Om, hvornår det er blevet den danske holdning, at PKK skal betragtes som en terrororganisation.

Spm. nr. US 59 - besvaret 09/04-2002

Line Barfod (EL):
Statsministeren er i flere medier, bl.a. i Politiken lørdag den 6. april på side 7 i første sektion, citeret for at sige:
»Den danske holdning er, at PKK er og skal betragtes som en terrororganisation og skal med i EU's liste over terrororganisationer.«
Jeg vil gerne spørge statsministeren, hvornår det er blevet den danske holdning, at PKK skal betragtes som en terrororganisation og skal med på EU's liste over terrororganisationer. Hvilke handlinger, som PKK har foretaget inden for de sidste 3 år, mener statsministeren berettiger til at betegne PKK som en terrororganisation, der skal med på EU's liste?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg kan oplyse til fru Line Barfod, at det ingenlunde er en ny holdning, at PKK skal betragtes som en terrororganisation.
Det er korrekt, at jeg har udtalt det i forbindelse med mine møder for nylig i Tyrkiet, men den holdning, jeg har givet udtryk for dér, er fuldstændig på linje med den holdning, som den tidligere regering har givet udtryk for ved forskellige lejligheder.

Line Barfod (EL):
Så kan jeg ikke helt forstå, hvorfor det kan være, vi i forbindelse med behandlingen af terrorpakken, hvor Retsudvalget har stillet mange spørgsmål til justitsministeren og bl.a. har spurgt, om PKK ville være omfattet af den danske terrorbestemmelse, i svaret på spørgsmål nr. 62 har fået oplyst, at det vil være op til domstolene at tage stilling til, hvorvidt PKK er omfattet af den danske terrorbestemmelse eller ej. Hvordan rimer det med, at statsministeren siger, at det hele tiden har været en klar holdning hos regeringen, at PKK er en terrororganisation?
Og så vil jeg gerne gentage mit spørgsmål fra før:
Hvilke terrorhandlinger inden for de sidste 3 år mener statsministeren, at PKK har begået, og som berettiger til, at de i dag skal opfattes som en terrororganisation?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
For det første: Det, jeg har udtalt mig om, er EU's liste over terrororganisationer. Her er det regeringens opfattelse, at EU's liste over terrororganisationer, så vidt det er muligt, skal svare til USA's liste over terrororganisationer. Det er regeringens opfattelse, at PKK er en terrororganisation og skal opføres på denne liste, og det agter regeringen at arbejde for.
Jeg kan i øvrigt gentage, at den holdning, at PKK skal betragtes som en terrororganisation, er en holdning, som allerede den tidligere regering har givet udtryk for ved forskellige lejligheder.

Line Barfod (EL):
Jeg har stadig ikke fået svar på, hvilke terrorhandlinger statsministeren mener, PKK har foretaget inden for de sidste
3 år, som skulle berettige til, at PKK i dag skal opfattes som en terrororganisation.

Kl. 13.05

Derfor vil jeg også gerne høre, om statsministeren mener, at organisationen bør stå på EU's liste, og om personer, der i Danmark udtrykker sympati for PKK og deres arbejde eller yder økonomisk støtte til PKK's arbejde, skal straffes, såfremt terrorpakken bliver vedtaget. Her skal jeg henvise til et svar, Retsudvalget har fået på spørgsmål nr.
75 vedrørende terrorpakken, hvor Justitsministeriet har oplyst, at hvis en organisation ikke længere kan siges at have til hensigt at begå handlinger, som er omfattet af terrordefinitionen, vil de ikke være omfattet af terrorbestemmelsen. Men da den danske terrorbestemmelse jo stort set er en kopi af EU's terrorbestemmelse, har jeg svært ved at se, hvordan Justitsministeriets svar kan harmonere med statsministerens svar.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Det at blive optaget på listen over terrororganisationer indebærer en forpligtelse til at indefryse økonomiske midler hos eller fra den pågældende organisation.
For så vidt angår, hvad medlemmer af sådanne organisationer måtte foretage sig, er det en fast regel her i landet, at man kun kan retsforfølge personer for de handlinger, de rent faktisk udfører her i landet, og som måtte være i strid med loven. Det er to forskellige ting.

Peter Skaarup (DF):
Jeg kan sige, at i Dansk Folkeparti er vi meget tilfredse med den melding, statsministeren kom med. Det var jo sådan set en bekræftelse af tingenes tilstand, nemlig at PKK er en terrororganisation.
Jeg tror, vi er nogle stykker, der kan være fru Line Barfod behjælpelig med at finde frem til, hvilke terroraktioner PKK rent faktisk har stået bag. Det er jo sådan, at der er en række andre lande ud over Danmark, som har erkendt, at PKK er en terrororganisation og har forbudt organisationen. Eksempelvis er det sådan i Tyskland.
Jeg kunne godt tænke mig at spørge statsministeren, om regeringen på baggrund af den klare melding, som kom vedrørende PKK, vil overveje at se på det kontor, som en gren af PKK har i Danmark, nemlig det såkaldte ERNK, som egentlig virker som repræsentant for PKK på forskellig vis. Vil regeringen overveje at lukke et sådant kontor, da det jo handler direkte i strid med de principper, vi har, når vi siger, at PKK er en terrororganisation?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Som jeg sagde før, er det jo sådan, at spørgsmålet om at opføre PKK på EU's liste over organisationer, hvis midler skal indefryses, ikke er det samme som spørgsmålet om at forbyde en forening, hverken i Danmark eller i andre lande.
Med hensyn til det spørgsmål, som hr. Peter Skaarup stiller, har det hidtil været vurderingen, at vi ikke i Danmark har tilstrækkeligt grundlag for at skride ind med et forbud. Det hænger også sammen med en traditionel dansk tankegang om, at vi sætter ind over for kriminelle handlinger, men ikke ønsker at gribe ind over for foreningsvirksomhed i sig selv.

Frank Jensen (S):
Da statsministeren nu et par gange har refereret til, at de udtalelser, statsministeren kom med i forbindelse med sit besøg i Tyrkiet, var i fuld overensstemmelse med den tidligere regerings opfattelse af det kurdiske arbejderparti, kunne jeg godt tænke mig at høre statsministerens dokumentation for det udsagn. Hvor har den daværende statsminister i perioden op til den 11. september og i perioden efter den 11. september sidste år udtalt, at den tidligere regering havde den opfattelse, at det kurdiske arbejderparti var en terrororganisation?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Hvis jeg nu her i Folketingssalen alene holder mig til det, der er tilkendegivet over for pressen, samt hvad der er sagt her i Folketingssalen, skal jeg for det første henvise til en pressemeddelelse af 16. februar 1999, hvor den daværende udenrigsminister udtalte følgende:
»Jeg vil gerne gentage, hvad jeg tidligere har sagt:
Danmark fordømmer klart og utvetydigt enhver form for terrorisme. Det gælder også den terrorisme, PKK har udøvet i og uden for Tyrkiet.«
Endvidere kan jeg henvise til en forespørgselsdebat den
6. februar 1997 om Tyrkiet, hvor den daværende udenrigsminister bl.a. udtalte: »Der hersker ikke tvivl om den internationale afstandtagen fra PKK-terrorismen. Denne afstandtagen deler Danmark sammen med sine europæiske partnere.«

Line Barfod (EL):
Jeg forstår ikke helt det, statsministeren siger om, at det, at det er den danske regerings holdning, at PKK er en terrororganisation, ikke skulle have betydning for, hvorvidt folk, der opholder sig i Danmark, kan blive straffet eller ej.

Kl. 13.10

Det, der ligger i forslaget til terrorpakken, hvis den bliver vedtaget, som den ligger nu, er jo netop, at man vil kunne straffes, hvis man udtrykker sympati for en organisation, for de handlinger, den begår, eller - og det er så dét, der er det væsentlige i denne sammenhæng - hvis man på en eller anden måde støtter den, enten i form af at man giver økonomisk støtte eller giver en anden form for støtte, der kan opfattes som støtte til den organisation, og organisationen opfattes som en terrororganisation.
Af justitsministerens svar på spørgsmål 75, som jeg citerede før, fremgår det, at det kun er de handlinger, en organisation begår, der kan straffes. Men det, statsministeren siger, er, at man mener, at PKK fortsat skal opfattes som en terrororganisation, og det vil sige, at statsministeren må mene, at den fortsat skal være omfattet af terrorbestemmelsen, hvis terrorpakken bliver vedtaget. Eller hvordan skal statsministerens svar forstås?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Mit svar skal forstås, nøjagtig som jeg nu har sagt det flere gange. Det, jeg har udtalt mig om, det, jeg har forholdt mig til, er spørgsmålet, om PKK skal optages på EU's liste over terrororganisationer, og her er det regeringens klare holdning, at PKK skal optages på den liste, og det har den betydning, at der er en forpligtelse til at indefryse økonomiske midler fra den pågældende organisation, hvis den bliver optaget på listen.

Ole Stavad (S):
Da jeg kan forstå, at de henvisninger, statsministeren kom med, ligger tilbage til henholdsvis 1997 og 1999, vil jeg godt i forlængelse af hr. Frank Jensens spørgsmål og statsministerens svar spørge statsministeren, om han ikke er bekendt med, at siden 1999, som er det seneste år, statsministeren refererer til, har PKK meget klart taget afstand fra enhver form for terrorvirksomhed?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg kan også konstatere, at den tidligere regering så sent som i 1999 er kommet med klare tilkendegivelser om, at PKK er en terrororganisation.

Pia Gjellerup (S):
Jeg kan forstå på statsministerens besvarelse, at 1999 er et meget eksakt tidspunkt. Men det er jo et helt år, der er tale om, og når man refererer til andres politiske holdninger, er spørgsmålet, om det vil være fair at være så præcis, at man refererer til de holdninger, der er fremsat, før en organisation har frasagt sig enhver form for anvendelse af terrorisme, eller på et efterfølgende tidspunkt.
Der er jo ingen tvivl om, at enhver ville tage afstand fra terroristisk virksomhed, også i fortiden. Men det, der er tale om, når vi skal drøfte en terrorliste, en liste over terrororganisationer, er spørgsmålet, om det er en organisation, der også nu reelt må bedømmes som værende en terrororganisation. Jeg synes, statsministeren skylder et svar på, om det er før eller efter, at PKK har frasagt sig enhver anvendelse af terror, den tidligere regering vurderede PKK som en terrororganisation.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg kan sådan set kun gentage, at det er denne regerings klare opfattelse, at PKK skal betragtes som en terrororganisation og derfor bør opføres på EU's liste over sådanne organisationer, og at det i øvrigt er regeringens klare opfattelse, at der bør være overensstemmelse mellem EU's liste over terrororganisationer og USA's liste over terrororganisationer.
De problemer, den tidligere regering måtte have med, hvad den har sagt i denne sag, skal jeg sådan set ikke blande mig i. Jeg forholder mig bare til, hvad jeg rent faktisk kan se og har citeret, og som er udtalt af den tidligere regering.

Jeppe Kofod (S):
Det er jo ikke klare svar, man får fra statsministeren i denne sag, kan man roligt sige.
For det første savner vi stadig væk dokumentation for, at den forrige regering ville have opført PKK på EU's terrorliste. Den dokumentation må statsministeren kunne give enten nu eller senere, og det må være helt naturligt, at Folketinget kan få den. Det er det ene.
Det andet er, at jeg har lyst til at spørge statsministeren, om det, som statsministeren gav udtryk for i Tyrkiet, også er EU's holdning. Det er jo ikke en tilfældig statsminister i et tilfældigt land, der udtaler de ord, det er det kommende EU-formandskab, der indgår i en trojka, der udtaler dem, og det vil sige, at det må være noget, som statsministeren har talt med de andre i trojkaen og med de andre EU-lande om. Ellers må statsministeren jo føre en slags fodnotepolitik i forhold til sine europæiske kolleger, og det kan man vel ikke tænke sig at statsministeren gør.

Kl. 13.15

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg tror bedst, jeg kan svare ved at henvise til, at da den tidligere regering forelagde sagen i Folketingets Europaudvalg i november sidste år, understregede den daværende udenrigsminister, at man ved udarbejdelsen af EU's lister ville tage udgangspunkt i USA's lister, hvor PKK som bekendt optræder.
Jeg må sige, at jeg er meget overrasket over her i dag at konstatere, at et tidligere regeringsparti nu med syvmileskridt render fra en tidligere vurdering af, hvordan man skal opfatte PKK. Jeg synes, det er tankevækkende, men det ændrer altså ikke den nuværende regerings opfattelse af, at PKK bør betragtes som en terrororganisation og derfor bør optages på EU's liste. Men jeg kan altså konstatere, at Socialdemokratiet har skiftet opfattelse og i dag ikke mener, at PKK skal optages på denne liste. Det kan vi jo bare tage til efterretning, men det er meget interessant.

Jacob Buksti (S):
Jeg må tilstå, at jeg synes egentlig, det mest interessante i denne ordveksling er, at statsministeren overhovedet ikke svarer på det, statsministeren bliver spurgt om. Jeg synes også, det er meget beskæmmende, at når statsministeren tilsyneladende ikke kan svare, er det eneste, statsministeren gør, at levere et underlødigt angreb på holdninger, som ikke stemmer overens med virkeligheden, hvilket statsministeren jo selv har bekræftet lige før.
Men jeg vil gerne gentage det spørgsmål, hr. Jeppe Kofod stillede: Har statsministeren i et så vigtigt spørgsmål som dette her været i kontakt med de andre medlemmer af trojkaen
i EU, hvor Danmark jo er medlem og bliver formand? Har statsministeren diskuteret spørgsmålet med det spanske formandskab? Ja eller nej?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Danmark har i EU-kredsen gjort klart rede for sin holdning, nemlig at EU's terrorliste bør svare til USA's liste. Det er der ikke nogen, der er i tvivl om, det er så et spørgsmål, der drøftes i EU-kredsen, og jeg må sige, at det har regeringen gjort, fordi regeringen mener, at PKK er en terrororganisation og derfor bør opføres på den liste.
Men desuden må jeg da sige, at det har også været regeringens opfattelse, at der her var en klar overensstemmelse mellem det, den tidligere regering har ment om PKK, og hvad den nuværende regering mener om PKK. Lad mig gentage, at den daværende udenrigsminister ved forelæggelsen for Folketingets Europaudvalg klart sagde: Vi skal tage udgangspunkt i, at der skal være overensstemmelse mellem EU's liste og USA's liste. Det er nøjagtig den samme holdning, som den nuværende regering har ført videre, men nu er det Socialdemokratiet, der render fra tidligere standpunkter.

Jens Hald Madsen (V):
Jeg må sige, at jeg er ganske overrasket over denne ordveksling, for det virker jo, som om alle burde være fuldstændig klar over, at Socialdemokratiet nu har en helt anden holdning til PKK - en helt anden holdning.
Derfor må det også være sådan, at der må foreligge en helt klar dokumentation for, at Socialdemokratiet har skiftet holdning, og jeg går ud fra, at statsministeren har undersøgt det, for ellers ville statsministeren vel ikke kun referere til den tidligere regerings udtalelser. Derfor vil jeg gerne spørge statsministeren: Har regeringen nogen registrering af, at Socialdemokratiet så markant har skiftet holdning fra dengang, de var i regering, og til nu?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Næh, men jeg må sige, at jeg registrerer i dag, at Socialdemokratiet ikke længere står ved de holdninger, partiet havde i regering, hvor den daværende udenrigsminister udtalte, at EU og USA skal stå skulder ved skulder, for kun derved bliver foranstaltningen om indefrysningen af midler et effektivt middel til at bekæmpe finansieringen af terrorismen. Det er jeg fuldstændig enig i
Den daværende udenrigsminister sagde også, at derfor skal der være overensstemmelse mellem EU's terrorliste og USA's terrorliste. Det er den linje, den nuværende regering fører videre, men det er Socialdemokratiet, der render fra tidligere udsagn om bekæmpelse af terrorisme.

Kl. 13.20

Aage Frandsen (SF):
Jeg lyttede til statsministerens ordvalg. I første omgang refererede statsministeren til, at den daværende udenrigsminister sagde i Europaudvalget, at man skal tage udgangspunkt i det og det, men i anden omgang gengav statsministeren den daværende regerings synspunkt på den måde, at der skal være taget udgangspunkt i, og der skal være fuld overensstemmelse med.
Jeg tør ikke sige, hvad der står i det papir, som statsministeren refererer til, for jeg kender det ikke. Men det er i hvert tilfælde ikke det samme at sige, at man tager udgangspunkt i noget, og sige, at det skal være det samme som det, man tager udgangspunkt i. Det er netop for at understrege, at når man tager udgangspunkt i noget, er det åbenbart noget, man ikke nødvendigvis behøver at opfatte på samme måde, men man tager udgangspunkt i det.
Er det korrekt, at den daværende regering sagde, at man tager udgangspunkt i det, men ikke sagde, at der skal være fuld overensstemmelse? Er det korrekt forstået, eller hvad?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Det, jeg sagde - og det vil jeg godt gentage - er, at den daværende udenrigsminister udtalte, at man ville tage udgangspunkt i, men om det betyder, at man vil lade listerne være fuldstændig ens eller ej, skal jeg selvfølgelig ikke kunne udtale mig om. Det er jo den tidligere regerings opgave at definere det.
Jeg siger bare: Jeg er fuldstændig enig i det grundsynspunkt, som den daværende regering også gav udtryk for, nemlig at hvis der skal være effektivitet i dette at bekæmpe international terrorisme ved at indefryse midler, skal der jo helst være en overensstemmelse mellem terrorlisterne, for ellers kan man jo smutte uden om. Det er det, der menes med, at man står skulder ved skulder, jeg kan ikke opfatte det anderledes.
Men jeg har bare ønsket at understrege de tilkendegivelser, som den tidligere regering er kommet med, for at sætte en tyk streg under, at den holdning, jeg har givet udtryk for vedrørende PKK, er en direkte fortsættelse af den linje, som den tidligere regering gav udtryk for. Men nu kan jeg altså forstå, at der er nogle, der ikke vil vedstå de tidligere holdninger, og det tager jeg bare til efterretning.

Første næstformand (Svend Auken):
Nu vil jeg minde om, at det er spørgsmål til den nuværende regering og ikke til den tidligere regering, der er emnet for spørgetimen.
Den sidste spørger i denne omgang er hr. Jens Petersen Vernersen, og så går vi videre til den næste hovedspørger.

Jens Peter Vernersen (S):
Jeg synes måske nok, statsministeren kom lidt hurtigt væk fra, hvad de andre EU-lande havde sagt om, hvorvidt PKK skulle på terrorlisten. Helt konkret: Hvad har de andre lande sagt? Og endnu mere konkret: Hvad har Spanien sagt i denne sag? Det må kunne oplyses her i dette møde.
Og så synes jeg måske også, jeg vil spørge statsministeren, om det betyder, at alle disse kurdere, der findes i alle landene i Europa, betragtes som terrorister i kraft af, at de kunne være medlemmer af PKK. Er det den situation, vi er i?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Hr. Jens Peter Vernersen spørger, hvilke lande der går ind for hvad, men jeg har altså ikke nogen liste over landenes forskellige holdninger. Det er en sag, der bliver drøftet i øjeblikket, og det, vi klart har givet udtryk for, er det, som er den danske regerings holdning. Den danske regerings holdning er, at PKK er en terrororganisation og derfor bør opføres på EU's liste, og i øvrigt er det regeringens generelle holdning, at EU's liste bør svare til USA's liste for at effektivisere kampen mod international terrorisme.

Hermed sluttede spørgsmålet.