Om EU-aftalen med S, SF og RV

Spm. nr. S 941

10) Til statsministeren af:
Keld Albrechtsen (EL):
»Kan statsministeren bekræfte, at EU-aftalen med S, SF og RV ikke giver nogen som helst garanti imod overdragelse af mere magt til Unionen ved brug af den nye gummiparagraf i forfatningstraktatens artikel I-18 (fleksibilitetsbestemmelsen)?«

Den fg. formand (Lissa Mathiasen):
Dette spørgsmål er til statsministeren fra hr. Keld Albrechtsen, og hr. Peter Skaarup er medspørger.

Kl. 15.35

Keld Albrechtsen (EL):
Nu har jeg ofte her i spørgetiden måttet kritisere statsministeren, men jeg vil godt i dag begynde med at komme med en anerkendelse, nemlig af, at statsministeren må have et meget betydeligt handelstalent. For det er jo lykkedes statsministeren at sælge en forfatningstraktat, som alle - tror jeg - der har læst den, må forfærdes over indholdet i, alene ved at tildele hr. Holger K. Nielsen et fuldstændig ubegribeligt papir, en såkaldt aftale. Jeg ved ikke, om statsministeren kalder det et nationalt kompromis nr. 2, men det er i hvert fald et ubegribeligt stykke papir, som hr. Holger K. Nielsen så skal rejse rundt med og bruge som figenblad for unionstraktaten i afstemningen i sit parti.
 Det synes jeg faktisk er noget af en genistreg, statsministeren der har lavet. Helt omkostningsfrit har statsministeren leveret et stykke papir, der er hullet som en si, og et af de store huller er det, som der her konkret er spørgsmål om, nemlig den nye gummiparagraf.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Det forekommer mig, at hr. Keld Albrechtsen her starter en krig mod hr. Holger K. Nielsen mere end mod mig, og den synes jeg måske hr. Keld Albrechtsen med fordel kunne føre direkte mod hr. Holger K. Nielsen i stedet for at bruge mig som mellemmand. Jeg anerkender, at Folketingets forretningsorden jo næsten byder hr. Keld Albrechtsen, at det skal gå gennem mig, men jeg føler mig sådan lidt som sagesløst offer i hr. Keld Albrechtsens vendetta mod sin i øvrigt gode ven, hr. Holger K. Nielsen.
 Til hr. Keld Albrechtsens spørgsmål må jeg altså svare, at der overhovedet ikke er noget i det, hr. Keld Albrechtsens spørger om. Den politiske aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, De Radikale og SF om Danmark i det udvidede EU forholder sig ikke til fleksibilitetsbestemmelsen
i forfatningstraktatens artikel I-18, og det er heller ikke nødvendigt. Der er intet nyt i, at EU's traktatgrundlag indeholder en sådan fleksibilitetsbestemmelse. En tilsvarende bestemmelse er i dag indeholdt i traktatens artikel 308, så som sædvanlig ser hr. Keld Albrechtsen spøgelser, oven i købet ved højlys dag.

Keld Albrechtsen (EL):
Nu må jeg anholde statsministerens påstand om, at han i denne sag skulle være et sagesløst offer. Sådan tror jeg ligefrem han fik det fremstillet. Det er jo statsministeren, der har lavet hele konstruktionen, så sagesløs kan han vel ikke kaldes.
 Det, jeg bare sagde, var, at statsministeren var sluppet fuldstændig omkostningsfrit af sted med at trække hr. Holger
K. Nielsen rundt i manegen. Det var bare det, jeg anerkendte som en politisk genistreg fra statsministerens side, men at han skulle være sagesløs, forstår jeg ikke, og jeg vil godt spørge statsministeren: Kan det virkelig været rigtigt, at hr. Holger K. Nielsen slet ikke over for statsministeren i de forhandlinger, man havde, har rejst det problem, at man her indbygger en artikel
i den nye forfatningstraktat, som åbner en ladeport for, at man kan lave lovgivning på alle mulige områder, som EU ønsker at gå ind og blande sig i, og som fjerner alt andet, der står
i den aftale, med et pennestrøg? Efter min mening er det en kæmpefejl, men det er sikkert helt bevidst fra regeringens side, at man har undladt at berøre den nye gummiparagraf i aftalen.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg ved jo, at hr. Keld Albrechtsen normalt er meget godt inde i EU-stoffet, men her må jeg sige, at hr. Keld Albrechtsen er helt galt afmarcheret og totalt kører rundt i det.
 Der er slet ikke sammenhæng i det, hr. Keld Albrechtsen siger, når hr. Keld Albrechtsen påstår, at der her er tale om en ny bestemmelse. Det er der overhovedet ikke. Den bestemmelse, hr. Keld Albrechtsen her taler om, findes også i den gamle traktat. Hvis der overhovedet er noget nyt, er det, at der i den nye traktat er en indskrænkning af anvendelsen, kan man sige, eller der er i hvert tilfælde lagt bremser på anvendelsen af denne fleksibilitetsbestemmelse.
 Det fremgår nu udtrykkeligt af artiklen, at bestemmelsen ikke kan anvendes til harmoniseringen af medlemslandenes love og administrative bestemmelser i de tilfælde, hvor en sådan harmonisering ikke er mulig i forhold til traktaten. Samtidig er den demokratiske kontrol med anvendelsen af bestemmelsen blevet styrket. Europa-Parlamentet skal nu godkende anvendelsen af bestemmelsen. I dag skal Europa-Parlamentet alene høres. Og der er også andre ting.
 Så hvis overhovedet der er noget nyt, er det, at det er blevet sværere at bruge bestemmelsen. Hr. Keld Albrechtsen er altså totalt galt afmarcheret også i den her sag.

Kl. 15.40

Keld Albrechtsen (EL):
Det nye er jo, at den her gummiparagraf, som altså nu hedder en fleksibilitetsbestemmelse - og den er så sandelig fleksibel - nu dækker hele traktatens emneområde. Jeg tvivler på, at der kan findes et eneste lovemne, som ikke ved hjælp af den kan trækkes ind under Unionen og medføre Unionslovgivning. Så bestemmelsen er jo udvidet på den måde, at den er kommet til at omfatte hele det, man kalder del III
i traktaten. Det vil sige stort set alle tænkelige politikområder. Også udenrigspolitik, sikkerhedspolitik, alt muligt kan man nu bruge og misbruge gummiparagraffen til. Så vil jeg godt spørge statsministeren: Er det ikke korrekt, at der står, at man ved hjælp af gummiparagraffen kan harmonisere de nationale love bortset fra dér, hvor forfatningen selv udelukker en sådan harmonisering? Og det er jo indlysende. Det er ganske få tilfælde, hvor der står, at der ikke må ske en harmonisering, og det er jo næsten som at lede efter en nål i en høstak at finde sådan nogle bestemmelser overhovedet. Det er de eneste tilfælde, hvor man ikke må bruge og misbruge den her fleksibilitetsbestemmelse til harmonisering af lovgivningen.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Igen vildleder hr. Keld Albrechtsen, når hr. Keld Albrechtsen påstår, at den her artikel kan bruges på hele traktatens område.
 Der står udtrykkeligt, at bestemmelsen giver mulighed for med enstemmighed at vedtage foranstaltninger inden for rammerne af de politikker, der er fastlagt i traktatens del III, for at nå et af målene i forfatningstraktaten.
 Jeg vil godt sige til hr. Keld Albrechtsen, at med denne formulering »inden for rammerne af de politikker, der er fastlagt i traktatens del III« understreges det tydeligt, at bestemmelsen netop ikke kan bruges til at overføre nye kompetencer til EU. Så det er altså helt forkert, når hr. Keld Albrechtsen forsøger at give det indtryk, at bestemmelsen kan bruges til at overdrage mere kompetence til EU.

Peter Skaarup (DF):
Mit spørgsmål går til statsministeren, og det vedrører diskussionen om, hvor meget indhold der i virkeligheden er i den aftale, der er lavet mellem regeringen og bl.a. SF.
 Mit spørgsmål går på, om statsministeren ikke er enig i, at der ikke er nogen juridisk gyldighed i den her aftale.
 Det kan godt være, at der er en politisk gyldighed, og at man politisk regner med, at den aftale kan holde, men ingen ved hvor lang tid, og statsministeren er vel også enig i, at den aftale kun holder, så længe de partier, der er enige om aftalen, fastholder den?
 Der er altså to spørgsmål: Er statsministeren enig i, at der ikke er nogen juridisk gyldighed i aftalen?
 Og er statsministeren ikke også enig i, at det er en politisk aftale, som kan ophæves, samme dag et af forligspartierne ønsker det?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Til det første spørgsmål kan jeg svare: Det er ikke en juridisk aftale, det er en politisk aftale. Det står direkte
i aftaleteksten, at det selvfølgelig er en politisk aftale. Om den gælder det som ved alle andre politiske aftaler, at den selvfølgelig gælder, indtil den opsiges, men der skal hr. Peter Skaarup så hæfte sig ved, hvad der også står i aftalen, nemlig at de partier, der har indgået aftalen, er af den opfattelse, at den gælder, lige så længe traktaten gælder. Altså den gælder, som politiske aftaler på Christiansborg altid gælder. Den gælder, indtil den bliver opsagt. Men der har vi den ordentlige skik her på Christiansborg, at man overholder de aftaler, man indgår, og derfor gælder den aftale her mellem disse partier, indtil den bliver opsagt. Og det har vi ikke til hensigt at gøre. Jeg synes, det er en god og en vigtig aftale, som vi i hvert fald ønsker at holde fast i.

Peter Skaarup (DF):
Jeg synes godt, man kan blive forvirret af det svar, som statsministeren gav her. Der var lidt to svar i det.
 Det ene svar var, at aftalen gælder, så længe det er en politisk aftale, så længe partierne er enige om at fastholde den.
 Det andet svar var, at den gælder, så længe den forfatning, som danskerne skal stemme om på et tidspunkt, varer ved.
 Men begge svar kan vel ikke være gældende. Statsministeren må vel mene, at aftalen gælder, enten så længe forfatningen varer ved - så længe den er gældende- eller så længe de politiske partier, der står bag aftalen, mener, at aftalen skal være gældende.

Kl. 15.45

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Hvis hr. Peter Skaarup gør sig den ulejlighed at læse, hvad der står i aftalen, vil han kunne se, at begge de ting, jeg har sagt, står i aftalen i det afsnit, der hedder »Aftalens Status«. Her står der, at aftalen gælder så længe som den traktat, der blev undertegnet i Rom den 29. oktober 2004 - det var den ene af de ting, jeg sagde - og så står der, at en ændring af aftalen forudsætter enighed mellem aftalepartierne. Det var vistnok det andet, jeg sagde.
 Det, jeg har svaret her, svarer altså nøjagtig til, hvad der allerede står i aftalen. Der er ikke noget nyt, og der er ikke noget at være forvirret over, for det er ord til andet, hvad aftalepartierne har aftalt.

Keld Albrechtsen (EL):
Nu roder statsministeren det hele sammen.
 Statsministeren indførte for lidt siden en ny omstændighed, der kunne føre til, at aftalen ophører med at eksistere, nemlig at den opsiges. Det står jo ikke i aftalen, men det sagde statsministeren, så medmindre statsministeren simpelt hen bare vrøvler, kan vi nu konstatere, at aftalen gælder, så længe den gælder. Det er det eneste, vi ved med sikkerhed, for den kan nemlig opsiges.
 Statsministeren vil vel ikke benægte, at han stod og sagde, at aftalen kunne opsiges. Det har nok hele tiden været tilfældet, der har nok ligget en skjult dagsorden, men nu kom statsministeren bare til at sige det højt her i Folketingssalen, og det kan han altså ikke løbe fra.
 Så vil jeg bare sige, at det er altså ikke mig, der vildleder. Det er statsministeren, der vildleder, for i Del III i traktaten, hvor gummiparagraffen kan anvendes, er alle emneområder nævnt, så den kan bruges på alt.
 Det er heller ikke korrekt, når statsministeren siger, at man ikke kan bruge bestemmelsen til at overføre ny kompetence og myndighed til EU. Der står jo lige præcis i bestemmelsen, at den skal bruges dér, hvor der ikke er hjemmel til det i forvejen i traktaten. Man har skrevet direkte, at den skal bruges til at give ny kompetence til EU, så også på det punkt vrøvler statsministeren.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Nu kan jeg forstå, at det er blevet anerkendt, at man kan bruge ordet vrøvl i overensstemmelse med forretningsordenen, og så vil jeg gerne sige: Den, der virkelig for alvor vrøvler og kommer med vås og vrøvl, er hr. Keld Albrechtsen.
 Det er fuldstændig klart, at sådan som bestemmelsen i artikel 18 er formuleret, kan den ikke bruges til at overdrage mere kompetence til Unionen. Jeg vil gerne slå fuldstændig fast, at sådan er det.
 Med hensyn til spørgsmålet om aftalens varighed prøver hr. Keld Albrechtsen fuldstændig at fordreje det, jeg sagde. Der står i aftalen, at en ændring af aftalen forudsætter enighed mellem aftalepartierne, og jeg sagde, at selvfølgelig kan man ændre aftalen, hvis der enighed mellem partierne. Sådan er det jo med aftaler her på Christiansborg, og det var indholdet af det, jeg sagde. Men for at der ikke skal være nogen tvivl, læser jeg nu op af det, der står:
 »En ændring af aftalen forudsætter enighed mellem aftalepartierne.«
 Selvfølgelig kan man altid ændre en aftale i enighed mellem dem, der har indgået den, og i øvrigt gælder den lige så længe som den traktat, der blev undertegnet i Rom den 29. oktober 2004.
 Der er overhovedet ikke noget at være i tvivl om, og hr. Keld Albrechtsen kan spare sig forsøgene på at skabe tvivl. Hr. Keld Albrechtsen kan selv læse det i aftalen.

Hermed sluttede spørgsmålet.