Hjælpemenu

Hovedmenu

Om EU's finansielle perspektiver

Besvaret §20-spørgsmål

Spørgsmål nr. S 3073 til udenrigsministeren af den 18. august 2005 stillet af Morten Messerschmidt (DF) til skriftlig besvarelse:

Spørgsmål:

"Er udenrigsministeren enig med EU’s formand Tony Blairs eller med EU’s tidligere formand, Jean-Claude Junckers modstridende syn på de finansielle perspektiver, idet der henvises til henholdsvis Junckers tale af 22. juni 2005 og Blairs tale af 23. juni 2005?"

Svar:

I begrundelsen for spørgsmålet henvises der dels til premierminister Junckers afrapporteringstale af 22. juni d.å., hvori behovet for at nå frem til en aftale om de finansielle perspektiver understreges, og dels til premierminister Blairs tale af 23. juni d.å., hvori behovet for at nå frem til et budget understreges. Regeringen finder, at der er behov for begge dele. Regeringen redegjorde for sin holdning til de finansielle perspektiver på mødet i Folketingets Europaudvalg den 10. juni 2005.