Du er her: EU-Oplysningen
› Dokumenter
› Folketingets dokumenter
› § 20-spørgsmål
› § 20 spørgsmål og svar - Find et svar efter folketingssamling
› § 20-spørgsmål (folketingssamling 2004-05, 2. samling)
› Om udbuddet af togdriften
Om udbuddet af togdriften
Spørgsmål nr. S 3802:
"Kan ministeren oplyse om de krav, som blev stillet i forbindelse med udbuddet af togdriften på de midt- og vestjyske jernbanestrækninger, vil være forbudte i henhold til Kommissionens forslag til servicedirektiv, eller vil andre dele af det foreslåede direktiv være i modstrid med udbudsprocessen?"
Svar:
Jeg kan oplyse, at transport er undtaget fra direktivforslagets anvendelsesområde, jf. forslagets artikel 2 c. De krav, som blev stillet i forbindelse med udbuddet af togdriften på de midt- og vestjyske jernbanestrækninger, vil således ikke være i strid med direktivforslaget, og udbudsprocessen vil heller ikke være i strid med direktivforslaget.