Om EF-Domstolen

Besvarelse af spørgsmål S 1167 stillet af Rune Lund (EL) den 25. november 2005 Spørgsmål S 1167:

"Vil ministeren i forhold til servicedirektivet redegøre for, hvor grænsen går mellem tjenesteydelser af almen interesse og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, herunder med henvisning til nuværende praksis ved EF-Domstolen?"

Svar:

Hvorvidt en given ydelse betragtes som almen eller almen økonomisk er i udgangspunktet op til medlemsstaterne selv at definere i overensstemmelse med EF-traktaten og EF-domstolens praksis. Medlemsstaternes beslutning herom er dog i sidste ende underlagt EF-domstolens vurdering.

En række tjenesteydelser af almen økonomisk interesse er omfattet af forslaget til servicedirektiv i dets nuværende ordlyd. Tjenesteydelser af almen interesse er derimod ikke omfattet.

Traktatens tjenesteydelsesbegreb omfatter ydelser, der normalt udføres mod betaling. En gruppe af tjenesteydelser (tjenesteydelser af almen interesse) falder imidlertid uden for dette begreb. Der eksisterer ikke en officiel definition af tjenesteydelser af almen interesse. Fra praksis kan imidlertid udledes, at tjenesteydelser af almen interesse er tjenesteydelser uden økonomisk sigte, f.eks. tjenesteydelser som har karakter af myndighedsudøvelse. Ved myndighedsudøvelse forstås funktioner, som sikrer statens og lokale myndigheders almene interesser som fx den indre og ydre sikkerhed, retsvæsen og diplomati. Af retspraksis kan desuden udledes, at tjenesteydelser af almen interesse typisk drejer sig om virksomhed, som staten udfører som led i sine opgaver på det sociale, kulturelle, uddannelsesmæssige og retlige område.

Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse er reguleret a f Traktaten, hvorfor der er mulighed for at regulere disse yderligere i direktiver m.v. Traktaten indeholder heller ingen definition af disse tjenesteydelser. Af traktaten fremgår dog bl.a., at en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse skal fremme social og territorial samhørighed.

Domspraksis sætter derimod en række rammer for, hvad der kan defineres som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse. Af domspraksis kan udledes, at betegnelsen anvendes, hvis levering normalt er pålagt særlige operatør er og ikke automatisk overdraget samtlige virksomheder i en bestemt økonomisk sektor. Udførelsen må heller ikke ske med rent økonomisk formål, men der skal være tale om, at virksomhederne påtager sig forpligtelser, som hindrer, at de fastlægger deres aktiviteter efter rent forretningsmæssige overvejelser. Formålet med tjenesteydelsen skal desuden være at imødekomme borgernes almindelige behov, dvs. ydelsen skal være baseret på hensyn af almen interesse.

Kriterierne for, hvornår en tjenesteydelse er af alm en økonomisk interesse, anses for at være opfyldt for en række tjenesteydelser inden for fx sundhed og ældrepleje. Det gælder ikke nødvendigvis for de enkelte sektorer som helhed, men kan være begrænset til visse ydelser .

Når en tjenesteydelse er af almen økonomisk interesse, har medlemslandene frihed til at afgøre, hvorledes disse tjenesteydelser skal organiseres og finansieres, og hvilke specifikke krav, de bør være underlagt. Hensigten med direktivforslaget er ikke at berøre dette.