Hjælpemenu

Hovedmenu

Om EU's kemikaliereform

Besvaret §20-spørgsmål

Den 23. maj 2005 Folketinget har ved skrivelse af 11. maj 2005 (spørgsmål S 1355, 2. samling) anmodet om min besvarelse af følgende af Martin Henriksen (DF) stillede spørgsmål:

Spørgsmål nr. S 1355:

"Vil ministeren kommentere en ny meningsmåling fra EU’s analyseinstitut, Eurobarometer som viser, at 41 pct. af befolkningen i EU ønsker en bedre oplysning om de kemiske stoffer, som vi omgiver os med til hverdag som f.eks. hormonforstyrende stoffer, der ikke er omfattet af EU’s nye kemikaliere- form "Reach" ?"

Svar:

På foranledning af spørgsmålet har Fødevarestyrelsen oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

"Fødevarestyrelsen er især opmærksom på, at befolkningen interesserer sig for information om kemiske stoffer i deres hverdag, herunder i fødevarer. Fødevarestyrelsen søger derfor løbende at informere om emnet generelt via sin hjemmeside og diverse informationsmateriale.

Fødevarestyrelsen arbejder desuden både nationalt og i EU på at begrænse mæ ngden af de mest problematiske kemiske stoffer, der kan forekomme i vores fødevarer. I den forbindelse kan det bl.a. fremhæves, at Fødevarestyrelsen arbejder for skrappere grænser for rester af veterinære lægemidler og for forekomsten af miljøforureninger i fødevarer, samt for at nedbringe risikoen for afsmitning af kemiske stoffer fra materialer og genstande til fødevarer."