Om EU's regler for dyretransport

Spm. nr. US 18

Jørn Dohrmann (DF):
Jeg vil godt spørge ministeren om, hvad man nu har tænkt sig at gøre netop i forbindelse med den her dyretransportsag. Vi ved nu, at Danmark har lidt det her enormt store nederlag vedrørende dyretransport, og vi ved, at EU igen har spillet fallit på dyrevelfærdsområdet. Så vil jeg gerne spørge ministeren helt konkret: Hvad har man tænkt sig at gøre for at rette op på det her?
 Vi har også i dag i forskellige medier, som det også er nævnt her tidligere i dag, kunnet læse, at den nu nyudnævnte danske kommissær ligesom ikke ønsker at tage det her problem op. Hvad har man tænkt sig at gøre for at lægge pres på den nye landbrugskommissær? Hvad har justitsministeren tænkt sig at gøre for netop at indføre nogle skrappere regler her i Danmark? Kunne det være frivillighedens vej, man ligesom vil tvinge igennem her, eller har man nogle konkrete lovtiltag, man vil tage op af skuffen?

Formanden:
Nu er vi jo tæt ved, at spørgsmålene gentager sig. Men så er det justitsministeren.

Justitsministeren (Lene Espersen):
Jeg kan til det første sige til hr. Jørn Dohrmann, at det har jeg sådan set svaret på til hr. Morten Bødskov. Jeg mener ikke, det vil være en særlig klog strategi at sige, at man nu alene skal køre på en enkelt kommissær. Jeg kan sådan set godt forstå oppositionens lyst til at køre på en dansk kommissær, men det, som er i dyrevelfærdens interesse, er, at vi får påvirket en hel Kommission til at komme med et forslag, der er langt, langt bedre end det, det hollandske formandskab fik vedtaget i går.
 Der gjorde jeg det på rådsmødet i går, at jeg dels udnyttede muligheden for under fire øjne at drøfte sagen med den nyudnævnte kommissær, der har ansvaret for området - og det er jo ikke fru Mariann Fischer Boel, det er den nye cypriotiske kommissær - dels under selve rådsmødet også påpegede, at jeg håbede på, at den nye Kommission tager emnet op. Det har jeg i hvert fald en stor forhåbning om kan ske, også inden den meget lange tidsfrist, som blev fastsat i går, er udløbet. Den tidsfrist er jo omkring 2010.
 Jeg vil sige til hr. Jørn Dohrmann, at nu går vi selvfølgelig tilbage og kigger forslaget meget, meget, meget grundigt igennem, og jeg har tænkt mig at indkalde samtlige Folketingets partier til en drøftelse ovre i Justitsministeriet af, hvad vores handlemuligheder er, efter
- om man så må sige - det nye regelsæt nu er lagt på plads. Desværre er der jo tale om en forordning. Det betyder, at den er umiddelbart gældende, og den vil altså begrænse Danmark temmelig meget i, hvad vi kan gøre og ikke kan gøre, og det også det, der er det sørgelige ved denne her sag. Men
i hvert fald synes jeg, at Folketingets partier skal have en mulighed for at komme med deres input til, hvordan vi kommer videre. Indtil videre tror jeg sådan set, at det bedste, vi kan gøre, er, at vi sørger for, at Europa-Parlamentet bliver ved med at have fokus på sagen, og at vi lægger pres på Kommissionen. Vi skal ikke give op; vi skal blive ved med at presse på, for vi har en god sag, og vi har også videnskaben og den videnskabelige dokumentation på vores side.

Jørn Dohrmann (DF):
Jo, jo, men vi kan i hvert fald igen konstatere, at EU har spillet fallit på dyrevelfærdsområdet. Det håber jeg vi kan være enige om.
 Så kunne jeg ikke høre noget svar på det, da jeg spurgte om, nemlig om der kunne være nogle frivillighedselementer i det her, og om justitsministeren ville tage kontakt til landbruget og så få nogle aftaler på plads på det her område. Eller ønsker ministeren bare at lade det her område sejle og ikke røre ved det?
 Jeg vil også gerne spørge ministeren: Er det ikke korrekt, at vi nu kan konstatere, at hvis vi siger ja til den her forfatning, så er det det samme som at sige ja til lange dyretransporter?
 Man har altså ikke formået at komme hjem med en aftale, som alle lande var tilfredse med, så derfor lader man det bare sejle. Vil ministeren arbejde for, at man får nogle skrappe frivillige aftaler på det her område, eller hvad er det, man ønsker?

Justitsministeren (Lene Espersen):
Jeg vil gerne sige til hr. Jørn Dohrmann, at vi jo er forpligtede af EU-reglerne. Der er tale om en forfatning, og derfor tror jeg, at vi selvfølgelig skal være i dialog med erhvervet, og jeg vil allerførst gerne i dialog med Folketingets partier, så vi kan se, hvad vores handlemuligheder er. De steder, hvor vi har en mulighed for at handle, synes jeg da også, at vi skal tænke os godt og og så se, hvad vi kan sætte i værk. Men jeg tror også, der er behov for, at vi i en samlet kreds får et overblik over, hvad den nye lovgivning betyder i forhold til gældende dansk lovgivning.

Kl. 12.25

 Det andet, jeg vil sige til hr. Jørgen Dohrmann, er, at den her sag jo netop er et eksempel på, hvor vigtigt det er, at den nye traktat træder i kraft, og hvor vigtigt det er, at vi får et ja til den. For der er jo i den nye traktat indsat en tværgående bestemmelse om, at der skal tages hensyn til dyrevelfærden, og derudover får parlamentet medbestemmelse i dyrevelfærdssager og ikke bare høringsret, som det er i dag.
 Europa-Parlamentet er jo på vores side i den her sag. Derfor vil et ja til den nye EU-traktat medvirke til at skabe bedre vilkår for dyrevelfærden.

Jørn Dohrmann (DF):
Vi kan jo igen konstatere, at det har været mange store ord på det her område, men ingen rigtig konkrete handlinger.
 Derfor vil jeg igen spørge ministeren, når man ikke ligesom svarer på det: Hvorfor har man egentlig ikke for lang tid siden draget den konsekvens og taget kontakt med f.eks. landbruget og fået nogle frivillige aftaler på plads? Jeg tror ikke, at der er nogen af de partier, der sidder i Folketinget i dag, der vil stritte imod og sige: Det vil vi ikke have; I skal først tale med os.
 Hvis man kunne få nogle gode forbedringer på en frivillig måde, så er det da med at gøre det med det samme i stedet for at vente på, at man har forhandlingerne afsluttet med Folketingets partier. Hvorfor vil ministeren ikke ligesom være på forkant med den udvikling?
 Så er det jeg igen vil spørge ind til, om det ikke er korrekt, at vi kan konstatere, at når man siger ja til den her forfatning, så er det det samme, som at man siger ja til lange dyretransporter? Det har vi jo set gang på gang, og det er det resultat, som vi også i dag står og snakker om her i Folketingssalen.

Justitsministeren (Lene Espersen):
Jeg må sige til hr. Jørn Dohrmann, at hr. Jørn Dohrmanns spørgsmål bærer meget præg af, at det ikke er hr. Jørn Dohrmann, der normalt varetager dyrevelfærdsdiskussionen på Dansk Folkepartis vegne, for hr. Jørn Dohrmann siger, at der er jo store ord, men ingen konkret handling.
 Det er jo ikke rigtigt.
 Folketinget har i Retsudvalget afgivet en beretning, der har været en stor forespørgselsdebat, hvor der blev vedtaget en lang række konkrete punkter, og der har været utallige møder i Justitsministeriet om, hvordan de punkter skulle udmøntes i praksis, og det er de blevet gjort. Så det er simpelt hen ikke rigtigt, hvad hr. Jørn Dohrmannn her står og siger.
 Det er korrekt, at Danmark på nogle punkter ikke kan gøre, som vi har lyst til, for der er vi bundet af EU-reglerne, og det gælder også på det her område. Som jeg har sagt: Vil de nye regelsæt, der er blevet vedtaget i går, også have konsekvens for Danmark? Det vil jeg gerne have lejlighed til at tale med Folketingets partier om.
 Endelig vil jeg sige til hr. Jørn Dohrmann, at den nye traktat medfører en klar forbedring af dyrevelfærden. Den bliver indsat som en tværgående bestemmelse, og vi får Europa-Parlamentet på banen. Og jeg kan love hr. Jørn Dohrmann, at hvis Europa-Parlamentet havde været på banen inden i går, så var det ikke endt, som det er endt. Det var ene og alene på grund af, at det kun var medlemslandene, der selv sad og diskuterede tingene, at det endte så slemt, som det gjorde.

Jørn Dohrmann (DF):
Vi kan jo godt konstatere, at ministeren siger, at man er skuffet, og man har store forventninger til det kommende arbejde, og man forventer, at man får nogle kortere transporttider. Men vi vil gerne her i Folketingssalen høre, hvad man konkret har gjort for at få de korte transporttider.
 Vi kan kun konstatere, at Danmark led et gevaldigt nederlag i EU. Og derfor må vi jo spørge ministeren: Er det meningen, at Danmark igen og igen skal tabe på dyrevelfærdsområdet over for EU, eller har ministeren nogle konkrete kort i sin skuffe, som man kan bruge for at forbedre dyrevelfærden under transport?

Justitsministeren (Lene Espersen):
Jeg vil sige til hr. Jørgen Dohrmann, at vi har lyttet utrolig meget til, hvordan Folketingets partier har stillet sig i den her sag. Regeringen har været enig i den bedømmelse, som jeg vil sige samtlige partier er kommet med. Det er den linje, vi har ført under forhandlingerne, og jeg har ikke på noget som helst tidspunkt hørt, at Dansk Folkeparti har været uenig i den linje, der blev ført.
 Da Kommissionen i sin tid kom med sit forordningsforslag, arbejdede man jo med en begrænsning af transporttiden til 9 timer. Da blev regeringen instrueret til at sige, at det ikke var godt nok, vi vil have 8 timer. Så vi trak altså endnu mere i retning af det, vi ønskede os. Det betød altså, at Kommissionens forslag faldt til jorden. Og det, vi fik, var noget, der var meget værre. Det kan så måske være en lærestreg for os alle sammen i, hvor slemt det kan gå, når der ikke er allierede nok.

Kl. 12.30

 Der er ikke andet end at sige til det, end at vi må fortsætte. Det er jo et område, hvor der er kvalificeret flertal, så Danmark kan blive stemt ned, og det betyder altså, at vi skal gøre vores arbejde godt, aktivere samtlige europaparlamentsmedlemmer og aktivere vores søsterpartier i de andre medlemslande til at være med til at sikre, at spørgsmålet bliver på dagsordenen. Det tror jeg er den rigtige måde at håndtere sagen på, og vi giver ikke op.

Hermed sluttede spørgsmålet.