Dokumenter
Om, hvad Folketingets vedtagelse af 6. november 2003 om Singaporeemnerne betyder i praksis.
Keld Albrechtsen (EL):
»Vil udenrigsministeren redegøre for, hvad udenrigsministeren mener, at Folketingets vedtagelse af 6. november 2003 om Singaporeemnerne betyder i praksis, og herunder redegøre for, hvordan EU's forslag på dette område forholder sig til Folketingets vedtagelse?«
Skriftlig begrundelse
Et flertal i Folketinget vedtog den 6. november 2003 at opfordre regeringen »til aktivt at arbejde for, at Singaporeemnerne (handelslettelse, transparens i offentlige indkøb, investeringer og konkurrence) under ingen omstændigheder blokerer for en samlet aftale.
Keld Albrechtsen (EL):
Den såkaldte udviklingsrunde i verdenshandelsorganisationen WTO er fortsat gået i stå, og det skyldes, som ministeren naturligvis ved bedre end nogen anden, at USA og EU i øjeblikket blokerer for en åbning af forhandlingerne, fordi de vil påtvinge ulandene, at de skal acceptere forhandlinger om en række aftaler bl.a. om investeringer osv., de såkaldte Singaporeemner. Disse ønsker ulandene ikke at få ind i forhandlingerne, fordi ulandene jo er blevet stillet i udsigt, at det for første gang i verdenshistorien skulle være deres problemer, der skulle være temaet og ikke de rige landes problemer.
Derfor er det vigtigt, synes jeg, her at få en offentlig melding fra den danske udenrigsminister om, hvilket bidrag han vil give til at få forhandlingerne bragt ud af dødvandet.
Udenrigsministeren (Per Stig Møller):
Jeg takker da også for lejligheden til at give den offentlige melding om, hvad der kan gøres for at få forhandlingerne ud af dødvandet. Det er meget vigtigt, at vi får det, og der kan jeg da glæde hr. Keld Albrechtsen med, at både USA og EU har meddelt, at de ønsker forhandlingerne genoptaget.
Hr. Keld Albrechtsen overværede jo selv i Cancún den fleksibilitet, som EU viste ved at sige, at vi ville tage to af emnerne af bordet under forhandlingerne - det var investerings- og konkurrenceemnerne - og på den sidste dag, som hr. Keld Albrechtsen også ved, var man også indstillet på yderligere fleksibilitet bl.a. på grund af dansk pres.
Så har man siden meddelt fra EU's side, at man er indstillet på at droppe de fire emner som en del af forhandlingerne, for når ulandene ikke selv ser deres interesse i dem, skal det ikke forhindre en overordnet aftale på alle de andre vigtige områder.
Kl. 13.25
Hvad angår mig selv, er det min opfattelse, at det er til ulandenes fordel. Det siger jeg også, når jeg møder ulandene, at det er til deres fordel, at man får lavet nogle aftaler omkring investeringer og konkurrence, offentlige indkøb og handelslettelse, fordi det vil skabe flere investeringer, det vil skabe mere arbejde og dermed også mere eksport for disse lande. Så jeg mener ikke, at det er i deres egen interesse at droppe Singaporeemnerne, men når de nu har den opfattelse, så må tiden arbejde for dem.
Derfor har vi den indstilling i EU, som jo har givet den melding her, at man så kan lave det i kraft af aftaler med de lande, som selv måtte ønske at lave aftaler med os inden for de fire Singaporeemner.
Så jeg kan glæde hr. Keld Albrechtsen med - som jeg også meddelte i et skriftligt svar i december - at hr. Keld Albrechtsens ønsker er opfyldt.
Keld Albrechtsen (EL):
Ja, hvis det var så vel, så ville jeg jo nok ikke have trukket udenrigsministeren herover i salen i dag for at stille det spørgsmål, for jeg læste jo også udenrigsministerens svar. Deraf fremgår også, at man vil flytte det ud af selve udviklingsrunden og så køre det med de lande, der gerne vil være med - eller man vil i hvert fald køre det uden for de generelle forhandlinger.
Men der er det bare sådan, og jeg vil godt bede ministeren bekræfte, at det er korrekt, at en lang række ulande, f.eks. også store stater som Kina og Indien, ikke vil acceptere, at man sætter en runde i gang sammen med udvalgte lande og på den måde opdeler WTO i to lag. Det har været klart afvist fra ulandenes side med de allerstørste af dem i spidsen.
Derfor vil jeg godt bede ministeren bekræfte, at det udspil, EU er kommet med, som ministeren henviste til, reelt også blokerer for videre forhandlinger, fordi det er en opdeling i to spor, som ulandene ikke ønsker.
Udenrigsministeren (Per Stig Møller):
Nu tror jeg altså, at vi skal være meget varsomme med at gøre Kina og Indien til ulandene. Jeg tror, at der er forskellige strømninger i ulandene, hvor man for øjeblikket vil opleve, at der er opbrud i rækkerne, og at G21 ikke længere er en samlende faktor.
I de samtaler, jeg siden da har haft, og jeg har taget meget alvorlige samtaler om forløbet, for jeg ønsker ligesom hr. Keld Albrechtsen, at der kommer en gennembrydende succes
i WTO, har jeg talt med flere, bl.a. lederen af landbrugsforhandlingsrunden, Ghanas udenrigshandelsminister, der dybt beklager sammenbruddet, for han mente, at de var meget, meget tæt på en aftale og var glad for den indstilling, vi har til Singaporeemnerne. WTO's generalsekretær kunne efter mødet i WTO's generelle Råd i december 2003 konkludere, at der var generel enighed om - generel enighed om - at behandle Singaporeemnerne hver for sig uden for single undertaking. Det vil sige, at han altså har accepteret, at der forhandles om dem uden for single undertaking, men altså åbnet for de forhandlinger, jeg har nævnt. Så der er nok forskellige interesser. Vi er jo i en positioneringsfase op til, at man får genstartet forhandlingerne. Der vil mange jo melde det ene og det andet, men det vigtigste er her, at vi ikke lader Singaporeemnerne forhindre en genstart af forhandlingerne på de store væsentlige tværgående spørgsmål som f.eks. landbruget. Jeg beklager dybt, som hr. Keld Albrechtsen, at der ikke kom noget ud af det, men vi har gjort vores til, at der skulle komme noget ud af det.
Keld Albrechtsen (EL):
Jeg vil gerne takke ministeren for, at han understreger, at Danmark ikke ønsker, at disse emner skal blokere forhandlingerne, og det var jo også det, Folketinget vedtog. Men så vil jeg bare spørge ministeren: Hvis det nu viser sig, jeg har ret i, at ulandene heller ikke vil acceptere den model, der består i at tage separate forhandlinger med de lande, der ønsker det uden for de egentlige WHO-forhandlinger, bl.a. fordi de frygter, at det indebærer en splittelsesmanøvre, vil man så heller ikke fra dansk side kunne acceptere, at de skal kunne blokere forhandlingerne?
Det er jo også rigtigt, at EU ikke er kommet med forbedrede tilbud, så dels er der den blokering, der består i kravet om disse Singaporeemner, dels har EU jo heller ikke leveret nye tilbud til ulandene, sådan som ulandene havde en forventning om. Så den samlede situation er ikke gunstig, fordi EU er totalt ubevægelig.
Udenrigsministeren (Per Stig Møller):
Jeg er heldigvis ikke enig i det sidste, for ellers ville det være en værre situation, end jeg bryder mig om. EU har for det første meddelt, at de EU-tilbud, der lå på bordet, bliver liggende på bordet, de bliver ikke fjernet.
Man er også indstillet på, at bomuldsinitiativet skal fremmes. Der er også kommet et brev fra USA's udenrigshandelsminister, hvor han meget detaljeret har nævnt en række amerikanske tilbud til at få genstartet forhandlingerne. Så jeg synes, at både USA og EU for øjeblikket markerer, at der kan være åbninger, men før man går til forhandlingsbordet, afleverer man jo selvfølgelig ikke alt. Der skal jo også afleveres noget fra den anden side, for jeg mener faktisk ikke, G21 kørte efter Afrikas interesser. Jeg mener, at Afrika blev den store taber i Cancun, og vi gør jo også, hvad vi kan for at hjælpe Afrika med at forberede sig til de næste forhandlingsrunder og afleverer penge, så de bliver bedre rustet til det. Så det er en side af det. Heldigvis er der markeringer af, at der kan ske udvikling og forbedringer, men så må de andre også komme til forhandlingsbordet, før det kan lægges på bordet.
Kl. 13.30
Det andet er så, hvis ulandene ikke vil acceptere bilaterale aftaler. Så er vi jo i en ny situation, og som sagt er de store overordnede emner de afgørende og må ikke forhindres.
Ja, så vil jeg svare på det, når jeg nu får et nyt spørgsmål.
Keld Albrechtsen (EL):
Ministeren var ved at nærme sig det spørgsmål, hvad der sker, hvis det viser sig, at ulandene ikke vil acceptere den opdeling. Så går jeg da ud fra, og det håber jeg så ministeren kan bekræfte, at det så vil være en dansk holdning, at vi ikke skal stå fast på den opdeling.
Mit sidste spørgsmål skal så være, når ministeren nu mener, at der er udsigt til en vis bevægelse, om det så ikke var klogere, at EU lagde nogle konstruktive udspil på bordet, for at ulandene kunne se, at det var alvorlig ment, frem for at vi sidder med kortene skjult og så siger, at de skal først komme med noget, før vi viser dem, hvad vi har at tilbyde. Det bliver jo sådan en kispusleg, som kan gøre, at det aldrig nogen sinde kommer i gang, fordi alle kræver, at de andre skal spille ud først.
Hvis det virkelig er sådan, at der f.eks. er et bomuldsudspil på vej, men det kunne også være sukker og andre ting, så synes jeg da, og det håber jeg ministeren vil svare bekræftende på, at vi fra dansk side skal gøre alt, hvad vi kan, for at få disse forslag officielt stillet, således at ulandene kan se, at der er en vilje.
Udenrigsministeren (Per Stig Møller):
Jamen ulandene har jo fået meddelelse i december måned om villigheden til at genåbne forhandlingerne med fleksibilitet, bl.a. om Singaporeemnerne, men også om landbrug, hvor den amerikanske udenrigshandelsminister jo altså også har markeret en række ønsker til gennembrud, så det ved ulandene udmærket godt.
Men jeg synes også, vi er nødt til at sige, at den anden side jo også må finde ud af sine interesser, og der er det min klare opfattelse både efter møder i Latinamerika og efter møder i Afrika, at Kina og Indien ikke er eksponenter for
f.eks. latinamerikanske bønder og afrikanske bønder. Disse områder er også ved at finde deres positioner til de kommende forhandlinger, og det synes jeg de skal have lov til. Så til selve spørgsmålet, som ikke blev besvaret før: Vi ønsker jo en fælles aftale til sidst mellem alle, og vi var kede af, at man ikke fik den, fordi det ville åbne for, at man begyndte at lave de bilaterale aftaler, som f.eks. amerikanerne er i gang med. Når jeg mener, det er beklageligt, mener jeg selvfølgelig, det er beklageligt, at vi kommer derud inden for alle områder, også Singaporeområdet. Så hvis det betyder, at forsøg på bilaterale aftaler kommer til at forhindre, at man kommer videre med de overordnede brede fælles aftaler, så vil jeg da fraråde det.
Hermed sluttede spørgsmålet.