Om reglerne for arbejdskraft fra østeuropæiske EU-lande
Ole Sohn (SF):
Vi var en hel del, der var glade for udvidelsen af EU og glade for, at vi kunne byde de nye østeuropæiske lande velkommen som fuldgyldige medlemmer fra dag et. For at sikre, at de nye østeuropæiske lande kunne blive fuldgyldige medlemmer fra dag et, lavede et bredt flertal i Folketinget den såkaldte Østaftale, som skulle sikre, at lønmodtagere fra de pågældende lande kunne komme her og arbejde på fuldt legal vis under normale løn- og ansættelsesvilkår, dvs. overenskomstmæssige vilkår.
Vi har desværre set en lang række sager, hvor det ikke har været tilfældet, og derfor vil jeg gerne spørge statsministeren: Hvordan opfatter statsministeren det, at der er en lang række arbejdsgivere, som mere eller mindre åbenlyst fifler med de regler, som Folketinget har vedtaget? Der er både tale om lovgivning og administrative regler.
Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Hvis der, som hr. Ole Sohn siger, er tale om fifleri - eller måske endnu stærkere - direkte omgåelse af de regler, der er vedtaget, må man selvfølgelig på det allerskarpeste tage afstand fra det og som en selvfølge gå ud fra, at der bliver retsforfulgt efter de regler, der nu gælder og straffet efter de regler, der nu gælder.
For jeg vil gerne gentage, hvad jeg tidligere har sagt under denne debat. Vi er tilhængere af, hvad der også er hr. Ole Sohns udgangspunkt, at der, i og med at der er kommet ti nye medlemslande, så også skal være mulighed for, at statsborgere fra disse medlemslande ligesom statsborgere fra andre EU-lande kan få adgang til vores arbejdsmarked, forudsat at de kommer for at få arbejde.
Men det er også en selvfølge, at det skal ske på vilkår, som sikrer, at det ikke underminerer det danske arbejdsmarked, hverken når det gælder lønforhold eller arbejdsmiljøvilkår eller vilkår i øvrigt. Derfor har vi vedtaget et regelsæt og gjort det i fællesskab.
Som jeg også tidligere har tilkendegivet under denne debat, mener jeg, at reglerne er klare, men er der behov for at stramme dem op og kigge dem efter, er regeringen til enhver tid indstillet på at gøre det, for vi vil ikke have, at den frie adgang til det danske arbejdsmarked medfører, at vi underminerer forholdene på det danske arbejdsmarked.
Ole Sohn (SF):
Når jeg rejser sagen, er det, fordi der her i de seneste dage har været eksempler på, at arbejdsgivere har søgt Udlændingestyrelsen om mulighed for at få ansat personale, i det her tilfælde en lette. Ansøgningen viser åbenlyst, at man ønsker at ansætte på andre vilkår end overenskomstmæssige vilkår, for havde man medsendt en overenskomst, havde ekspeditionssagen i Udlændingestyrelsen kunnet varetages på 2 timer. Men nu er vi altså i en situation, hvor Udlændingestyrelsen har brugt et halvt år på at behandle sagen.
Det rejser det spørgsmål: Har Udlændingestyrelsen været vidende om, at der i den konkrete sag har været tale om et ansættelsesforhold, som var påbegyndt i forventning om, at det kunne godkendes? Det er jo sådan, det er fremstået i offentligheden.
Derfor er mit spørgsmål til statsministeren: Er det rimeligt, at det tager Udlændingestyrelsen 6 måneder at behandle sagen, og hvis Udlændingestyrelsen har været vidende om - jeg ved ikke umiddelbart andet, end hvad jeg har læst i offentligheden - at der er foregået en ulovlighed, altså at et ansættelsesforhold er påbegyndt, inden der foreligger en godkendelse, giver det så ikke anledning til overvejelser om, hvorvidt Udlændingestyrelsen skal være mere proaktiv for at sikre, at ulovligheder ikke finder sted?
Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg kender ikke detaljerne i den konkrete sag og er derfor ikke i stand til at kommentere dem yderligere.
Kl. 13.30
Ole Sohn (SF):
Det forstår jeg godt, og det var også derfor, jeg forsøgte at stille spørgsmålet - det har jeg åbenbart ikke gjort tilstrækkelig klogt, men jeg prøver igen - på det mere principielle plan, for jeg mener heller ikke, at vi her i spørgetimen skal behandle en konkret sag.
Men altså, hvis Udlændingestyrelsen modtager ansøgninger - og det gør de jo jævnligt - fra arbejdsgivere, som ønsker at ansætte østeuropæisk arbejdskraft, hvor der ikke foreligger overenskomst, dvs. primært fordi de ønsker at betale mindre end overenskomsten, så skal sagen undersøges nærmere.
Hvis Udlændingestyrelsen i sagsforløbet bliver opmærksom på, at der er foregået en ulovlighed, i og med at ansættelsen er påbegyndt, inden sagsbehandlingen er tilendebragt, så er mit spørgsmål på det generelle plan: Er det så ikke Udlændingestyrelsens opgave af sig selv at sikre, at lovgivningen bliver overholdt, dvs. foretage politianmeldelse, hvis man bliver opmærksom på, at der foregår ulovligheder?
Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jo, men altså selv om hr. Ole Sohn nu prøver at formulere sit spørgsmål meget generelt, så bliver det nu nok meget vanskeligt at adskille det fra vurderingen af en helt konkret sag, hvis indhold jeg ikke kender i detaljer i dette øjeblik, og derfor vil jeg altså nødig udtale mig om det.
Jeg går ud fra som en selvfølge, at alle myndigheder til enhver tid ser efter, at der ikke sker ulovligheder.
Hermed sluttede spørgsmålet.