Om kvægtillæg

Spm nr. S 316

4) Til fødevareministeren af: Jens Peter Vernersen (S):
»Var regeringen og partierne Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, der stod bag EU's landbrugsreform, ukendte med konsekvenserne af beslutningen om, at over 33.000 producenter skulle have et kvægtillæg på over 462 mio. kr., og at man derved også forgyldte pensionerede kalveproducenter og deres arvinger, uden at der er sat nogen udløbsdato på støtten?«

Jens Peter Vernersen (S):                                            Jeg har stillet spørgsmålet med baggrund i den debat, der har været om de meget store tilskud, som gives til kalveproducenter, også efter at de er ophørt med produktion, og i øvrigt også til arvinger. Jeg har stillet spørgsmålet for at få afklaret, om de konsekvenser, som der er af den aftale, var ukendte, da aftalen blev indgået mellem regeringen, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.
 Jeg har selvfølgelig fulgt ministerens meldinger i pressen og ministerens tilsagn om, at det skal løses, men det, der er interessant, er, at det først er, når en sådan sag blusser op i pressen, at man begynder at lave disse ændringer, for man kendte jo fuldstændig konsekvenserne, da man lavede ordningen, og det vil jeg egentlig godt høre ministerens melding på.

Fødevareministeren (Hans Christian Schmidt):
Regeringen har redegjort for planen for implementering af reformen i Danmark via den såkaldte regionale hybridmodel så vel mundtligt som skriftligt. Det er f.eks. sket i forbindelse med samråd i Fødevareudvalget den 12. november i fjor og regeringens besvarelser af en række spørgsmål fra Fødevareudvalget. Derfor har alle Folketingets partier haft lejlighed til at gøre sig bekendt med modellen for reformens anvendelse i Danmark.
 Det gælder også det forhold, at de producenter, der oppebærer en kvægpræmie i referenceperioden fra 2000-2002, ville være berettiget til et kvægtillæg i forbindelse med ansøgningen i 2005. Kvægtillægget er et afkoblet tillæg, som ydes oven i værdien af den regionale basisstøtte. Det er en direkte følge af den valgte model.

Kl. 14.00

 Problemet med de gyldne hektar eller kvægpensionister, som jo er det, vi har oppe her, opstår, fordi der er mulighed for at koncentrere kvægtillægget på færre hektar, end der lå til grund for produktionen tilbage i 2000-2002. Herved kan kvægproducenter, som nærmest er ophørt med landbruget, men alligevel har nogle få hektar jord, blive berettiget til betalingsrettigheder med en meget høj pålydende værdi, helt op til 37.250 kr. pr. hektar, et beløb, der er fastsat i EU-reglerne.
 Det er rigtigt, at der ikke har været fokus nok på at undgå den åbenlyse urimelighed, som det er, at mere eller mindre ophørte oksekødsproducenter kan få disse meget høje støttebeløb. Det problem skal, så vidt det er muligt, løses, som jeg også tidligere har tilkendegivet, og som jeg også kunne forstå på spørgeren at spørgeren er opmærksom på.
 De løsningsmuligheder, som overvejes i ministeriet, er særlig følgende to:
 Den ene er en afvikling af kvægtillægget over tid. Det er den mulighed, der også kaldes dynamisering af modellen, hvor der sker en afvikling af kvægtillægget over et antal år, således at støtten i stedet fordeles jævnt ud til alle producenter. Ordningen vil alene omfatte tillæg for oksekød, ikke for mælkesektoren, og vil derfor ikke få voldsomme konsekvenser for kvægsektoren.
 En anden mulighed er toldning af ekstrafortjenesten, og den mulighed indebærer, at hvis en landmand senest den 15. maj i år har reduceret sit areal gennem salg af jord eller bortforpagtning i 6 år eller mere, kan der foretages en toldning, dvs. en reduktion af kvægtillægget. Reduktionen kan udgøre op til 90 pct. af det beløb, som skulle have været fordelt på de arealer, der siden er frasolgt.
 Det er de to modeller, vi arbejder på, og jeg kan jo alt andet lige i dag ikke sige, om de her forslag kan løse det fuldstændigt, men vi gør, hvad vi kan. Vi skal huske på, at der også er regler inden for EU, som det skal gennemføres under.

Jens Peter Vernersen (S):
Tak for besvarelsen.
 Jeg kan ikke lade være med, når jeg hører besvarelsen, at tænke på, hvilke materialer der blev lagt frem både i Folketingets Europaudvalg og i Fødevareudvalget for at beskrive konsekvenserne af den her ordning, som jo blev vedtaget af kun tre partier: Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti.
Det er i øvrigt tankevækkende, at det er Dansk Folkeparti, der lægger stemmer til halvdelen af EU's budget ved, at man på det her område kun kan få tingene igennem med Dansk Folkepartis stemmer.
 Det var jo sådan, vil jeg gerne sige til fødevareministeren, at Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og SF fuldstændig var klar over, hvad det her havde af konsekvenser, nemlig at over 100 landmænd får over 0,25 mio. kr. i støtte år efter år uden tidsbegrænsning, og det er i øvrigt sådan, at hvis man ellers opfylder beskedne hektarregler, så kan det gå i arv.
 Der var jo ikke noget som helst, der var uklart ved den her ordning, og derfor synes jeg, at vi i hvert fald må have en diskussion af: Hvad var baggrunden for, at man vedtog det, når man kendte konsekvenserne?

Fødevareministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg har fuld forståelse for, at et folketingsmedlem vil drøfte det baggrundsmateriale, der ligger her. Jeg håber også at have hr. Jens Peter Vernersens opbakning til, at jeg også er meget optaget af, at vi får løst problemet, for jeg synes trods alt, når vi sidder og kigger på det problem, der ligger foran os, at det virkelig væsentlige selvfølgelig er, at vi får løst det.
 Jeg har sagt i min besvarelse, at der ikke har været nok fokus på den her åbenlyse urimelighed, og jeg synes faktisk, at når vi opdager noget, som vi synes er uhensigtsmæssigt, så skal man gøre, hvad man kan for at ændre det. Jeg vil gerne sige, at det jo er meget kompliceret lovstof - det tror jeg de fleste ved, når de er inde at kigge på det - og jeg kan ikke i dag sige, om vi nu har set alle de ting, som kan gå hen og vise sig uhensigtsmæssige, men jeg vil til gengæld sige, at vi har et åbent sind, og oplever vi ting her, som vi synes er uhensigtsmæssige, så vil vi klart gå ind og prøve at se, om vi kan rette dem. Og det er så også det, der sker her.

Jens Peter Vernersen (S):
Ministeren ved jo godt, at det ikke er korrekt, at der ikke var fuld klarhed over den sag. Dels var sagen beskrevet præcist i bilagene til de møder, der blev holdt. Jeg så i dagbladet Jyllands-Posten, at der var næsten en halvsidesartikel, der helt klart, inden man tog stilling, beskrev, hvad det var, man gik i gang med - fuldstændig klart.
 Det var jo ikke sådan, at der ikke var fokus på det. Der var faktisk fuld fokus på det, og det fremgår jo også af de ting, der kom frem senere under forespørgselsdebatten, at der var fuld klarhed over det; det var en aftale, der var lavet mellem fødevareministeren og Dansk Landbrug.

Kl. 14.05

 Når ministeren nu siger, at der skal findes en ordning, så vil jeg da godt spørge, om partiet Venstre står bag det synspunkt. Jeg har hørt, at ikke mindst Venstres fødevareordfører, hr. Jens Kirk, meget præcist har sagt, at han ikke vil tage disse mange penge fra landbruget, og her taler vi specielt om 100 landmænd, der får over 0,25 mio. kr. om året i støtte; det vil hr. Jens Kirk ikke røre ved.
 Er det noget, ministeren mener, eller er det også noget, der er opbakning til i partiet Venstre? Det er jo ikke helt ligegyldigt.

Fødevareministeren (Hans Christian Schmidt):
Først vil jeg sige, at nu er der mange tal på bordet her, og jeg har spurgt Fødevareøkonomisk Institut, om de kunne prøve at udarbejde nogle oplæg, så vi kunne prøve at se nogle modeller, og jeg må sige, at mange af de tal, der er ude for øjeblikket, tror jeg at mange bagefter vil opleve har været unødvendige. Jeg sagde i min besvarelse her, at det, vi er interesserede i, jo ikke er mælkesektoren, det er den resterende del af tillæggene for oksekødet.
 Jeg vil også gerne sige til hr. Jens Peter Vernersen, så jeg ikke bliver misforstået: Jeg kan ikke i dag stå og redegøre for, hvad hvert enkelt folketingsmedlem har vidst under en debat eller har noteret sig eller lagt vægt på. Det, jeg sagde, var, at der ikke har været nok fokus på det, og det mener jeg helt klart. Jeg håber og tror på, at man kan gå ind og løse det her.
 Jeg siger også, at vi ikke med de to modeller, jeg har forklaret om, kan sige, om vi kan løse det fuldstændigt, for der er jo et gældende EU-regelsæt, som man skal finde det inden for.
 Kommissæren sagde jo på rådsmødet i mandags, at han ikke ønskede at afhjælpe problemet gennem en ændring af EU-reglerne. Det kunne man godt have gjort ved at ændre det loft, der er på hektarstøtten, eller den definition, der er på en aktiv landmand. Det ønskede kommissæren ikke.
 Til gengæld henviste kommissær Fischler til, at man kunne bruge en anden bestemmelse om omgåelse. Mine embedsmænd har svært ved at se, hvordan den skal kunne anvendes, men vi tager selvfølgelig invitationen op og vil drøfte muligheden med Kommissionen.
 Vi er altså meget optaget af at løse det her problem, og det tror jeg i grunden mange er enige med os i.

Jacob Buksti (S):
Jeg synes ikke helt, ministeren svarer på det, der er blevet spurgt om, nemlig om ministeren overhovedet var bekendt med det her, og om man ikke kendte konsekvenserne.
 Når nu ministeren siger, at der åbenbart ikke har været fokus nok på den her urimelighed, betyder det så, at ministeren er enig i det, der stod i en leder i Jyllands-Posten for et par uger siden, nemlig: Den afgående fødevareminister, Mariann Fischer Boel, har »formentlig et kæmpeproblem, da hun enten har sovet i timen eller blot ladet stå til«?
 Det er jo sådan, at det fremgår klart af det bilag, der lå til Europaudvalgets behandling den 6. juni 2003 - bilag 1011, 2002-03 - at det her kunne gå i arv. Det er direkte nævnt i det referat, som jeg ikke må referere fra, at Socialdemokratiet ikke kunne støtte mandatet, fordi man netop kunne se, at den model, man arbejdede med, ville føre til præcis de her konsekvenser.
 Så sent som i søndags hedder det i Politiken om Direktoratet for FødevareErhverv:
 »Og her erkender man, at de danske myndigheder har været helt opmærksomme på, at nogle pensionerede kvægavlere kunne få hundredtusindvis af kroner i EU-støtte som en konsekvens af den metode, man valgte til implementering af landbrugsstøtte.
 »I Danmark har man valgt en anden model end den, Kommissionen oprindelig foreslog. Den valgte model medfører, at man støtter de driftsgrene, der hidtil har modtaget støtte. Men konsekvensen er, at en lille del af støtten kan tilfalde kvægproducenter, der er gået på pension ...«.«
 Det kan da ikke være nogen overraskelse for ministeren, eller hvad?

Fødevareministeren (Hans Christian Schmidt):
Nu har jeg jo sådan set kun haft muligheden for at diskutere det her i et par måneder, men jeg tror, at man generelt skal passe meget på med at sige, at der er nogle af modellerne, der er fuldkomne.
 Hvis man kigger på den model, som bl.a. omtales i Politiken, Fischlermodellen, så må man jo sige, at den model har det ved sig, at den kun tager det historiske forløb; den går altså kun tilbage i historien og siger: Når man nu skal have udbetalt støtte, så er det afgørende, hvordan det var i 2000, 2001 og 2002. Det er der bl.a. nogle unge landmænd, der vil kunne komme meget i klemme med, når de skal starte på at blive landmænd, altså købe gårde osv.
 Jeg synes, man skal passe meget på med det. Det er derfor, jeg i hvert fald er meget opmærksom på, at vi skal prøve at løse problemet i stedet for.
 Jeg kan jo ikke stå og sige, hvad hvert enkelt medlem har tænkt her, men jeg tror ikke - og det kunne jeg også forstå på det, Fischler sagde i Politiken, den avis, som hr. Jacob Buksti citerede fra - at meningen er, at man skal give til nogen, som ikke laver noget eller ikke har en produktion. Det er den der beskrivelse af, hvad det vil sige at være aktiv landmand, som selvfølgelig er inde og vil blive brugt i de løsninger, vi har for det her.
 Om betalingsrettigheder, det med, om det kan gå i arv, er der kun at sige, at de nye betalingsrettigheder bliver modtagerens personlige ejendom, og de kan ifølge EU-reglerne omsættes og gå i arv som andre formuegoder. Det kan man bare generelt, så det er altså ikke noget, der følger af den ordning, som vi laver her. Derfor er jeg bare nødt til at sige, at sådan noget er en personlig ejendom, og personlig ejendom kan gå i arv.

Kl. 14.10

Jacob Buksti (S):
Jeg synes måske nok, at ministeren skulle være bare en lille smule mere ydmyg i den her sag. Ministeren står og siger, at det ikke bør være ubekendt for folketingsmedlemmerne. Det er sådan set ikke det, vi spørger om; vi spørger, om det er ubekendt for ministeren, og det har vi sådan set ikke fået svar på.
 Ministeren har da det problem, at implementering af den her sag er foregået rent dansk. Den er efter samrådet, som ministeren henviser til, den 12. november 2003 i Fødevareudvalget, foregået alene efter kontakt mellem regeringen og Dansk Folkeparti og dansk landbrug. Socialdemokratiet og andre partier har ikke været inddraget.
 Så ministeren står nu i den situation, at han har et mandat til implementering af en landbrugsordning, som Socialdemokratiet er imod, fordi den har de her konsekvenser. Det vil sige, at ministeren nu har et mandat til halvdelen af budgettet. Hvordan tror ministeren, han får et mandat til hele budgettet?

Fødevareministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg vil kun konstatere meget enkelt, og det tror jeg også at spørgeren er meget opmærksom på, at der er indgået et forlig om det, og det er også det forlig, jeg har overtaget og derfor også forhandler ud fra. Det er en gennemførelse af de ting, det er en implementering af den CAP-reform, og det er vi meget optaget af.
 Hvis jeg må sige det sådan til hr. Jacob Buksti, synes jeg måske, at det, man kan sige nu, er, at vi forsøger at rette noget, vi synes er en fejl, en uhensigtsmæssighed. Vi bruger så megen tid på at diskutere: I hvilket øjeblik og på hvilket tidspunkt var det nu, det opstod? Jeg er bare mere optaget af at få løst problemet.
 Jeg synes, det er urimeligt, at man, når man er kvægpensionist og ikke er aktiv landmand længere, så kan få op til 37.250 kr. puljet hen på 1 ha og få det i støtte. Det er jeg optaget af at løse, og det vil jeg da håbe at Folketinget også vil give mig opbakning til og hjælpe mig med. For jeg synes, det er det, vi bør løse. Og jeg siger, at det skulle undre mig, hvis der ikke i sådan et teknisk problematisk sæt regler kan opstå ting hen ad vejen, og der synes jeg, at man altid skal være indstillet på at prøve at se, om man kan rette det, når man ser, at der er en fejl.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg vil godt spørge ministeren, om ikke vi kan få et notat fra ministeren om, hvad regeringen rent faktisk vidste om den her sag, da man godkendte det i EU. For jeg synes ikke, der bliver svaret på de spørgsmål, der bliver stillet.
 Af bilagene fremgår det jo klart, at den daværende fødevareminister var fuldt orienteret om, hvad der ville ske. At hun har sovet i timen, er selvfølgelig en mulig årsagsforklaring. Men finder ministeren ikke, at det faktisk er ret vigtigt at få afklaret, hvad der skete dengang, det historiske i det?
 Vi må jo erkende, at den danske regering gjorde sit arbejde overordentlig dårligt, muligvis fordi man ikke havde sat sig ordentligt ind i tingene, men muligvis også fordi den daværende minister ikke anså det for at være noget særligt problem; det gør så den nuværende minister.
 Vi kan vende tilbage til, hvordan vi så får det løst, men jeg synes ikke, det kan være rigtigt, at man lukker sagen omkring det historiske, for en regering må stå til ansvar for de fejl, den laver. Det er, som om ministeren forsøger at få ansvaret til ligesom at forsvinde og ikke rigtig kunne placeres.

Fødevareministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg vil gerne sige til hr. Keld Albrechtsen, at nu synes jeg, vi skal tage det i en helt stille og rolig rækkefølge. Altså det her er en ordning, der skal implementeres og være klar til udbetaling, når vi kommer frem til december næste år. Den træder altså i kraft den 1. januar 2005.
 Jeg er da lidt overrasket over, hvis hr. Keld Albrechtsen ærgrer sig over, at man vil ændre noget, som ikke er trådt i kraft endnu. Det er da set før.
 Hr. Keld Albrechtsen plejer altid at drage omsorg for, hvordan ministeren har det, og det kvitterer jeg altid for. Jeg synes da, at hr. Keld Albrechtsen godt kunne se her, at i virkeligheden er vi jo opmærksomme på nogle ting. Dem kan vi sagtens nå at få rettet, og hvorfor skulle vi så ikke rette dem? Det er jo en ordning, der træder i kraft den 1. januar 2005 og først skal virke fra december næste år. Der synes jeg, det gælder om, at vi kan få løst det så godt som overhovedet muligt og konstruerer det på den bedst tænkelige måde.
 Jeg tror altid, der vil være ting, som kan udvikle sig på en måde, hvor man vil sige: Jamen det her bør man gå ind og kigge på, fordi det er uhensigtsmæssigt. Jeg synes til gengæld, at hvis vi ikke gjorde det, kunne man sige: Jamen hvorfor gør man ikke det? Men det gør vi jo.

Kl. 14.15

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg er glad, hvis det er sådan, at ministeren nu vil være med til at rette fejlen, og jeg skal gerne anerkende, at ministeren her arvede en sag, som andre havde forkludret.
 Jeg synes bare, at Folketinget og befolkningen har krav på, at vi finder ud af, hvordan det kunne gå til, at en dansk regering kunne håndtere en sag så dårligt, som tilfældet var, og det vil jeg bare opfordre ministeren til at medvirke til, sådan at vi kan få det historiske ryddet op, så vi kan gå over til at løse problemet.
 Der vil jeg godt stille ministeren et spørgsmål, som også hr. Jacob Buksti var inde på, og som heller ikke blev besvaret. Det ligger nu sådan, at Dansk Folkeparti har lavet en aftale med regeringen om halvdelen af budgettet. Hvis det så medfører, at resten af Folketinget ikke kan støtte budgettet, fordi den aftale, man har indgået med Dansk Folkeparti, er uspiselig, og det dernæst går sådan, at Dansk Folkeparti stemmer imod budgettet som helhed, hvor er ministerens flertal for budgettet så henne?
 Det er meget vanskeligt at se, og det håber jeg giver stof til megen eftertanke hos ministeren, for det betyder jo, at ministeren bliver nødt til at finde nogle at blive enig med.

Fødevareministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg er helt sikker på, at der finder jeg også nogle. Jeg har kun hørt Dansk Folkeparti, som er en del af den forligstekst, sige, at de også er optaget af, at man skal finde en løsning på det her problem. Faktisk har jeg slet ikke hørt nogen være uenig med mig i - det kan være, fordi jeg ikke har lyttet opmærksomt nok - at det var et problem, det var fint, at jeg fik løst. Så hvad det angår, har jeg sådan set oplevet fuld opbakning til, at jeg prøver at løse det her.
 Jeg skal kun sige, at vedrørende orientering af Folketinget, som jo er det, hr. Keld Albrechtsen bl.a. spørger om, havde regeringen en redegørelse for reformens implementering, og der kan jeg henvise til den forrige ministers talepapirer, fremsendt til Fødevareudvalget den 13. november 2003, ligesom der fandt en forespørgsel sted her i salen om implementering af reformen i marts måned. Skriftligt er der som nævnt fremsendt diverse svar, og et eksempel herpå er besvarelsen af spørgsmål 98, sendt til Folketinget den 16. februar i år, hvor man bl.a. finder en beskrivelse af hybridmodellen. I besvarelse af spørgsmål 47, oversendt den
16. december 2003, tillige en skematisk oversigt over, hvilke støtter der fordeles hvordan, altså dels gennem en regional pulje, dels som et Fischlertillæg. Jeg tror, at det, det gælder om for os alle sammen, er at være optaget af, at finder vi ud af noget, vi synes er uhensigtsmæssigt, og som vi måske har en mulighed for at ændre, så bruger vi sammen kræfterne på det. Jeg synes, at det i grunden er det, vi skulle gøre i fremtiden, og jeg forstår, at det er det, hr. Keld Albrechtsen vil give sin opbakning til.

Jens Peter Vernersen (S):
Når vi nu ser på, hvad der er passeret, og hvad der er sagt, så siger kommissær Fischler: Det er især et spørgsmål for de danske myndigheder, der har gennemført reformen på en helt særlig måde. De har ikke brugt en model, vi har anbefalet fra Kommissionens side.
 Dermed siger Fischler jo, at den danske regering, med støtte af Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, har forkludret den sag. Er ministeren enig med Fischler i det?
 Så siger ministeren, at vi må finde en ordning på det. Ja, men hvad med de mange, der nu på en liste kan se, hvor meget de skal have i tilskud ifølge denne her nye ordning? Der ligger jo en fuldstændig udtømmende liste, der viser de 17, som skal have over en halv million kroner, og de 81, der skal have mellem en kvart og en halv million kroner osv. Kan man trække den liste tilbage og sige, at det får de alligevel ikke?
 Jeg spørger så også igen: Har ministeren opbakning i sit eget parti Venstre til den her sag? Jeg har hørt, at hr. Jens Kirk, Venstres ordfører på landbrugsområdet, har været meget imod at ændre ordningen. Det her er måske i sidste ende mere et problem for ministeren, end det er for os andre.

Fødevareministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg vil knytte et par bemærkninger til den der Fischlermodel. Modellen begunstiger de gamle landbrugere på de unges bekostning, for i perioden mellem referenceperiodens udløb og implementeringsåret, f.eks. 2003 eller 2004, hvad man nu bruger, vil en landmand således kunne have solgt sin bedrift til en pris, som afspejlede den eksisterende hektarstøtteordning, og så alligevel i implementeringsåret modtage alle betalingsrettigheder for den pågældende drift.
 Man kan sige, at den nye landmand, altså køberen, den unge mand, ikke vil få nogen betalingsrettigheder overhovedet. Hvis han vil have nogen, må han købe dem, f.eks. af den gamle landmand, som derved faktisk har solgt gården to gange. Det synes jeg heller ikke er godt i Fischlermodellen.
 Jeg er sikker på, at når man er gået ind i det, så har man tænkt på, at man gerne vil prøve at løse det på den bedste måde for Danmark, for vi har jo i et betydeligt omfang salg og forpagtning af landbrugsjord i Danmark. Jeg tror på, man har villet gøre det bedste her.

Kl. 14.20

 Nu er vi så i hvert fald blevet opmærksomme på, at her er noget, der er uhensigtsmæssigt, og derfor går vi ind og løser det, og jeg tror og vil også arbejde hårdt for, at vi kan løse det. Jeg forstår også, at jeg har opbakningen til det, så der føler jeg mig helt på sikker grund.

Hermed sluttede spørgsmålet.