Hjælpemenu

Hovedmenu

Om en udvidelse af EU

Besvaret §20-spørgsmål

Udenrigsminister Per Stig Møllers svar på spørgsmål nr. S 3056 stillet af Morten Messerschmidt (DF).

Spørgsmål:

"Vil udenrigsministeren oplyse, hvornår udenrigsministeren anser det sandsynligt, at følgende lande optages i EU: Ukraine, Moldova, Bosnien, Kroatien, Montenegro, Serbien, Makedonien, Tyrkiet, Georgien og Aserbajdsjan, idet opmærksomheden henledes på ministerens udtrykte holdning i et interview i Jyllands-Posten af 16. august, hvori ministeren stiller de nævnte lande medlemskab af EU i udsigt?"

Svar:

"Alle europæiske lande kan søge om optagelse i EU.

Regeringen har ikke taget stilling til indledning af forhandlinger med andre lande end de nuværende kandidatlande. Regeringen vil tage konkret stilling til eventuelle fremtidige kandidatlande på baggrund af landets ansøgning, Københavnskriterierne fra 1993 og Kommissionens anbefaling.

Det Europæiske Råd i juni 2005 understregede, at december 2004 konklusionerne skal gennemføres fuldt ud. Det betyder at fremtidige forhandlinger om tiltrædelse bliver baseret på en opstrammet forhandlingsramme, der bl.a. tager hensyn til erfaringerne fra den femte udvidelsesrunde.

Det indebærer blandt andet, at: 1. Indledning af forhandlinger er en åben proces, som ikke indebærer en garanti for medlemskab 2. EU’s evne til at optage nye lande er en vigtig overvejelse, 3. Der er mulighed for at indarbejde permanente undtagelser vedrørende f.eks. arbejdskraftens frie bevægelighed."