Om at reducere landbrugets grundskyld
Spm. nr. S 773
20) Til fødevareministeren af: Jens Peter Vernersen (S):
»Vil ministeren oplyse baggrunden for at reducere landbrugets grundskyld med 2,3 promille fra og med 2005?«
Jens Peter Vernersen (S):
Jeg har stillet spørgsmålet for at få en begrundelse for, at fødevareministeren nu via finansloven for 2005 reducerer landbrugets grundskyld med 2,3 promille. Den begrundelse, ministeren giver for at lave den reduktion, er, at der sker ændringer i EU-tilskuddet.
Det var min opfattelse, at man egentlig ønskede de forskellige EU-tilskud fjernet fra landbruget, sådan at det skulle være markedsorienteret. Jeg forstår nu, at man vil give landbruget en kompensation. Jeg synes måske nok, at spørgsmålet er, hvor meget værdi det så har, at man argumenterer for, at landbrugstilskuddet skal liberaliseres, når man kompenserer på den måde, vi ser her.
Det er baggrunden for, at jeg har stillet spørgsmålet.
Fødevareministeren (Hans Christian Schmidt):
Baggrunden for aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om at reducere landbrugets grundskyld med 2,3 promille fra og med 2005 er jo den, at der sker en reduktion i den direkte støtte til landmændene for produktionsåret 2005. Det skønnes at svare til 168 mio. kr. i 2005, hvilket så svarer til en lettelse i den amtskommunale grundskyld på 2,3 promille i 2005.
Hr. Jens Peter Vernersen har jo også stillet et skriftligt spørgsmål, S 823, om den tekniske beregning, og der bliver selvfølgelig snarest oversendt en besvarelse.
Så har der ligeledes været fokus på det samlede driftstilskud til dansk landbrug, der ifølge Fødevareøkonomisk Institut stiger fra 2004 til 2005. Se, driftstilskuddet indeholder flere elementer end lige netop den direkte støtte til landmændene, som er den, vi omtalte. Det er også støtte til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, læhegn, økologi og renteudgifter, altså ikke indkomststøtte til landmanden, men støtte udbetalt som en kompensation for en modydelse fra det offentlige. Det inkluderer til gengæld ikke den direkte støtte til markfrø, tørret foder og kartoffelstivelse.
Mælkereformen fra 2004 medfører også, at der indføres direkte støtte til mælkeproducenterne over 3 år, og det vil så sige, at minimumspriserne sænkes, hvorefter indkomsttabet delvis kompenseres med en direkte støtte. Det medfører billigere mælk for forbrugerne, lavere indtægter for landmændene, men udgifter på budgettet.
Dette er så et led i den generelle reform af landbrugspolitikken, hvor man siden begyndelsen af 1990'erne har omlagt støtten fra prisstøtte i form af intervention og eksportrestitution, altså for korn og oksekød osv., og dette kompenseres landmændene så delvis for i form af en direkte støtte på grund af de forventede lavere markedspriser.
Hr. Jens Peter Vernersen har ligeledes stillet et skriftligt spørgsmål, S 822, om driftstilskud, hvor der snarest vil blive oversendt en skriftlig besvarelse.
Man kan sige, at baggrunden for at reducere grundskylden er, at der sker en reduktion på 3 pct. i den direkte støtte til landmanden for produktionsåret 2005. Det er det, det drejer sig om.
Kl. 16.40
Jens Peter Vernersen (S):
Jamen al den snak om, at man vil reducere støtten til landbruget, må da forekomme aldeles hul. Når man kompenserer ved at forære landbruget 168 mio. kr., så er der jo ikke en eneste, der tror på værdien af at fjerne den støtte, der bliver givet.
Som jeg forstår regeringens oplæg, er det her noget, der skal fortsætte. Forskellen er så bare, at i stedet for at landbruget får støtte fra EU, får landbruget støtte via finansloven. Jeg tror da også, at fødevareministeren selv kan se, at det ikke er at komme væk fra det skråplan, vi har omkring støtten.
Jeg kan godt forstå, at LandbrugsAvisen har en forside, hvor man ser, landbruget jubler: Vi fik 168 mio. kr. Det forstår jeg da udmærket. Men jeg tror da også, at fødevareministeren må sidde med en fornemmelse af, at det er et skidt spor, man er trådt ind på. Det her er noget, man gør for vennerne i landbruget. Nu hedder det jo fødevareministeren, men det burde omdøbes til landbrugsminister, når man på den måde forærer disse penge væk, som man gør i det her tilfælde - på trods af at der faktisk er sket en stigning i EU-tilskuddet.
Jeg tror egentlig, at når pengene kommer ned i kassen, er det lige meget, hvor de kommer fra. Så kan man ikke se forskel på pengene. Sagen er, at det er et større tilskud, og så kompenseres der med 168 mio. kr., fordi man påstår, at man har fået mindre. Det lyder da fuldstændig vanvittigt.
Fødevareministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg hørte ingen spørgsmål, men jeg noterer mig, at det er hr. Jens Peter Vernersens synspunkt.
Jens Peter Vernersen (S):
Så vil jeg godt spørge, om fødevareministeren er enig i, at det er den rigtige måde at gøre det på. Det var faktisk det, jeg startede mit spørgsmål med: Finder fødevareministeren, at det er i orden på den måde at tilgodese disse liberale venner, som der er tale om her? Synes fødevareministeren overhovedet ikke, at det kan være et problem?
Nu har vi tidligere på dagen haft en diskussion om, hvordan fødevareministeren, da fødevareministeren var miljøminister, tilgodeså andre venner. Er det en stil, som fødevareministeren har, der nu bare føres videre ovre i det her ministerium? Det ser jo sådan ud. Det er også et spørgsmål til ministeren.
Fødevareministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg skal kun gøre opmærksom på, at selve spørgsmålet lyder:
Vil ministeren oplyse baggrunden for at reducere landbrugets grundskyld med de 2,3 promille?
Altså jeg vil gerne sige, at det er vigtigt, at dansk landbrug bevarer og styrker sin position i konkurrencen med andre lande, og som et bidrag hertil er det derfor regeringens politik, at der samtidig med en gradvis reduktion
i den direkte støtte til landbrug ved landbrugsreformen sker en lempelse af dansk landbrugs indenlandske omkostninger. Det er baggrunden for, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti har besluttet at nedsætte landbrugets jordskatter. Lad mig så bare sige, at de tal, der er bekræftet fra Fødevareøkonomisk Instituts side, viser en stigning i budgettet for driftstilskuddet mellem 2004 og 2005, men driftstilskuddet indeholder også udgifter til landdistriktsforanstaltninger, økologi og miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, der ikke betegnes som direkte støtte og derfor ikke er omfattet af reduktionen på de 3 pct. Det skal derfor slet ikke indgå i beregningen. Derimod skal direkte støtte til markfrø, kartoffelstivelse og tørfoder inkluderes. Desuden er der som nævnt introduktion af mælkepræmien for 2004 og frem. Derudover vil der så med enkeltbetalingsordningen for 2005 være en fremrykning af udbetalingen af afløb i forhold til 2004 særlig vedrørende oksekød, markfrø og hektarstøtte. Det er det, det er vigtigt at holde sig for øje.
Jens Peter Vernersen (S):
Jamen synes ministeren, det er en ordentlig baggrund for at give landbruget denne her støtte, når vi gang på gang hører, at støtten skal sættes ned? Hvis man hele tiden vil kompensere, bliver støtten jo ikke sat ned, så er det kun noget, man foregiver i Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, når man taler om at reducere støtten. Det er jo ikke noget, man mener.
Jeg forstår på ministeren og kan også spørge ministeren, om den samme model vil blive anvendt fremover. Vil det stadig væk være sådan, at hvis der sker en reduktion af EU's tilskud
- det er der jo så ikke engang sket her - vil man kompensere ved fortsat at reducere grundskylden? Er det modellen?
Kl. 16.45
Fødevareministeren (Hans Christian Schmidt):
Jamen jeg er nødt til at sige til hr. Jens Peter Vernersen:
Der sker en reduktion, og jeg forsøger, synes jeg faktisk, meget klart at sige, hvad der er forskellen på direkte støtte, og så - som vi diskuterer her - når man får en reduktion af sine jordskatter.
Jeg vil jo gerne erkende, at hr. Jens Peter Vernersen er uenig med regeringen. Men jeg synes faktisk, at jeg har sagt det meget tydeligt, at vi er af den opfattelse, at dansk landbrugs styrkede position i konkurrencen med andre lande bevares og styrkes, og med bidrag hertil er det så regeringens politik, at der samtidig med den gradvise reduktion i den direkte støtte til dansk landbrug med landbrugsreformen sker en lempelse af dansk landbrugs indenlandske omkostninger. Det er baggrunden for, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti har besluttet at nedsætte landbrugets jordskatter.
Det er jo sådan set enkelt nok, og jeg forstår, at det problem, hr. Jens Peter Vernersen og jeg har, bare er, at hr. Jens Peter Vernersen ikke er af den opfattelse, at det burde være sådan, men sådan er det altså.
Den fg. formand (Grete Schødts):
Så er det hr. Keld Albrechtsen som medspørger.
Keld Albrechtsen (EL):
Jeg er nødt til at sige til ministeren, at jeg synes, det er grænseløst frækt, hvad regeringen laver her.
Altså ministeren har lige tilstået, at den samlede EU-støtte til dansk landbrug stiger, og som kompensation for, at man får mere i støtte, skal man så have nedsat skat - hvilket ministeren i øvrigt tager ufinansieret fra statskassen.
Jamen det afslører jo et grænseløst hykleri i regeringens holdning til afvikling af landbrugsstøtten - jeg har nu heller aldrig troet, at regeringen mente det alvorligt. Men altså nu ligger beviserne her:
Landbrugsstøtten skal ikke afvikles, den skal bare pakkes ind og omlægges og tilsløres, men landbruget skal blive ved med at have mere og mere i støtte. Det er det korte af det lange.
Så jeg vil godt bede ministeren besvare det meget præcise spørgsmål, hr. Jens Peter Vernersen stillede: Er dette, hvad vi skal opleve i årene fremover, hvis den her regering holder sig ved magten, at hver gang man kommer til et nyt finansår, skal der ske en yderligere nedsættelse af landbrugets skattebetaling, indtil den er helt væk? Er det det, det handler om? Så kan man jo lige så godt sige det, som det er: Så er der ingen afvikling af landbrugsstøtten.
Fødevareministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg vil gentage, at jeg faktisk har sagt, hvad der er regeringens politik, og nu skal vi jo passe på, at vi ikke får en debat om, at man enten ikke forstår det, jeg siger, eller at man er uenig i regeringens politik. For det er jo fair nok at være uenig i regeringens politik, og jeg kan høre på både hr. Keld Albrechtsen og hr. Jens Peter Vernersen, at de i hvert fald udmærket er klar over, hvad der er regeringens politik, og hvad det er, jeg her har stået og sagt.
Jeg så nødt til at sige, at når hr. Keld Albrechtsen pludselig blander nogle tal ind og siger, at ministeren har stået og bekræftet dem, så vil jeg gerne igen bruge tid på at sige:
De tal, der er bekræftet fra Fødevareøkonomisk Instituts side, viser en stigning i budgettet for driftstilskud mellem 2004 og 2005. Det har ikke noget med den direkte støtte at gøre, fordi driftstilskud også indeholder udgifter til landdistriktsforanstaltninger, økologi og miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, der ikke betegnes som direkte støtte og derfor ikke er omfattet af reduktionen på de 3 pct. De skal derfor slet ikke indgå i beregningen.
Så hr. Keld Albrechtsen er jo nødt til at acceptere den præmis, at hvis jeg mener, at de tal, der sammenlignes, ikke er tal, der er sammenlignelige, så kan jeg selvfølgelig heller ikke bekræfte, at det, hr. Keld Albrechtsen siger, er sandt.
Keld Albrechtsen (EL):
Jeg kan bare konstatere, at på bundlinjen står, at dansk landbrug får mere driftsstøtte - mere driftsstøtte. Det har ministeren selv lige sagt. Så skal man oven i købet have en kompensation i form af en skattelettelse. Det er da fantastisk, at man får mere i støtte, og så skal man oven i købet kompenseres for den smerte, man lider, fordi man får mere i støtte. Nej, det er Ebberød Bank; det er jeg nødt til at sige.
Jeg tror ikke, at ministeren kan forklare det nogen som helst steder, og jeg ville godt spørge ministeren:
Er det, hvad ministeren vil møde frem med i Verdenshandelsorganisationen, WTO, når der skal forhandles afvikling af landbrugsstøtten? Er det den måde, man vil prøve at snyde ulandene og tilsløre det faktum, at vi giver mere og mere landbrugsstøtte? Nu kalder vi det noget andet, nu kalder vi det skattelettelser, landdistriktsforanstaltninger, alle mulige ting. Ministeren havde også en masse beregninger, hvor han forsøgte at få en stigende støtte til at se ud som noget, der faldt.
Men det lader ulandene sig altså ikke besnære af, og den linje, ministeren nu lægger, fører direkte frem til et nyt sammenbrud i Verdenshandelsorganisationen, WTO, i forhandlingerne om en ny ordning, det ved ministeren godt. Man kan simpelt hen ikke komme med sådan noget. Det kan være, at ministeren kan slippe af sted med det her i Danmark - det tror jeg nu ikke - men han kan i hvert fald ikke slippe af sted med det i WTO. Hvad siger ministeren til det?
Kl. 16.50
Fødevareministeren (Hans Christian Schmidt):
Ja, foreløbig er jeg i gang med at svare på spørgsmålet, der handler om, at jeg skal oplyse baggrunden for at reducere landbrugets grundskyld med 2,3 promille fra og med 2005, og der er jo et stykke vej til WTO og de andre lande og om, hvad der vil give sammenbrud og sådan noget. Jeg tror, man skal passe på med at sige, at hver eneste ting i Danmark vil medføre et sammenbrud i WTO-forhandlingerne.
Jeg vil bare sige til hr. Keld Albrechtsen nok en gang:
Det er sådan, at man ikke kan blande direkte støtte og driftstilskud sammen, så hr. Keld Albrechtsen bruger de forkerte tal. Jeg ved ikke, om hr. Keld Albrechtsen gør det bevidst, det kan jeg næsten ikke tro, men det er bare overraskende, at man igen og igen bliver ved med at nævne de to tal, som jo er forskellige, for i det, der hedder driftstilskud, indregner man også økologi og miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger - altså beløb, der slet ikke skal indregnes i selve beregningen.
Og så er det jo klart, at hvis man tager to tal, hvor det ene tal indeholder nogle tal, som ikke skal medregnes i sammenligningen, ja, så passer sammenligningen ikke længere. Det er kun det, jeg siger til hr. Keld Albrechtsen.
Den fg. formand (Grete Schødts):
Værsgo til hr. Jacob Buksti som medspørger.
Jacob Buksti (S):
Jeg vil gerne bede ministeren bekræfte, at den reform af EU's landbrugspolitik, som regeringen alene med Dansk Folkepartis støtte har været med til at gennemføre i EU, medfører stigende udgifter til landbrugsstøtten i 2005 på 1,3 mia. euro.
Jeg vil også gerne høre ministeren: Når man nu omlægger og der i 2005 skal være 3 pct. til det, ministeren kalder for landdistriktsstøtte - det regner man så ud til at være en nedsættelse med 168 mio. kr. - betyder det så, at vi i 2006 og 2007 tilsvarende skal have nedsat landbrugets jordskatter? Da er det jo allerede besluttet, at andelen skal stige fra de
3 til de 4 pct. og fra de 4 til de 5 pct. Betyder det, at regeringen på næste års finanslov vil komme og sænke landbrugets skatter med yderligere 100 mio. kr. og igen 100 mio. kr. for 2007?
Fødevareministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg vil bare sige til det spørgsmål, at jeg jo sådan set har svaret, at det er vores holdning, at på baggrund af, at landbruget i den direkte støtte bliver reduceret med 3 pct., så skal man lette omkostningerne.
Derfor vil jeg også sige, at når man diskuterer en fastlæggelse af de 168 mio. kr., så må man sige, at skønnet for reduktionen jo er fastsat på baggrund af, at der i 2005 vil ske en reduktion på 3 pct. af den direkte støtte, som landmanden modtager ud over de første 5.000 euro. Derfor er der selvfølgelig alene tale om et skøn fra Fødevareministeriets side, og der vil kunne være en række afvigelser i den endelige udbetaling. Så det er bare grundlaget for det, som jeg nævner her.
Igen er jeg nødt til at sige til hr. Jacob Buksti: Man sammenligner tal, som handler om driftstilskud, med noget, der hedder direkte støtte. Man er nødt til at holde de tal adskilt, ellers duer sammenligningen ikke.
Jacob Buksti (S):
Det kommer vi til under et senere spørgsmål.
Ministeren undgik at svare på, om regeringen allerede nu ud fra den samme logik, som ligger i denne her finanslov - hvor man altså på grund af omlægningen og den der landdistriktsstøtte på 3 pct. giver 168 mio. kr. i lettelse i år direkte til landbruget, næste gang bliver det sat op til 4 pct. i 2006, i 2007 bliver det sat op til 5 pct. - kan sige, at næste gang, der skal laves finanslov, altså for 2006, vil der ligge ca. 100 mio. kr. mere, og for finansloven for 2007 vil der ligge yderligere ca. 100 mio. kr. Det er jo efter ministerens egen beregning logikken. Derfor ville det da være fint, hvis ministeren ville sige, at der er 200 mio. kr. mere
i bøssen til landbruget her.
Fødevareministeren (Hans Christian Schmidt):
Nu vedtages det jo i forbindelse med årets finanslov, men jeg vil da gerne gentage det, og så tror jeg, at hr. Jacob Buksti måske også vil være opmærksom på det. Jeg sagde: Som et bidrag hertil er det derfor regeringens politik, at der samtidig med den gradvise reduktion i den direkte støtte til dansk landbrug med landbrugsreformen - det er jo den, hr. Jacob Buksti har beskrevet - sker en lempelse af dansk landbrugs indenlandske omkostninger.
Kl. 16.55
Den fg. formand (Grete Schødts):
Hr. Torben Hansen som medspørger.
Torben Hansen (S):
Jeg synes, det er udenomssnak fra fødevareministerens side. Fødevareministeren forsøger at sige, at driftstilskud og direkte støtte skal holdes adskilt. Men det korte af det lange er, at den bundlinje, der ligger, er det samlede offentlige tilskud til dansk landbrug - og det er stigende i 2005. Som kompensation derfor - for at det samlede tilskud til landbruget er stigende - letter man jordskatterne oveni. Tror fødevareministeren, at skatteborgerne synes, det er en fornuftig løsning?
Kan fødevareministeren ikke også bekræfte, at de driftstilskud, som fødevareministeren siger ikke kan sammenlignes med en direkte støtte, men som han trods alt siger går til økologi og miljøvenlige jordbrugsordninger, også ender i landmændenes lommer?
Det er jo ikke penge, der forsvinder ud i den blå luft, så landmændene bliver rent faktisk dobbeltkompenseret.
Fødevareministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg kan kun sige, at det er klart, at midler, man får for en ydelse, da formentlig går til de mennesker, som man laver aftalen med. Men det er jo nogle modydelser, man får for det. Jeg tror også, at hr. Torben Hansen godt ved, at hvis man kommer ind i MVJ-ordninger eller MB-ordninger, så er det klart, at der også sker en modydelse. Man skal altså drive sine marker og sine jorder på en anden måde. Og det er på grundlag af den ændring i måden at dyrke dem på, man får de ydelser, MVJ og MB. Så man kan ikke sammenligne de ting.
Det er klart, at når man yder en modydelse og får penge for det, så går det til dem, man har lavet aftalen med.
Men det beskriver jo ikke på nogen måde, at det så kan opfattes som en ydelse, man derefter kan indregne som en ydelse, man kan bruge i sammenligningen med, om den direkte støtte stiger. Det er det, jeg sådan set i et stykke tid her har forsøgt at sige: at sådan er det. Det kan godt være generende, at det er sådan, fordi det måske for nogle ændrer forudsætningerne for tallene, men sådan er tallene.
Torben Hansen (S):
Tallene taler jo deres klare, tydelige sprog. Tallene viser, at i 2005 får landbruget øgede midler fra EU's kasser til det direkte tilskud og til det indirekte tilskud. Oven i det skal de danske skatteborgere så også lige pludselig bøde for det her.
Kan ministeren ikke godt sætte sig ind i, at der må være nogle rundtomkring ude i det åbne land, der også ser det her nu, der ikke kan forstå, at dansk landbrug først skal have i pose og i sæk, og når de så har fået i pose og sæk, så får de bagefter lettet jordskatterne. Det er meget svært at forstå, og jeg synes ikke, det er ærlig politik, der hænger sammen med det, som jeg tror et bredt flertal i Folketinget er enige om, nemlig at få afviklet landbrugsstøtten.
Fødevareministeren (Hans Christian Schmidt):
Uden at hr. Torben Hansen skal tage det fortrydeligt op, så vil jeg sige, at det selvfølgelig også har lidt at gøre med, hvor meget man er indstillet på at forstå tallene. Her er det jo sådan set ret klart, for man tager et driftstilskud og sammenligner med direkte støtte. Så jeg er ikke helt sikker på, at vi alle sammen nu arbejder lige hårdt for, at det skal stå klart, hvordan man kan sammenligne de her tal.
Men jeg har sagt det før: Man tager den direkte støtte, og så tager man driftstilskuddet, og driftstilskuddet indeholder nogle ting, der aldrig skulle have været inde i den beregning, nemlig alt omkring miljø f.eks.
Det er jo klart, at hvis man ændrer sin måde at dyrke jorden på, og man får en kompensation for det, så betyder det selvfølgelig, at de beløb, man har en aftale om skal udbetales, vil blive udbetalt. Men man kan bare ikke bagefter putte dem ind og så sige: Der kan I se, så stiger det. Sådan hænger tingene ikke sammen, og det har jeg faktisk også forsøgt at forklare.
Hermed sluttede spørgsmålet.