Om reguleringen af de farligste kemikalier i EU

Spm. nr. S 1242

17) Til statsministeren af:
Jørn Jespersen (SF):
»Hvad agter regeringen at foretage sig for at sætte yderligere skub i reguleringen af de farligste kemikalier i EU?«

Jørn Jespersen (SF):
Jeg kan ikke lade være med at more mig lidt over, at statsministeren siger, at det er typisk venstrefløjstankegang at mene, at der er en direkte sammenhæng mellem antallet af offentligt ansatte og kvaliteten af den indsats, der bliver ydet.
     Så vidt jeg husker, er det statsministerens parti med statsministeren i spidsen, der har indrykket store helsidesannoncer om, at under regeringens tid er der kommet
14.000 flere offentligt ansatte. Så er det ikke blevet sådan, at det der med at tro, at der er en direkte sammenhæng mellem antallet af offentligt ansatte og kvalitet, er noget, som Venstre ikke bare har tilsluttet sig, men nærmest har overtaget i sin argumentationsform - bortset fra når det drejer sig om miljøområdet, for så kan man sagtens undvære en hel masse offentligt ansatte uden argumentation. Men det, spørgsmålet handler om her, er: Hvad vil regeringen gøre for at sætte mere skub i reguleringen af kemikalier? Jeg går ud fra, at vi er enige om, at det er vigtigt at regulere miljø- og sundhedsskadelige kemikalier. Vi er enige om, at det helst skal ske på EU-plan, og vi er forhåbentlig også enige om, at det går for langsomt. Hvad vil regeringen gøre for at sætte tempo i det? Hver gang vi foreslår forskellige initiativer, så er de ikke gode nok. Derfor vil jeg gerne høre, hvad regeringen så vil gøre for at sætte skub i arbejdet.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
For nu lige at tage det første, som hr. Jørn Jespersen fik sparket ind, så er det jo rigtigt, at denne regering har foretaget en omprioritering over mod de primære velfærdsområder som sygehuse, som ældrepleje, som skoler, hvor vi bruger flere ressourcer. Og det er jo bl.a. derfor, at vi så har skåret i bureaukrati på miljøområdet, samtidig med at vi har fastholdt en grøn profil. Men ved at skære i bureaukratiet har vi så frigjort ressourcer til at gå ind og gøre mere på de primære velfærdsområder, for det synes vi er
i befolkningens interesse. Så med hensyn til kemikalier: Jo, der er det altså sådan, at miljøministeren og økonomi- og erhvervsministeren arbejder meget intensivt på at få fremskridt i den sag.

Jørn Jespersen (SF):
Det er nok en af forskellene på os, for i SF anser vi sådan set også et godt miljø og en ren natur for at være primære velfærdsgoder. Jeg kan forstå på statsministeren, at for regeringen er miljø og natur sådan et sekundært eller tertiært velfærdsgode. For os er det altså helt afgørende og helt fremme i første række og helt primært, at miljøet er en meget vigtig forudsætning for vores og ikke mindst for kommende generationers velfærd.
     Jeg må sige, at svaret på, hvad regeringen så vil gøre for at sætte skub i kemikaliearbejdet i EU, er det tyndeste svar, jeg har hørt statsministeren give i dag. Der var endog ikke antydningen af et forsøg på at give et svar andet, end at der var nogle ministre, der arbejdede ihærdigt.
     Har regeringen slet ingen tanker, slet ingen ideer, slet ingen tiltag, som statsministeren kan lægge frem, som man vil sætte i værk for at skabe en bedre regulering af kemikalier? Vi har 100.000 uvurderede kemiske stoffer i vores hverdag, og mange af dem er kraftigt mistænkt for at være sundhedsskadelige, miljøskadelige osv. Synes regeringen og statsministeren slet ikke, at der skal ske noget mere for at sætte fart i reguleringen af disse ting i EU?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jo, og jeg vil bare sige til hr. Jørn Jespersen, at jeg også betragter miljø som et af de vigtige velfærdsgoder. Men forskellen på os er, at hr. Jørn Jespersen tror, at bare der bliver flere skriveborde, så bliver der også bedre miljø. Det tror jeg ikke på.

Kl. 17.25

     Jeg vil hellere bruge ressourcerne direkte ude i det grønne på naturområder, på skove, på vådområder osv. Og det er det, denne regering har gjort.
     Så med hensyn til kemikalielovgivningen i EU: Jamen altså det, jeg sådan set også forsøgte at sige til hr. Jørn Jespersen, er, at der er to ministre, der sidder med det her, og hvis hr. Jørn Jespersen vil vide meget detaljeret, hvordan forhandlingerne går, så må hr. Jørn Jespersen spørge miljøministeren henholdsvis økonomi- og erhvervsministeren; det er dem, der arbejder med det. De gør en flittig indsats for at få fremskridt på området, og vil hr. Jørn Jespersen vide mere om de forhandlinger, som jeg jo ikke deltager i, så må hr. Jørn Jespersen stille spørgsmål til de to ministre.

Jørn Jespersen (SF):
For det første har jeg ikke sagt noget som helst om behovet for flere skriveborde. Det er kun statsministerens fordomsfyldte sind, der løber over her, og som fører ham til at argumentere sådan; det er ikke mit parti, der har indrykket annoncer omkring flere offentligt ansatte osv.
     Vi er meget optagede af at måle resultaterne i praksis. Vi er også optagede af, hvad der sker i virkelighedens verden, ude i det grønne, og der bliver gjort en mindre indsats. Det er resultatet af regeringens nedskæringer på området, så der er ikke meget at komme efter dér for statsministeren.
     Spørgsmålet er: Hvad vil regeringen samlet set gøre for at sætte fut i arbejdet med reguleringen af kemikalier? Det er jo en regerings samlede ansvar, og det er statsministeren, der har været med til at flytte hele kemikaliereguleringen fra miljøministrene til konkurrenceevneministrene og dermed flytte fokus fra menneskers sundhed og miljø til kortsigtede erhvervsøkonomiske interesser.
     Og derfor er det helt relevant at spørge statsministeren: Hvad vil regeringen samlet set anlægge af strategi, hvilke initiativer vil man tage for at sætte gang i reguleringen af de sundhedsskadelige, miljøskadelige kemikalier?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Lad mig lige først slå fast: Regeringen har det politiske mål at få strammet reglerne i EU om kemikalier. Det er det, vi arbejder på. Der er altså to ministre, der sidder og forhandler det i EU's Ministerråd, og jeg er nødt til at gentage, at da jeg jo ikke sidder og deltager i forhandlingerne, så må hr. Jørn Jespersen altså spørge de to ministre, hvordan det går med forhandlingerne, hvilke skridt man agter at tage osv., Det er altså i al venlighed, at jeg siger det, for det er altså det rigtige sted at stille spørgsmålene, da jeg jo som bekendt ikke deltager i de forhandlinger.

Jørn Jespersen (SF):
Jamen jeg er sådan set ikke i tvivl om, at regeringen har det mål at få strammet reguleringen af kemikalier. Det tror jeg at man har haft under den tidligere miljøminister og den nuværende. Men det hjælper jo ikke ret meget i politik at have et eller andet smukt mål, hvis man ikke har vejen, ad hvilken man skal gå, hvis man ikke er parat til at tage det nødvendige skridt, hvis man ikke er parat til at tage de nødvendige initiativer.
     Og der kniber det altså for regeringen, fordi de pågældende ministre ikke har de rette midler til at gøre det, der virker i forhold til EU, bl.a. fordi statsministeren har medvirket til at flytte arbejdet med kemikalier fra miljøministrene til konkurrenceevneministre. Og det er jo statsministerens ansvar, at han har medvirket til det, og derfor kan han da ikke bare fralægge sig ansvaret nu. Det er da for tyndt.
     Derfor bliver jeg nødt til at sige, at jeg mener, det er statsministerens opgave, også fordi man jo kan rejse de her ting på topmøder, hvis man mener dem tilstrækkelig alvorligt. Har regeringen samlet set ikke en strategi for at sætte gang
i reguleringen af kemikalier på EU-plan?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Hr. Jørn Jespersen ved jo godt, at årsagen til, at kemikalielovgivningen flyttede ministerråd, var, at det italienske formandskab ønskede at flytte det, og at det er en gammel tradition i EU, at det siddende formandskab beslutter, hvordan man vil behandle sagerne under det pågældende formandskab. Det tog vi bare til efterretning, som man altid har gjort. Sådan er det.
     Den danske regerings holdning i den her sag er fuldstændig den samme, uanset om sagen bliver behandlet i det ene ministerråd eller i det andet ministerråd, og det er også derfor, at der er to ministre koblet på. Og jeg er altså nødt til bare at gentage, at jeg altså ikke kan stå her og redegøre i detaljer for forhandlingsstrategien i et ministerråd, hvor jeg ikke deltager.
     Jeg fralægger mig aldeles ikke noget ansvar. Jeg har selvfølgelig et overordnet ansvar for regeringens politik, og det er, at vi får strammet reglerne om kemikalier, og at vi får nogle fælles regler i EU, og det kan være et kæmpeskridt fremad. Vi vil arbejde på så stort et skridt fremad, som det overhovedet kan lade sig gøre, men altså detaljerne i forhandlingsstrategien må hr. Jørn Jespersen snakke med de to ministre om, som sidder og forhandler.

Den fg. formand (Birthe Skaarup):
Så er det hr. Keld Albrechtsen som medspørger.

Keld Albrechtsen (EL):
Nu var det jo sidste år ved den her tid, som jeg husker det, at man fik flyttet kemikalieområdet fra miljøministrene til industri- eller erhvervsministrene. Det var jo et klart signal, som statsministeren også godkendte på topmødet i december sidste år - et klart signal om, at nu skulle erhvervsinteresser gå forud for miljøinteresser, når det gjaldt vurderingen af kemikalier. Sådan er det også gået. Det behøver man jo ikke være nogen stor profet for at regne ud hvordan ville gå, og nu ligger der et forslag til kemikalieregulering, som, så vidt jeg har forstået det, også skal drøftes i Europaudvalget på fredag, og som ender med et elendigt lovforslag, der bliver vedtaget
i EU, medmindre der bliver grebet ind. Og der er kun ét sted nu, hvor den sag kan reddes, og det er på topmødet.

Kl. 17.30

     Derfor vil jeg simpelt hen spørge statsministeren, som jo var med til at begå fejlen sidste år: Vil statsministeren nu gøre et alvorligt forsøg ved topmødet på at få genoprettet situationen og få sat et nyt forslag til kemikalieregulering på skinner?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Nej, det vil jeg ikke. Topmødet handler om helt andre temaer.

Keld Albrechtsen (EL):
Jamen jeg ved godt, at man er mere optaget af militær oprustning og forfatningstraktater og alt mulig andet, som vi ikke har brug for, men jeg synes ærlig talt, det var lidt klogere, at man så tog hånd om de ting, hvor Unionen allerede har magt, og hvor Unionen misbruger sin magt.
     Det er det, der sker her, og det her er et eklatant eksempel på noget af den værste lobbyisme, jeg nogen sinde har set, nemlig kemiindustriens evne til at køre rundt med ministrene, inklusive den danske statsminister, ved først at få det flyttet og så derefter få ramponeret forslaget så meget, at det lovforslag, der nu er tilbage, nærmest er værre end ingenting. Et kæmpetilbageskridt! Og så sidder statsministeren bare her i sin stol og meddeler, at det vil han ikke gøre noget ved. Han har selv været med til at køre det af sporet, og nu vil han ikke gøre noget som helst for at genoprette situationen. Samtidig bedyrer han, at regeringen sandelig går ind for, at vi skal have kontrol med kemikalier.
     Det hænger overhovedet ikke sammen.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Altså ét er, at hr. Keld Albrechtsen kritiserer mig som borgerlig statsminister, det er forventeligt. Men jeg synes da, at hr. Keld Albrechtsen så skulle snakke med sine socialistvenner rundtomkring i Europa, som jo også sidder repræsenteret i EU's Ministerråd. Der er jo også socialistiske regeringer, ja, der er et grønt parti repræsenteret i den tyske regering, og alle har bare accepteret det italienske formandskabs ønske om at flytte sagen over i et nyt ministerråd.
     Jeg synes da, at hr. Keld Albrechtsen skulle rejse rundt og kritisere sine socialistiske venner for, at de har accepteret det der. Altså ét er, at hr. Keld Albrechtsen kritiserer mig, det er helt forventeligt, det er jo bare et led i kampagnen, ikke sandt? Det får være. Men jeg synes da, at hr. Keld Albrechtsen med større udbytte så kunne tage fat på sine socialistvenner, som man må tro ville være mere lydhøre, end jeg er. Hvorfor starter hr. Keld Albrechtsen ikke dér?

Hermed sluttede spørgsmålet.