Om konsekvenserne af forslaget til servicedirektivet

Besvarelse af spørgsmål S 3316 stillet af Rune Lund (EL) den 1. september 2005.

Spørgsmål S 3316 :

"Vil ministeren redegøre for, hvornår det forventes, at regeringen fremlægger en færdig oversigt over de lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget til servicedirektivet?"

Svar:

Kommissionens forslag til servicedirektiv omfatter tjenesteydelser inden for en række forskellige erhverv. Formålet med f orslaget er at fjerne hindringer, ikke mindst hindringer af lovgivningsmæssig eller administrativ karakter, for tjenesteyderes etableringsfrihed og for den fri udveksling af tjenesteydelser mellem medlemslandene. Forslaget er således et væsentligt element i Lissabon-strategien, som sigter på at forbedre rammerne for vækst og beskæftigelse i EU.

Ifølge forslaget skal servicevirksomheders adgang til at etablere sig i andre medlemsstater blandt andet forbedres gennem forenkling af nationale tilladelsesordninger. Således skal de nationale myndigheder sikre, at kriterier for udstedelse af tilladelser er ikke-diskriminerende, objektivt begrundet i tvingende almene hensyn, gennemsigtige og på forhånd offentliggjort.

Forslaget pålægger også medlemslande, i overensstemmelse med EF-Domstolens praksis, at fjerne diskriminerende krav til udenlandske virksomheder såsom forbud mod samtidig etablering i flere lande.

Forslaget sigter på at forbedre den fri udveksling af tjenesteydelser ved indførelse af oprindelseslandsprincippet. Det er således hævet over enhver tvivl, at forslaget vil få en række lovgivningsmæssige konsekvenser – inerende og ikke-proportionale regler.

Der er ikke umiddelbart endnu udfærdiget en færdig oversigt over forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark. Det er der flere grunde til. For det første er en række af de bestemmelser i forslaget, som har stor betydning for omfanget af de lovgivningsmæssige konsekvenser, ikke formuleret tilstrækkelig klart. Der er blandt andet en række usikkerheder om oprindelseslandsprincippets anvendelsesområde, ligesom direktivets forhold til anden fællesskabslovgivning er for uklar. Det er derfor på det foreliggende grundlag ikke muligt at udarbejde en færdig oversigt.

For det andet vil forslaget skulle gennemføres successivt på en sådan måde, at forslagets fulde lovgivningsmæssige konsekvenser først vil fremgå efter analyser, der gennemføres efter forslagets vedtagelse. Forslaget opererer med en undersøgelse af de enkelte medlemsstaters markedsadgangsvilkår i en periode på 2 år efter vedtagelsen. Krav i medlemslandenes lovgivninger til tjenesteydere skal gennemgå en gensidig evaluerings - og konsultationsprocedure med henblik på at vurdere, om disse krav lever op til betingelser om at være ikke-diskriminerende, proportionale og objektivt begrundet i tvingende almene samfundshensyn.

Hvert medlemsland vil således skulle fremlægge en rapport om sine tilladelsesordninger til Kommissionen, som videreformidler disse til de øvrige lande, der herefter afgiver bemærkninger. På den baggrund vil Kommissionen skulle forelægge sin sammenfattende rapport for E uropa-Parlamentet og Rådet.

En færdig liste over lovgivningsmæssige konsekvenser afhænger af udfaldet af denne evalueringsprocedure.

Endelig for det tredje står det foreliggende forslag som bekendt over for at skulle revideres. Den opfordring kom såvel Det Europæiske Råd som ministerrådet (Konkurrenceevne) med i marts 2005, hvilket EU-Kommissionen efterfølgende har erklæret sig enig i.

Regeringen forventer, at det på baggrund af et revideret direktivforslag vil være muligt at fremlægge en oversigt over lovgivningsmæssige konsekvenser, der vil være betydeligt tættere på sin "færdige" udformning , end det er muligt i dag.