Om landbrugsstøtte i EU, USA, Australien, Brasilien, Argentina, Indien og New Zealand.

Spm. nr. S 4078

Til fødevareministeren (8/6 04) af:

»Vil ministeren oplyse, hvor store eksportsubsidier EU, USA, Australien, Brasilien, Argentina, Indien og New Zealand giver til deres landbrugseksport dels i absolutte tal omregnet til danske kroner, dels relativt til deres samlede landbrugseksport, og vil ministeren desuden for hvert af disse områder oplyse det loft for deres eksportsubsidier på landbrugsområdet, som er fastlagt i eller indberettet til WTO, og endelig udarbejde en oversigt over betydningen af landbrugsstøtten i Indien herunder den samlede støtte til landmændene via såvel de offentlige kasser som i form af kunstigt høje priser, dels absolut og dels i forhold til værdien af landbrugsproduktionen samt støtte til eksport, herunder støtteværdien af eksportkreditter og lignende, dels absolut og dels i forhold til værdien af landet eller områdets samlede eksport af landbrugsvarer?«

Fødevareministeren, der angiveligt skulle kæmpe for en liberalisering af landbrugspolitikken, reagerede på den fornyede debat om EU's landbrugsstøtte med at melde ud, at vi risikerer, at Brasilien, Australien og Indien overtager en stor del af landbrugsproduktion ved at give store eksportsubsidier. På det talgrundlag, der er tilgængeligt for spørgeren, er det en uhyrlig forvanskning af kendsgerningerne, idet de tre lande kun yder beskedne eksportsubsidier. Det må derfor formodes, at ministeren har adgang til ganske anderledes tal, som hun bedes oplyse. Det er noget nyt, at Indien - et af verdens fattigste lande uden for Afrika - inddrages i debatten og derfor ønskes nogle flere oplysninger for dette land.

Med hensyn til eksportsubsidier har nogle lande i forbindelse med landbrugsaftalen fra Uruguay-runden indgået aftale om et loft og reduktionsforpligtelser for disse subsidier. I opfølgning heraf notificerer landene overfor WTO de udbetalinger, der er omfattet af loftet og forpligtelsen. Loftet og de notificerede subsidiers størrelse fremgår af den efterfølgende tabel. Oplysningerne er fra WTO, hvor notifikationer for andre lande og år fremgår på http://docsonline.wto.org/gen_home.asp.

Disse notifikationer er sammenlignelige fsv. kilden er den samme og opgørelsesgrundlaget er ens. Men beløbene må alligevel tages med forbehold, da de alene dækker eksportstøtte omfattet af landbrugsaftalen.

Landbrugseksporten for de samme lande fremgår af følgende tabel:

Om Indien bemærkes, at den løbende statistik over PSE omfatter kun de lande, der er medlem af OECD. OECD arbejder i øjeblikket på en særlig undersøgelse af landbrugspolitikken i bla. Indien, hvori også vil indgå beregning af PSE. Resultaterne af denne undersøgelse forventes dog ikke at foreligge før medio 2005. Der foreligger således ikke et sammenligneligt materiale for lande ud over OECD-kredsen.

Betydningen af landbrugsstøtten i Indien, jfr. spørgsmålet, er dog behandlet i en ny OECD-rapport »The OECD Agricultural Outlook, 2004-2013 – part 2« (maj 2004, AGR/CA/APM(2004)1/PART2) Her beskrives landbrugspolitikkens mål og virkninger herunder støtteformer i intern støtte (inkl. input-støtte til el, vand og gødning) og handelspolitisk.

Ifølge indiske kilder (Central Statistical Organisation) kan PSE for Indien opgøres som følger:

Værdien af landbrugsstøtten er af det indiske landbrugsministerium opgjort som følger:

Fødevareøkonomisk Institut har på grundlag af nationale notifikationer af støtte til WTO opgjort værdien af den direkte støtte, jf. tabellen nedenfor. I »Domestic support« indgår ikke eksportstøtte. Opgørelsen omfatter ud over Indien også Argentina, Australien, Brasilien, Canada, EU, Japan, New Zealand, Pakistan, Sydafrika og USA.

Tabellen er opstillet efter de kriterier, der anvendes i WTO, og opgørelsen er ikke sammenlignelig med OECD´s opgørelser. Den samlede støtte i den sidste kolonne (app. PSE) kan dog give et indtryk af støttens størrelse og fordeling.

De indiske toldsatser giver en antydning af handelspolitikkens bidrag til sikring af interne priser, der afviger fra verdensmarkedspriser, jfr. webstedet: http://www.agriculture-industry-india.com/india-agro-statistics/tariffs-bound-rates.html . Værdien af udenrigshandlen med landbrugsvarer – herunder eksporten – fremgår af webstedet: http://agricoop.nic.in/statistics2003/chap13.htm#chap131.