Hjælpemenu

Hovedmenu

Om Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitets overtrædelser af EF-direktiv vedrørende udbud.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 3975

Til justitsministeren (19/5 04) af:

Peter Brixtofte

(UFG):

»Vil ministeren oplyse, i hvor mange tilfælde Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, i perioden 1999-2003, har overtrådt EU's tjenesteydelsesdirektiv vedrørende udbud, således som det er tilfældet med bestilling af rapport fra revisionsfirmaet KPMG i Farumsagen?«

Svar (28/5 04)

Justitsministeren

(Lene Espersen):

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet om en udtalelse.

Når denne udtalelse foreligger, vil jeg vende tilbage til sagen.

Supplerende svar (16/6 04)

Justitsministeren

(Lene Espersen):

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, der har oplyst følgende:

»Spørgsmålet om indhentelse af revisionsbistand i relation til udbudsreglerne har været rejst af medlem af Folketinget Peter Brixtoftes forsvarer forud for domsforhandlingen i den straffesag, hvor der er rejst tiltale mod Peter Brixtofte. Jeg skal derfor henvise til mit svar af 24. februar 2004 (inkl. bilag) til Peter Brixtoftes forsvarer.«