Om årsagerne til krisen i EU
Spørgsmål nr. S 3078 til udenrigsministeren af den 18. august 2005 stillet af Morten Messerschmidt (DF) til skriftlig besvarelse:
Spørgsmål:
Er udenrigsministeren med EU’s formand Tony Blairs eller med EU’s tidligere formand Jean- Claude Junckers modstridende syn på årsagerne til krise i EU, idet der henvises til henholdsvis Junckers tale af 22. juni 2005 og Blairs tale af 23. juni 2005?"
Svar:
Der henvises til besvarelsen af S 3075, hvori opmærksomheden blev henledt på, at premierminister Juncker i ovennævnte tale udtrykker beroligelse over, at ingen ønsker at omdanne EU til blot et frihandelsområde. Der ses derfor ikke at være nogen modstrid mellem premierminister Juncker og premierminister Blairs generelle syn på EU.