Om artiklen "Åben strid om dyretransport"
Besvarelse af spørgsmål nr. 116 af f 1. december 2005 fra Folketingets Retsudvalg.
Spørgsmål:
"Ministeren bedes oversende EU-kommissionens dokument af 21. marts 2005 om dyretransporter, som er omtalt i Jyllands Postens Erhverv & Økonomisektion den 30. november 2005."
Svar:
Justitsministeriet orienterede ved brev af 6. april 2005 Folketingets Retsudvalg om, at Kommissionen var kommet med en udførlig udtalelse til det udkast til ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport fra 1993, som Justitsministeriet havde notificeret over for Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter.
Ved brev af 22. juni 2005 sendte Justitsministeriet bemærkninger til den udførlige udtalelse til Kommissionen og i forlængelse heraf blev der den 1. juli 2005 afholdt møde mellem Justitsministeriet og Kommissionen.
Justitsministeriet udstedte bekendtgørelse nr. 734 om ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport den 13. juli 2005. Efter udstedelsen af bekendtgørelsen har der været yderligere drøftelser mellem Justitsministeriet og Kommissionen. Disse drøftelser er ikke afsluttet.
Justitsministeriet har hidtil afslået at meddele aktindsigt i den udførlige udtalelse. Justitsministeriet har således fundet det nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser, jf. offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2, at indholdet af Kommissionens udførlige udtalelse ikke blev offentliggjort på et tidspunkt, hvor der fortsat er drøftelser mellem Kommissionen og Justitsministeriet, og hvor det fortsat er uafklaret, om Kommissionen vil indlede en traktatkrænkelsesprocedure mod Danmark.
Hvis der bliver givet aktindsigt i Kommissionens udførlige udtalelse, vil dette efter Justitsministeriets opfattelse i givet fald kunne få en negativ indflydelse på de forhandlinger, der vil finde sted mellem Kommissionen og den danske regering i tilfælde af, at Kommissionen indleder en traktatkrænkelsesprocedure mod Danmark. sted mellem Kommissionen og den danske regering i tilfælde af, at Kommissionen indleder en traktatkrænkelsesprocedure mod Danmark.Justitsministeriet er imidlertid blevet bekendt med, at bl.a. Jyllands-Posten er kommet i besiddel- se af en kopi af den udførlige udtalelse. På den baggrund, finder Justitsministeriet ikke grundlag for fortsat at afslå at udlevere den udførlige udtalelse. En kopi af den udførlige udtalelse vedlægges.
Justitsministeriet gør opmærksom på, at Kommissionens udførlige udtalelse af 21. marts 2005 afspejler Kommissionens holdning til sagen, før Justitsministeriet afgav sine bemærkninger til den udførlige udtalelse og før dialogen med Kommissionen om sagen blev indledt. Justitsministeriet er fortsat er den opfattelse, at den i juli 2005 foretagne skærpelse af arealkravene er i overensstemmelse med direktivet. Efter Justitsministeriets opfattelse indeholder direktivet en mulighed for et medlemsland for at øge arealkravene blot det gøres på en ikke-diskriminerende måde og på grundlag af de faktorer, der er omtalt i de relevante tekstafsnit til tabellerne til direktivet. For svins vedkommende fremgår det således udtrykkeligt, at arealkravet kan øges med 20 pct. på grund af bl.a. forsendelsens varighed. Justitsministeriet har på den bag- grund skærpet arealkravene for de lange transporter (over 8 timer), enten med den procentdel, teksten under tabellen angiver eller således, at det øvre interval er valgt som arealkrav. Arealkravene er endvidere udelukkende øget i de tilfælde, hvor teksten under tabellen giver mulighed for at øge arealkravet under hensyn til transportens varighed.
Som allerede omtalt ovenfor er Justitsministeriet fortsat i dialog med Kommissionen om sagen.