Om krav om afstandsradarer i turistbusser

Spm. nr. S 1839

Til trafikministeren (28/1 04) af:

»Hvilke overvejelser gør ministeren sig - både generelt og som følge af den tragiske busulykke i Thüringen - med hensyn til at stille krav om »afstandsradar« på turistbusser og mener ministeren, at det i så fald skal være et dansk lovkrav eller gennemføres ved fælles EU-lovgivning af hensyn til det indre transportmarked og konkurrencen mellem landenes busselskaber?«

Det hævdes, at ved brug af afstandsradar i biler, her særskilt turistbusser, hvor chaufførerne har et ansvar for 50-60 menneskers sikkerhed og liv, kan en række tragiske ulykker undgås.

Derfor er det vigtigt at vide, hvilken holdning regeringen har til dette forslag i forhold til dansk og europæisk lovgivning.

Jeg har bedt Færdselsstyrelsen undersøge, hvilke muligheder der er for at sikre passagerer i busser på en bedre måde, herunder hvorvidt der skal indføres skærpede tekniske krav til udstyr og indretning af busser.

Med hensyn til spørgsmålet om afstandsradar, har Færdselsstyrelsen oplyst, at der kun er én bilfabrikant, som på nuværende tidspunkt kan levere busser, der er udstyret med en afstandsradar.

Færdselsstyrelsen har haft lejlighed til at afprøve dette system.

Radaren måler afstanden til det nærmest forankørende køretøj. Hvis afstanden til nærmest forankørende bliver for lille, kan systemet automatisk reducere hastigheden, først ved at reducere motoreffekten og dernæst ved at bremse køretøjet.

Når systemet registrerer stillestående genstande, afgiver det et lyd- og lyssignal, men påvirker ikke køretøjets fart. I så fald ville systemet reagere med katastrofeopbremsning, hver gang afstandsradaren fik »øje« på f.eks. parkerede biler i vejkanten.

Færdselsstyrelsen har over for mig oplyst, at den tekniske udvikling ikke er så langt, at der findes dokumentation for disse systemers pålidelighed og virkning. For langt de fleste bilfabrikanter befinder den omtalte teknologi sig stadig kun på et eksperimentelt niveau.

Kollisionen ved den tragiske busulykke i Tyskland den 24. januar 2004 kunne næppe have været undgået, uanset om bussen havde været forsynet med et tilsvarende system, idet standselængden for en bus med den hastighed, der ifølge medierne blev kørt med, er større end afstandsradarens rækkevidde. Omfanget af ulykken kunne muligvis være blevet mindre, hvis lyd- og lyssignalet havde skærpet chaufførens opmærksomhed, således at hastigheden i kollisionsøjeblikket var blevet begrænset.

Jeg mener helt generelt, at det er vigtigt at se på alle løsninger, som kan bidrage til en bedre færdselssikkerhed på de danske og europæiske veje. Men i betragtning af teknologiens aktuelle stade med hensyn til udviklingen af afstandsradar mener jeg ikke, at det er rimeligt på nuværende tidspunkt at indføre et krav om, at busser skal være forsynet med en afstandsradar.

Vi må naturligvis sikre os, at disse afstandsradarer er pålidelige, og at deres virkning er veldokumenteret, inden vi stiller krav om, at dette udstyr skal monteres i busser. Færdselsstyrelsen følger derfor udviklingen af disse »intelligente transportsystemer« tæt.

Det er oplagt, at vi vil arbejde for at indføre sådanne krav på EU-niveau, således at sikkerheden højnes, og at der dermed stilles same sikkerhedskrav i alle EU-lande af hensyn til lige konkurrencevilkår.

Herudover kan jeg oplyse, at Europa-Kommissionen har tilkendegivet et ønske om at fremme udviklingen af »intelligente« transport systemer for at nedbringe antallet af kvæstede og dræbte i EU. Dette vil vi selvfølgelig støtte og følge op på, efterhånden som det tekniske niveau for disse systemer tillader det.