Hjælpemenu

Hovedmenu

Om kampfly i Europa, der opfylder USA's krav til brug af præcisionsvåben

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 1920

Til forsvarsministeren (30/1 04) af:

Peter Skaarup

(DF):

»Vil ministeren oplyse, hvor mange lande i Europa der p.t. har kampfly, der er i stand til at opfylde de krav, amerikanerne stiller til alliancepartnere i forbindelse med kampflyoperationer med præcisionsvåben, herunder hvorvidt kampfly som de danske F-16 er en mangelvare i Europa?«

Begrundelse

I den daglige debat vedrørende forsvarets fremtid forlyder det ofte, at Europa har rigeligt med kampfly. I denne forbindelse er det vigtigt at kende de mere nøjagtige behov og kapaciteter af det materiel, der rådes over.

Svar (10/2 04)

Forsvarsministeren

(Svend Aage Jensby):

I forbindelse med NATO’s topmøde i Prag i november 2002 meldte Danmark 16 nationale bidrag til Prague Capabilities Commitment (PCC). PCC er et vigtigt NATO initiativ, der skal sikre Alliancens troværdighed på kapacitetsområdet. PCC har bl.a. til formål at sikre en bedre byrdedeling henover Atlanten og sigter således mod, at de europæiske NATO medlemslande i højere grad fokuserer på tilvejebringelse af de for NATO alliancen mest kritiske kapaciteter. Præcisionsvåben til kampfly er i denne sammenhæng en kapacitet, der har fået fokus på baggrund af en ambition om at bringe de europæiske NATO medlemslandes kampflystyrker på niveau med tilsvarende amerikanske kampflystyrker. Kravene til kampflystyrker omfatter evnen til at levere våbenvirkning med høj præcision på kort og lang afstand, dag og nat i både godt og dårligt vejr. Kun få lande har kapacitet til at udføre dette i dårligt vejr, reelt kun Storbritannien, Danmark og muligvis Frankrig. Sammenlagt er der tale om et begrænset antal fly, der kan levere en præcis våbenvirkning under alle forhold, hvorfor kampfly som de danske F-16 fly i denne sammenhæng kan karakteriseres som en mangelvare.

Flere europæiske lande har imidlertid evnen til at levere våben med høj præcision i godt vejr. I vurderingen af hvilke nationer, der besidder en sådan, fokuseres her alene på de mest højteknologiske fly i Europa, dvs. fly fra Sverige, Tyskland, Frankrig, Storbritannien samt Danmarks F-16 partnere. Det er uvist om Italien og Spanien har opdateret fly til et niveau, hvor de besidder en præcisionskapacitet. Ingen af de nye NATO lande besidder kampfly med præcisionskapacitet.

De nævnte nationer råder over i alt godt 1.500 fly, af hvilke lidt over halvdelen alene har præcisionsvåbentyper, der forudsætter godt vejr. Mange af disse vil herudover have begrænsninger med hensyn til indsats om natten.

Blandt de 1.500 fly er ca. 300 europæiske midtvejsopdaterede F-16 fly, der i dag alle kan anvende præcisionsvåben i godt vejr og p.t. udbygges til også at kunne aflevere præcisionsvåben i dårligt vejr både dag og nat. Det er imidlertid kun Danmark, der i øjeblikket har indkøbt præcisionsvåben til brug i dårligt vejr – Holland forventes at tilvejebringe kapaciteten inden for kort tid.

Samlet set vurderes det, at der på europæisk plan er anskaffet fuld præcisionsvåbenkapacitet til godt og dårligt vejr både dag og nat til ca. 400 kampfly, hvoraf kun en begrænset del kan udsendes samtidig. Danmarks 62 F-16 fly er en del af disse 400 kampfly. For at udnytte kapaciteten kræves præcisionsvåben, hvor kun Danmark, Storbritannien og muligvis Frankrig har indkøbt disse eller har dem under levering inden for kort tid.

Slutteligt kan nævnes, at de danske F-16 fly er ved at få installeret Link 16, som er et avanceret datatransmissionsudstyr, der gør flyene i stand til at indgå direkte i international Network Centric Warfare-sammenhæng (NCW), der er baseret på netværk og videndeling. Denne installation vil på kort sigt gøre danske F-16 fly mere attraktive i koalitionssammenhæng og på længere sigt være en forudsætning for deltagelse i internationale operationer.