Hjælpemenu

Hovedmenu

Om regeringens lovændringer i forhold til en dom ved EF-Domstolen om beskatning af investeringer

Besvaret § 20-spørgsmål

Spm. nr. S 5105

Til skatteministeren (19/8 04) af:

Morten Homann

(SF):

»Hvad er årsagen til, at regeringen ikke ved gennemførelse af de omfattende lovændringer i foråret i lov nr. 221 af 31. marts 2004 baseret på lovforslag nr. L 119, der omfattede en række EU-tilpasninger, havde taget højde for EF-Domstolens dom af 15. juli 2004 i sagen C-315/02 (Anneliese Lenz) og derfor lukket det af denne dom nu skabte skattehul?«

Begrundelse

Der henvises til begrundelsen i spørgsmål nr. S 5103.

Svar (30/8 04)

Skatteministeren

(Kristian Jensen):

L 119 blev fremsat den 17. december 2003 og vedtaget den 30. marts 2004. EF-domstolen afsagde dom den 15. juli 2004. Før dommen var afsagt var der ikke tilstrækkeligt grundlag for at ændre reglerne.