Hjælpemenu

Hovedmenu

Om import af teaktræ fra Burma

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 2542

Til skatteministeren (2/3 04) af:

Søren Søndergaard

(EL):

»Vil ministeren oplyse, om det teaktræ fra Burma, som når det danske marked, er fortoldet efter gældende regler, herunder om der er en risiko for, at træet kan importeres til Danmark via andre lande, og dermed importeres med præferencer, der ikke gælder Burma?«

Svar (9/3 04)

Skatteministeren

(Svend Erik Hovmand):

Jeg kan give følgende oplysninger om importen af teaktræ fra Burma. Jeg skal dog gøre opmærksom på, at importtallene udover teaktræ også omfatter mange andre tropiske træsorter. På grund af de statistiske inddelinger er det ikke muligt at isolere importen af teaktræ.

 

2002 mio. kr.

2003 mio. kr.

Træ, ubearbejdet eller afbarket, afgrenet eller groft tildannet på to eller fire sider, andre varer af tropisk træ

6,321

8,234

Træ, savet eller tilhugget i længderetningen, skåret eller skrællet, også høvlet, slebet eller samlet ende-til-ende, af tykkelse over 6 mm, andre varer af tropisk træ

41,126

24,359

Efter bestemmelserne i EU’s toldtarif er denne import af tropiske træsorter (herunder teaktræ) alt overvejende toldfri. Kun en mindre del af importen er pålagt en told på 2 pct. Danmark har i 2002 og 2003 kun importeret for 3,6 mio. kr. tropisk træ, herunder teaktræ) med denne 2 pct.’s told. Det bemærkes, at den toldbelagte import af tropisk træ først og fremmest kommer fra Ghana og Brasilien, der ligger fjernt fra Burma.

Umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at burmesisk teaktræ importeres med toldpræference via andre præferenceberettigede lande