Om ændringer i stats- og ØMU-gælden er afgørende for den offentlige

Spm. nr. S 2708

Til finansministeren (10/3 04) af:

»Kan ministeren oplyse, om det efter ministerens opfattelse er ændringer i størrelsen af statsgælden eller ændringer i størrelsen af ØMU-gælden, der, såfremt de ikke er samstemmende, er afgørende for den offentlige nettorentebyrde og dermed det offentliges muligheder for at finansiere fremtidig velfærd?«

Statsgælden opgøres som summen af statens indenlandske og udenlandske obligationsgæld fratrukket værdien af Den Sociale Pensionsfond og indestående på statens konto i Nationalbanken. Statsgælden er således i udgangspunktet et bruttogældsbegreb, hvori kun modregnes enkelte statslige aktiver, som i vid udstrækning kan siges at være statens fordringer på sig selv.

Tilsvarende er ØMU-gælden et bruttogældsbegreb bestående af gæld i staten, kommunerne og de sociale kasser og fonde (primært ATP), idet der ved opgørelsen fratrækkes fordringer, som de offentlige delsektorer har på hinanden.

Både statsgælden og ØMU-gælden er derfor kun i mindre grad relevant, når rentebyrde og finanspolitikken holdbarhed skal vurderes, fordi der her også skal tages højde for hele statens og kommunernes finansielle aktivside og den fremtidige udvikling i offentlige indtægter og udgifter.

Ved opgørelsen af den finanspolitiske holdbarhed og kravene til finanspolitikken tages således udgangspunkt i Danmarks Statistiks opgørelse af den statslige og kommunale finansielle nettogæld, som – ud over kurskorrektioner – følger nettofordringserhvervelsen i nationalregnskabet.

Udviklingen i gælden og rentebetalingerne på gælden skal endvidere ses i forhold til BNP (eller – ideelt – skattegrundlaget) for at få et indtryk af de reelle omkostninger ved gælden og de krav gælden dermed stiller til finanspolitikken. Det skyldes, at indkomsterne og dermed statens indtægtsgrundlag i vidt omfang vokser i takt med nominelt BNP.En given renteudgift målt i kroner vil således stille stadig mindre krav til beskatningen, fordi skatteindtægterne automatisk stiger (ved givne satser) som følge af stigende lønninger og priser.