Om, at statsborgere fra de nye EU-lande er blevet slettet fra Schengeninformationssystemet.
Spm. nr. S 4619
Til justitsministeren (1/7 04) af:
(DF):»Kan ministeren bekræfte, at alle statsborgere fra de nye EU-lande er blevet slettet fra Schengen Information System i forbindelse med optagelsen af de 10 nye øst- og centraleuropæiske medlemsstater, og i bekræftende fald vil ministeren redegøre for, hvorfor det er sket?«
Begrundelse
Spørgeren er kommer undervejrs med, at der i forbindelse med optagelsen af de ti nye øst- og centraleuropæiske lande er sket omfattende sletninger i Schengen Information System. Der er foretaget sletninger af alle statsborgere fra de ti nye medlemsstater.
Spørgeren undrer sig over, hvorfor dette er sket, og ønsker, at ministeren bekræfter, at sletningen har fundet sted, og udreder, på hvilken baggrund der er truffet beslutning om at foretage en sådan omfattende sletning.
Svar (8/7 04)
Justitsministeren
(Lene Espersen):Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Rigspolitichefen om en udtalelse.
Når denne udtalelse foreligger, vil jeg vende tilbage til sagen.