Hjælpemenu

Hovedmenu

Om en forfatning for Europa

Besvaret §20-spørgsmål

Spørgsmål nr. S 1172 til udenrigsministeren den 1. december 2004 til skriftlig besvarelse stillet af Søren Søndergaard (EL):

"Vil udenrigsministeren redegøre for, hvilke principper og vilkår for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse der kan være omfattet af artikel III-122 i traktat om en forfatning for Europa?"

Svar: Det har i de senere år været drøftet, hvorvidt man på europæisk plan i en enkelt retsakt skulle fastlægge principper og vilkår for de såkaldte tjenesteydelser af almen økonomisk interesse. Hensigten bag en sådan retsakt vil i givet fald være at skabe en mere sammenhængende ramme for EU’s indsats på området for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, der hidtil har været mere sektorspecifik. Det er vurderingen, at der allerede i det eksisterende traktatgrundlag er hjemmel til at vedtage en retsakt af denne karakter.

I forfatningstraktatens art. III-122, der viderefører EF-traktatens art. 16, tilføjes det, at principper og vilkår for ydelsen af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse fastlægges ved europæisk lov. En retsakt som nævnt ovenfor vil således kunne vedtages direkte med hjemmel i art. III-122 efter forfatningstraktatens ikrafttræden.

Art. III-122 er ganske som EF-traktatens art. 16 skabt for at værne om nationale ordninger, der tager sigte på at stille grundlæggende tjenesteydelser af almen økonomisk interesse på f.eks. områder som transport og forsyning af energi og vand til rådighed for alle borgere og virksomheder – også i sparsomt beboede områder – i EU’s medlemsstater.

Art. III-122 har fortsat helt overvejende karakter af en målsætningsbestemmelse. Bestemmelsen ændrer ikke på de grundlæggende regler, som medlemsstaterne skal respektere i tilrettelæggelsen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, herunder statsstøttereglerne (art. III-167) og reglerne om offentlige virksomheder mv. (art. III-166). Samtidig bekræfter henvisningerne i art. III-122 til EU’s og medlemsstaternes respektive kompetenceområder og til den sociale og territoriale samhørighed samt formuleringen "uden at dette anfægter medlemsstaternes kompetence til under overholdelse af forfatningstraktaten at levere, udlægge og finansiere sådanne tjenesteydelser", at bestemmelsen harmonerer med de grundlæggende principper i traktaten, herunder princippet om tildelte kompetencer, nærhedsprincippet samt princippet om respekt for national identitet.

Det fremgår af Kommissionens hvidbog om emnet fra maj 2004, at den offentlige debat om Kommissionens grønbog fra maj 2003 har vist, at der er bred enighed om, at det er også i fremtiden skal være op til medlemsstaterne at fastlægge, hvilke ydelser der skal leveres og hvordan. Det fremgår samtidig, at man - for så vidt angår EU’s indsats på området - med åØåudgangspunkt i den eksisterende fællesskabslovgivning vil kunne udlede en række elementer, der kan anvendes til at fastlægge fælles principper og vilkår for tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse. Eksempler kan være forsyningspligt, kontinuitet, tjenestekvalitet, prisoverkommelighed samt bruger- og forbrugerbeskyttelse.

For en nærmere definition af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse henvises der til svar på S 1176