Hjælpemenu

Hovedmenu

Om EU-forfatningen

Besvaret §20-spørgsmål

Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. S 1944 stillet af Morten Messerschmidt (DF).

Spørgsmål:

"Finder statsministeren det ikke dybt bekymrende, at EU-forfatningen krænker den helt afgørende parlamentariske retsgrundsætning, der findes i så at sige alle demokratiske landes forfatninger, herunder i vores egen grundlovs § 15, og som går ud på, at ingen minister kan forblive i sit embede, når et flertal af de folkevalgte har udtalt deres mistillid til denne, og har statsministeren forståelse for, at der overalt i Europa - ikke mindst på baggrund af de ulykkelige erfarin ger, den europæiske historie har med autoritære og diktatoriske styreformer - er en voksende forundring over, at EU's borgere skal finde sig i et system af kommissærer, der ikke kan afsættes en for en, hvis de ikke nyder tillid længere, men kun kan afsættes samlet, og da kun af et kvalificeret flertal på to tredjedele af de afgivne stemmer i Europa-Parlamentet, som udgør mindst halvdelen af medlemmerne (Forfatningens Artikel III-340)?«

Svar:

Af Forretningsordenen for Folketinget §20, stk. 1 fremgår det, at hvis et medlem øn sker at indhente oplysninger om et offentligt anliggende, kan dette ske ved et spørgsmål til vedkommende minister. Ressortansvaret for lovforslag L137 om Danmarks tilslutning til forfatningstraktaten såvel som spørgsmål vedrørende Kommissionen ligger hos udenrigsministeren. Jeg vil derfor anmode om, at spørgsmålet rettes til udenrigsminist eren.