Om flourholdige stoffer

Per Clausen (EL)

Vil ministeren redegøre for, hvilke konkrete initiativer hun vil tage for at sikre, at de fluorholdige stoffer PFOS og PFOA, der mistænkes for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende, forbydes samt hvilke initiativer der herudover kan gøres for at forhindre, at disse stoffer slipper ud i atmosfæren, som konsekvens af, at de hidtil har indgået i produktionen af en lang række produkter?

Miljøministeren (Connie Hedegaard)

En overskrift  i ugebladet ”Ingeniøren” den 5. august 2005 gav det indtryk, at vi står over for et nyt og stort miljø- og sundhedsmæssigt problem. Det er ikke tilfældet, men der er ikke tvivl om, at PFOS og  PFOA har nogle meget uheldige og uønskede virkninger på mennesker og miljø, og at anvendelsen og udledningen bør begrænses mest muligt.

I 2000 udsendte det amerikanske firma 3M (den største producent) en pressemeddelelse om, at de ville stoppe produktionen af PFOS-forbindelser, der var fundet i blodet hos deres arbejdere. Det har senere vist sig at andre producenter ikke har stoppet produktionen. Stofferne er blevet vurderet i forbindelse med OECD-samarbejdet, hvor England har været ansvarlig inden for EU. Danmark har løbende bidraget til denne vurdering. PFOS er allerede på Miljøstyrelsens "Liste over uønskede stoffer", og Miljøstyrelsen har siden 2001 anbefalet substitution. På den baggrund er anvendelsen af PFOS og PFOA faldet dramatisk de seneste år, og i dag bruges der kun en yderst beskeden mængde af stofferne i danske produkter og industri. Denne tendens ses også i landene omkring os, f.eks. Sverige, Norge og England.

Der er en risiko for, at stofferne kan findes i importerede produkter, men dette har ikke kunnet påvises . Blandt andet har Miljøstyrelsen testet i mprægn eringsmidler, skoplejemidler m.m., hvor de tidligere var udbredte. Stofferne anvendes heller ikke længere i maling, hvor der tidligere var en mindre anvendelse.

Risikovurderingen af PFOS viser, at der er en risiko forbundet med anvendelsen af stofferne. England stillede derfor på baggrund af vurderingen fra OECD sidste efterår forslag om et forbud, som EU-Kommissionen dog har stoppet under henvisning til, at Kommissionen ville komme med et forslag på EU-niveau. England, kraftigt støttet af Danmark, opfordrede på et arbejdsgruppemøde i maj Kommissionen til snarest at præsentere dette forslag. Det forventes derfor at komme inden for kort tid.

Danmark har bidraget til det internationale samarbejde med en rapport omhandlende alternativerne til PFOS og PFOA. Denne rapport blev offentliggjort i juni og er naturligvis sendt til Kommissionen. Rapporten skal derfor også ses som et indspil til de forhandlinger, der vil komme fremover i forbindelse med Kommissionens kommende forslag.

Den danske industri har været hurtig til at substituere væk fra PFOS, så anvendelsen i Danmark er yderst beskeden. Men da PFOS har POP-egenskaber og transporteres i atmosfæren hvorved det spredes over store afstande, vil en international regulering være nødvendig, hvis problemerne med PFOS skal håndteres effektivt.

Sverige har – med dansk støtte – allerede i 2004 anmodet om at få vurderet PFOS med henblik på optagelse i protokollen fra 1998 om persistente organiske miljøgifte (POP-protokollen) under Genèvekonventionen om grænseoverskridende luftforurening i Europa. Der er desuden taget fat på diskussionen om international regulering af PFOS i EU-kredsen. Det engelske formandskab har således fremlagt forslag om, at EU skal fremsætte forslag om konkret regulering af PFOS i POP-protokollen – så snart det er klarlagt hvilken regulering, der skal være internt i EU. Jeg vil derfor fastholde presset på Kommissionen om snarest at fremlægge forslag til regulering, så vi kan komme videre med regulering af PFOS såvel internt i EU, som regionalt.

Jeg mener, vi skal have en så effektiv regulering af PFOS som muligt, og at stoffet derfor også skal reguleres under den globale POP-konvention – Stockholmkonventionen om POP-stoffer fra 2001, der nu har 101 parter. Det er endnu uafklaret internt i EU-kredsen om PFOS også skal foreslås til konventionen, men det vil jeg argumentere for. De seneste fund af stofferne i blandt andet isbjørne på Grønland (foretaget af DMU) bekræfter, at der  er tale om et problem, der hurtigt skal gøres noget ved, således at problemet ikke bl iver større, end det allerede er nu.