Hjælpemenu

Hovedmenu

Om, hvordan et administrativt indrejseforbud over for statsborgerne fra de nye EU-lande vil fungere.

Besvaret § 20-spørgsmål

Spm. nr. S 4618

Til justitsministeren (1/7 04) af:

Peter Skaarup

(DF):

»Kan ministeren beskrive, hvordan et administrativt indrejseforbud over for EU-statsborgere fra de nye østeuropæiske lande vil blive administreret, set i lyset af, at der ikke længere foretages indstempling i forbindelse med indrejse til Schengenområdet, og at det hermed er hver enkelt grænseovergang, der på vegne af nationalt administrativt udstukne indrejseforbud skal forvalte disse?«

Begrundelse

I forbindelse med optagelsen af ti nye øst- og centraleuropæiske medlemslande i EU er posteringer på disse landes statsborgere i Schengen Information System blevet slettet. De ti øst- og centraleuropæiske lande optages som bekendt ikke i Schengensamarbejdet, men det forbydes fremover at foretage indstempling i pas tilhørende disse personer. Af samme årsag bliver det vanskeligt at administrere et udstukket indrejseforbud over for disse personer.

Ministeren bedes derfor redegøre for, på hvilken baggrund ministeren har tænkt sig, at indrejseforbudene i fremtiden skal forvaltes.

Svar (8/7 04)

Justitsministeren

(Lene Espersen):

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Rigspolitichefen om en udtalelse.

Når denne udtalelse foreligger, vil jeg vende tilbage til sagen.