne om kontrol af udstationerede i direktivforslagets artikel 24 efter min opfattelse ikke i modstrid med udstationeringsdirektivets regler. Men de specifikke bestemmelser i artikel 24, om hvilke krav der ikke må stilles ved kontrol, vil lægge begrænsninger for medlems staternes fremtidige kontrolmuligheder, hvis direktivforslaget vedtages i sin oprindelige form.

Udstationeringsdirektivet er ikke aktuelt i forhold til servicedirektivforslagets artikel 25, der handler om de krav, som medlemslandene kan stille til opholdsgrundlaget i relation til udstationerede fra tredjelande.