Om skadelige kemiske stoffer
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1503 stillet af Per Clausen (EL), den 18. maj 2005.
Spørgsmål nr. S 1503:
Vil ministeren sikre, at Danmark i EU’s forhandlinger omkring REACH arbejder for, at der indføres en pligt til at substituere skadelige kemiske stoffer med ikke skadelige alternativer og at der, hvor der ikke findes sådanne alternativer, gives en tidsbegrænset tilladelse kombineret med en substitutionsplan?
Svar:
Jeg vil gerne understrege, at jeg mener, at forslaget til ny kemikalieregulering (REACH) er et skridt i den rigtige retning, men der er behov for ændri nger, så målet med denne regulering om en bedre beskyttelse af miljø og sundhed kan opnås. I øjeblikket er den endelige danske holdning ved at blivve fastsat. Jeg vil op til Miljørådsmødet den 24. juni 2005 redegøre mundtligt for den danske holdning i Miljø- og Planlægningsudvalget den 15. juni 2005.