Om integrationen af miljøhensyn i sektorpolitikkerne (Cardiff-processen) i Danmark og i EU

Til miljøministeren (15/9 04) af:

Jørn Jespersen (SF):

»Vil ministeren give en vurdering af de opnåede resultater af og fremdriften i arbejdet med at integrere miljøhensyn i sektorpolitikkerne (Cardiff-processen) såvel i Danmark som i EU?«

Svar (23/9 04)

Miljøministeren (Connie Hedegaard):

Kommissionen offentliggjorde den 31. juli 2004 (COM(2004) 394) den første samlede status for Cardiff processen, hvor strategier og initiativer beskrives, og de kommende års udfordringer identificeres.

Overordnet konkluderer Kommissionen, at mange initiativer de seneste år har resulteret i konkrete miljøforbedringer i sektorerne, at Cardiff processen har haft blandede resultater, og at processen generelt har været med til at hæve niveauet for integration af miljøhensyn i sektorerne.

Kommissionen mener, at udfordringerne fremover består i at implementere de mål og forpligtigelser som er vedtaget, at sætte fokus på strukturelle reformer, fordi »de lavt-hængende frugter er plukket«, og at medlemsstaterne bør støtte op om processen på nationalt niveau med konkrete initiativer, fordi der ikke er fællesskabskompetencer på alle relevante områder.

Den formelle forpligtigelse til integration af miljøhensyn i sektorpolitikker findes i EU traktatens artikel 6: »Miljøbeskyttelseskrav skal integreres i udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker og aktioner som nævnt i artikel 3, især med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling.«

Cardiff processen om integration af miljøhensyn i sektorpolitikker blev vedtaget af Det Europæiske Råd i 1998 og i alt 9 rådsformationer har siden vedtaget strategier for miljøintegration.

Under det danske EU-formandskab i 2002 blev Kommissionen opfordret til at udarbejde en status for Cardiff processen og til fremover at indarbejde dette element i den årlige Miljøpolitiske Redegørelse, som Kommissionen udarbejder forud for stats- og regeringschefernes forårstopmøde.

Jeg vil henvise til grundnotat om Kommissionens meddelelse om Cardiff processen (Miljø- og Planlægningsudvalget, alm. del – bilag 1094, 2003-04) for flere informationer.

Jeg er meget enig med Kommissionen i den overordnede vurdering af Cardiff processen. Jeg ser Cardiff processen som et redskab til at opnå konkrete resultater på miljøområdet generelt og på de områder, hvor vi har tværgående ambitiøse mål, som fx at afkoble den økonomiske vækst fra ressourceforbrug og miljøbelastning, som også Det Europæiske Råd har fastslået (marts 2003 og marts 2005). Cardiff processen er – og skal være - en proces, hvor sektorerne selv tager ansvar for at løse relevante miljøproblemstillinger, fordi det er de enkelte sektorer, der har den største viden om hvilke løsningsmodeller, der vil være mest optimale.

Miljøministrenes rolle vil blandt andet være at pege på, hvilke miljøproblemer, der er de mest presserende. En anden vigtig rolle er at pege på områder, hvor miljøintegration kan være med til at opfylde andre målsætninger i de enkelte sektorer. Miljøteknologi og fremme af innovative teknologiske løsninger kan være med til både at løse eksisterende miljøproblemer, forebygge nye og samtidig øge vækst og beskæftigelse i sektorerne.

Integration af miljøhensyn i sektorpolitikker er ét af otte mål og principper i Danmarks strategi for bæredygtig udvikling – og har i øvrigt været et centralt element i dansk miljøpolitik siden 1992. Fremskridt med at opnå miljømæssige resultater i de enkelte sektorer fremgår bl.a. af indikatorerne for bæredygtig udvikling, som vi opdaterer én gang årligt.

Indikatorsættet indeholder udvalgte sektorprofiler, som viser den enkelte sektors økonomiske forhold og de væsentligste miljøparametre. Den generelle vurdering er, at det på en række områder er lykkedes at bryde sammenhængen mellem økonomisk vækst og miljøbelastning. Det gælder fx for SO₂, NO_x, NH₃, CO₂, kvælstoftilførsel og fosfortilførsel.

Nøgleindikatorerne 2003 er sendt til Miljø- og Planlægningsudvalget (alm. del – bilag 209, 2003-04) og kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside. Den næste opdatering vil ske i løbet af efteråret og vil også i år blive sendt til Folketinget.