Hjælpemenu

Hovedmenu

Om maksimumsgrænse for transport af levende slagtedyr

Besvaret §20-spørgsmål
 

Folketingets Lovsekretariat København, den 13. oktober 2004 J.nr.: 1308 Folketinget har i skrivelse af 7. oktober 2004 (spørgsmål nr. S 173) anmodet om min besvarelse af følgende af Kristen Touborg (SF) stillede spørgsmål:

Spørgsmål S 173: ”Vil ministeren presse på, for at den nye landbrugskommissær i EU fremsætter forslag om en maksimumsgrænse for transport af levende slagtedyr i Europa?” (Spm. Nr. S 173)

Svar: Reglerne om dyrevelfærd, herunder transport af levende slagtedyr i Europa henhører under Justitsministerens ressort. Jeg har derfor bedt Justitsministeriet om en udtalelse vedrørende maksimumsgrænser for transport af levende slagtedyr i Europa. Når Justitsministeriets udtalelse foreligger, vil den blive oversendt til Folketinget. Hans Chr. Schmidt   /Louise Jørgensen