Om den danske rumforskningsindsats set i lyset af USA's planer om en bemandet Marsmission.

Spm. nr. S 2394

Til videnskabsministeren (24/2 04) af:

»Hvordan stiller ministeren sig til prioriteringen af den danske rumforskningsindsats i det samlede forskningspolitiske billede set i lyset af de amerikanske planer om at sende mennesker til Mars?«

Det er meget spændende, at amerikanerne har sat sig som mål at sende bemandede flyvninger til Mars. Den teknologiske udvikling og de videnskabelige landvindinger en sådan mission naturligt vil medføre, ligger næsten uden for vores nuværende forståelsesevne.

I et nationalt perspektiv må man altid diskutere den interne prioritering mellem forskellige forskningsområder og aktiviteter. Danmarks direkte offentlige bevillinger til rumforskning udgør i år ca. 211 mio. kr., som hovedsageligt går til Danmarks deltagelse i det europæiske rumsamarbejde ESA (184,6 mio. kr.), og bevilling til Danmarks Rumforskningsinstitut (DRI) (26,2 mio. kr.). Dertil kommer en lang række aktiviteter på landets universiteter og institutioner.

I betragtning af rumområdets størrelse i Danmark mener jeg, at de offentlige ressourcer er til stede for opnåelse af et tilfredsstillende dansk resultat. Jeg er samtidig overbevist om, at amerikanerne vil finde det naturligt at etablere et samarbejde med Europa om et projekt af denne størrelse, som det var tilfældet med Den internationale rumstation, ISS. Med de høje kompetencer, som danske firmaer og institutioner besidder, er jeg ligeledes sikker på, at disse kompetencer naturligt vil give opgaver på et højt niveau i et amerikansk Mars-program, som det f.eks. er tilfældet med de danske magneter på de amerikanske Mars-robotter.

Jeg skal samtidig gøre opmærksom på, at Den europæiske rumorganisation, ESA, allerede i 2001 søsatte sit eget Mars-program (AURORA), og at mit ministerium i øjeblikket undersøger mulighederne for og interessen i at deltage i dette program inden for rammerne af Danmarks bidrag til ESA.