Om regeringens EU-notifikation af ordning med finansiering af stikprøvekontrol gennem Fjerkræafgiftsfonden.
Spm. nr. S 3980
Til fødevareministeren (19/5 04) af:
(S):»Hvornår notificerede regeringen den aftalte ordning med finansiering gennem Fjerkræafgiftsfonden over for Kommissionen?«
Begrundelse
Der henvises til begrundelsen for spørgsmål nr. S 3979.
Svar (28/5 04)
Fødevareministeren
(Mariann Fischer Boel):Jeg kan oplyse, at Direktoratet for FødevareErhverv foretog notifikation af statsstøttesag N 67/2004 om betaling for stikprøvekontrol af bedrifter med slagtekyllinger gennem Fjerkræafgiftsfonden den 29. januar 2004.
Forud for notifikationsproceduren blev der på et møde i Justitsministeriet den 20. juni 2003 opnået enighed med Det Danske Fjerkræråd om betalingsordningens udformning. Herefter udarbejdede Det Danske Fjerkræråd efter de gældende retningslinier for Fjerkræafgiftsfonden forslag til ændringsbudget, som indeholder en budgetpost for aktiviteten »stikprøvekontrol af slagtekyllinger«, samt tilvejebragte det fornødne materiale med henblik på udarbejdelse af en notifikationsskrivelse.