Om dyrevelfærd

Besvarelse af spørgsmål nr. S 1038 fra Medlem af Folketinget Keld Albrechtsen (EL).

Spørgsmål:

”Kan ministeren bekræfte, at de nye bestemmelser i EU-traktatens art. III-121 om dyrevelfærd ikke vil tvinge EU’s institutioner til at vedtage skærpede bestemmelser i den nu vedtagne forordning om dyretransporter i EU?”

Svar:

Forfatningstraktatens artikel III-121 indeholder en bestemmelse om dyrevelfærd. Det fremgår af artikel III-121, at ”[n]år Unionens politik på områderne landbrug, fiskeri, transport, det indre marked, forskning og teknologisk udvikling samt rummet fastlægges og gennemføres, tager Unionen og medlemsstaterne fuldt hensyn  til  velfærden  for  dyr  som  følende  væsener,  samtidig  med  at  de  respekterer  medlemsstaternes  love  og administrative  bestemmelser  samt  deres  skikke,  navnlig  med  hensyn  til  religiøse  ritualer,  kulturelle  traditioner  og regionale skikke.” Når Unionens landbrugspolitik fastlægges og gennemføres, skal Unionen og medlemsstaterne således tage fuldt hensyn til  dyrevelfærd.  Bestemmelsen  gælder  i  forhold  til  forslag  til  retsakter,  der  vedtages  efter  forfatningstraktatens ikrafttrædelse. Bestemmelsen forpligter derimod ikke EU’s institutioner til at ændre allerede vedtagne retsakter. Det bemærkes i øvrigt, at den fælles landbrugs- og fiskeripolitik er nærmere reguleret i forfatningstraktatens artikel III-225 til III-232. Det fremgår af artikel III-231, stk. 2, at ”[d]en fælles ordning for markederne for landbrugsvarer, der er nævnt i artikel III-228, stk. 1, samt de øvrige bestemmelser, der er nødvendige for at virkeliggøre målsætningerne for den fælles landbrugs- og  fiskeripolitik, fastsættes ved europæiske love eller rammelove”. Endvidere fremgår det af forfatningstraktatens  artikel  I-34,  at  ”[e]uropæiske  love og  rammelove  vedtages  af  Europa-Parlamentet  og  Rådet  i fællesskab på forslag af Kommissionen efter den almindelige lovgivningsprocedure i artikel III-396, og hvis de to institutioner ikke når til enighed, er retsakten ikke vedtaget”. Det forhold, at retsakter inden for den fælles landbrugs- og fiskeripolitik i henhold til forfatningstraktaten skal vedtages efter ”den almindelige lovgivningsprocedure” i artikel III-396, indebærer, at retsakterne skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i fællesskab. Sammenlignet med de gældende regler, hvor mange af retsakterne inden for området ”landbrugs- og fiskeripolitikken” er fremsat under henvisning til EF-traktatens artikel 37, og hvor de alene vedtages af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet, styrkes Europa-Parlamentets indflydelse på dette område således væsentlig. Europa-Parlamentet vil således med den nye forfatningstraktat kunne være med til at sikre bedre regler til gavn for dyrevelfærden i Europa.