Hjælpemenu

Hovedmenu

Om grænseoverskridende kriminalitet i forbindelse med Schengensamarbejdet

Besvaret §20-spørgsmål

Endelig besvarelse af spørgsmål nr. S 1897 fra medlem af Folketinget Michael Aastrup Jensen (V).

Spørgsmål:

"Vil ministeren oplyse, hvilke konkrete resultater Schengensamarbejdet har med- ført for Danmark i forhold til bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og ulovlig indvandring, herunder - antallet af konfiskerede pas, kørekort, stjålne biler, - hvor mange personer der er blevet stoppet i forsøget på illegal indvandring, - hvor mange gange dansk politi har taget affære som følge af indberetninger fra SIS fra de øvrige Schengenlande, og - hvor mange gange udenlandsk politi har taget affære som følge af danske indberetninger til SIS? "

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitichefen, der har oplyst følgende:

"Schengen-samarbejdet har to overordnede formål. Det ene formål er at etablere fri personbevægelighed over de indre grænser.

Schengen-samarbejdets andet overordnede formål er en styrkelse af indsatsen mod international kriminalitet og illegal indvandring. Denne indsats skal bl.a. udgøre en modvægt til den frie personbevægelighed, således at bortfaldet af personkontrollen ved de indre grænser ikke kan misbruges af personer, som f.eks. måtte være eftersøgt eller udvist i anledning af begået kriminalitet. Schengen-konventionen indeholder på den baggrund bl.a. bestemmelser om grænseoverskridende politisamarbejde og om oprettelse, drift og anvendelse af et fælles informationssystem (Schengen-informationssystemet).

I Schengen-informationssystemet indlægges der bl.a. oplysninger om eftersøgte personer og genstande. I henhold til Schengen-konventionens artikel 100 kan der i Schengen-informationssystemet optages oplysninger om bl.a. stjålne køretøjer og stjålne identitetsdokumenter (pas , identitetskort og førerbeviser). Det kan i den forbindelse oplyses, at for 2005 er antallet af hits i udlandet på køretøjer e fterlyst af Danmark 22, mens antallet af hits på køretøjer i Danmark efterlyst af andre Schengen-lande i samme periode er 14. For stjålne identitetsdokumenter er tallene for 2005 47 hits i udlandet på identitetsdok umenter efterlyst i Danmark og 23 hits i Danmark på identitetsdokumenter efterlyst af andre Schengen-lande.

Det kan i øvrigt oplyses, at antallet af hits i udlandet på da nske opdateringer i det samlede Schengen-informationssystem i 2005 er 131, mens antallet af hits i Danmark på opdateringer foretaget af de andre Schengenlande er 96.

Den frie personbevægelighed over de ydre grænser indebærer, at de indre grænser mellem de lande, der deltager i Schengen-samarbejdet, skal kunne passeres alle steder uden personkontrol, jf. Schengen-konventionens artikel 2, stk. 1. Enhver kontrol, både systematisk og stikprøvekontrol, der gennemføres udelukke nde på grund af passage af en indre grænse, er således ikke tilladt.

I forbindelse med interne udlændingekontroller i Sønderjylland og på Lolland og Falster har politiet pågrebet følgende antal udlændinge, som ikke havde ret til at opholde sig her i landet:

2004: 1.214

2005 (1.1 - 31.5): 484

Antallet af udlændinge uden opholdsgrundlag, som har søgt om asyl i Danmark, har været således:

2004: 2.984

2005 (1.1 - 30.4): 814"