Hjælpemenu

Hovedmenu

Om rettelserne i Mariann Fischer Boels revisorerklæring viser, at Statsministeriet har medvirket i udformningen

Besvaret § 20-spørgsmål

 Søgning Bogmærke Forside Lovbutik Leksikon Systemhjælp Om FtWeb Arkiv Om Folketinget Nyheder og aktuel information Sager i folketingssamlingen

Spm. nr. S 5569

Til statsministeren (15/9 04) af:

Keld Albrechtsen (EL):

(EL):

»Er statministeren enig i, at hele affæren med, at der blev rettet i revisorerklæringen, før den blev udleveret som led i en anmodning om aktindsigt, kan ses som et forsøg på at sløre, at Statministeriet havde medvirket direkte i forbindelse med udformningen af revisorerklæringen?«

Begrundelse

Der henvises til begrundelsen for spørgsmål nr. S 5565.

Svar (23/9 04)

Statsministeren

(Anders Fogh Rasmussen):

Som jeg allerede har tilkendegivet i besvarelsen af spørgsmål nr. S 5229, har jeg offentligt taget afstand fra, at der i Statsministeriet er foretaget ændringer i et dokument inden udlevering, og det er i utvetydige vendinger blevet tilkendegivet over for de involverede embedsmænd, at der var tale om en forkert beslutning.

Sådan som sagen ligger oplyst for mig, blev beslutningen om at slette den formelt forkerte adressat truffet for at undgå misforståelser. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. S 5228.