Om EU-udbud af forsvarets minerydning m.v.
Spm. nr. S 2032
Til forsvarsministeren (4/2 04) af:
(S):»Kan ministeren bekræfte, at såfremt grænsen for den uopfordrede udfordring fra et privat firma overstiger grænsen for EU-udbud, skal der efterfølgende gennemføres et EU-udbud, og at det indgivne tilbud fra den private virksomhed i den forbindelse vil falde væk og skal erstattes af et nyt tilbud?«
Begrundelse
Der henvises til begrundelsen for spørgsmål nr. S 2030.
Svar (16/2 04)
Forsvarsministeren
(Svend Aage Jensby):Dersom den uopfordrede udfordring overskrider EU’s tærskelværdi på ca. 1,3 mio. kr., jf. EU’s tjenesteydelsesdirektiv 92/50/EØF af 18. juni 1992, skal opgaven, såfremt den vurderes at være udbudsegnet sendes i udbud. Den private virksomhed vil få mulighed for at byde på opgaven på lige vilkår med andre virksomheder.